27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trump sortlister kinesiske firmaer

Økonomisk krig

Trump sortlister kinesiske firmaer

Som en del af den økonomiske krig mod Kina har Trump sortlistet en række kinesiske firmaer. Men sortlisten rammer ikke kun kinesiske virksomheder, da investorer og firmaer i USA også bliver forhindret i at tjene på handel med de kinesiske virksomheder.

Det kinesiske firma Hikvision mener, Trumps sortliste er "uden fundament".
FOTO: Raysonho @ Open Grid Scheduler/Grid Engine
1 af 1

Som en del af den økonomiske krig mod Kina har Donald Trump sortlistet en række kinesiske firmaer, som USA's regering anklager for at have forbindelser til Kinas militærsektor, oplyser TV-kanalen TeleSUR.

Beijings myndigheder fordømte Washingtons politisering af økonomiske og kommercielle anliggender.

Sortlisten bliver anset for at være endnu et skridt i USA's konfronterende adfærd overfor Kina. Men det er ikke kun kinesiske virksomheder, der bliver ramt af de nye sanktioner. Både investorer og firmaer i USA bliver nemlig forhindret i at tjene på handel med fremtrædende firmaer fra Kina.

Anklagen om, at de sortlistede virksomheder fra Kina har forbindelser til det kinesiske militær, er blevet afvist af Kina, der ser USA's initiativ som endnu et skridt i den økonomiske krig mod landet.

"Beijings myndigheder fordømte Washingtons politisering af økonomiske og kommercielle anliggender, dets magtmisbrug og dets anvendelse af national sikkerhed som påskud for at chikanere udenlandske virksomheder", skriver TeleSUR.

Økonomisk krig

Et af de sortlistede firmaer er Hikvision, hvis salg af overvågningsudstyr har fået firmaet placeret på Forbes' liste blandt de 750 virksomheder med den største markedsværdi i verden. Ifølge Hikvision er dets kontrollerende aktier ejet af den kinesiske stat, og firmaet er derved til dels statsejet.

Ifølge TeleSUR har Hikvision også udtrykt dets modstand overfor Trumps sortlistning, som firmaet anser for at være "uden fundament". Hikvision har forsikret, at det ikke opretholder forbindelser med militære institutioner.

Observatører anser da også sortlisten for at være Trumps forsøg på at forhindre hans stedfortræder, USA's kommende præsident Joe Biden, i at forbedre forholdet til Kina og lempe den økonomiske krig mod landet.

William Reinsch, seniorrådgiver for tænketanken Center for Strategiske og Internationale Studier, forklarer, at sortlisten vil sætte Biden i en "akavat position", da han vil blive opfattet som "blød mod Kina", hvis han fjerner kinesiske firmaer fra USA's sortliste, skriver CNBC.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge CNBC er Kinas førende chipproducent SMIC's aktier faldet 3 procent, mens landets største olie- og gasfirma CNOOC's aktier faldt med 14 procent, efter det blev rapporteret, at Trump ville inkludere virksomhederne på sortlisten.

Ifølge TeleSUR har Trumps sortlisning samtidigt ført til, at USA-koalitionen S&P Dow Jones har fjernet 21 kinesiske firmaer fra dets aktieindekser. S&P Dow Jones står blandt andet bag S&P 500, hvilket er et af de mest fulgte indekser på det globale aktiemarked.

Det betyder, at investorer i USA vil blive forhindret i at købe værdipapirer i kinesiske virksomheder. Investorerne vil derfor ikke være i stand til at tjene på kinesiske firmaers fremgang.

Ifølge Reuters blokerer sortlisten desuden handel mellem de kinesiske firmaer og firmaer i USA.

Det betyder for eksempel, at firmaer i USA vil blive forhindret i at sælge computersoftware, digitale oscilloskoper og flydele til firmaer i Kina. Sortlisten er derfor også et slag mod USA's flyselskab Boeing, der forsøger at gøre sig gældende på det kinesiske marked.

CNBC oplyser, at de kinesiske firmaer på sortlisten også er centrale for Kinas handelsprojekt One Belt, One Road (OBOR), der vil forbinde lande i Asien, Afrika og Europa i verdens største netværk af handelsruter.

Da Kina er hjertet i OBOR, risikerer USA's økonomiske krig mod Kina derfor at ramme en stor del af verden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. dec. 2020 - 09:04   18. dec. 2020 - 12:31

Kina & USA

mbs@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Økonomisk krig mellem USA og Kina
  • USA har indført straftold på kinesisk import til en værdi af 250 milliarder dollars – halvdelen af den totale amerikanske import fra Kina.
  • Tolden går fra 10 procent til 25 procent med tendens til at stige. 
  • Kina har svaret igen med straftold på amerikanske importvarer. Tolden rammer i første omgang varer for 110 milliarder dollars og ligger på mellem fem og ti procent. 
  • USA har truet med at indføre straftold på hele den kinesiske import på godt 500 milliarder dollars. 
  • Halvdelen af USA's import fra Kina kommer fra amerikanske firmaer, der opererer i Kina. 
  • I august 2019 har USA pålagt kinesiske varer yderligere straftold til en værdi af 300 milliarder dollar.
  • Det svarer til en ekstra told på 10 procent fra 1. september 2019.
  • Som svar har Kina i august 2019 besluttet at standse alle køb af landbrugsprodukter fra USA.
  • I august devaluerede Kina sin valuta.
  • Kina udvikler sit eget handelssystem CIPS, der er et alternativ til USA's SWIFT.
  • SWIFT hviler på dollaren og er det mest brugte system for international handel.
  • CISP hviler i stedet på den kinesiske yuan og forsøger at udfordre dollarens dominans.
  • Med udviklingen af CISP forbereder Kina sig på risikoen for, at USA udelukker Kina fra SWIFT.
  • USA har sortlistet en række kinesiske firmaer, som anklages for at have forbindelser til Kinas militær.
  • Sortlisten har fjernet 21 kinesiske firmaer fra USA's aktieindekser.
  • Ud over at have økonomiske konsekvenser for firmaer i Kina, forhindrer sortlisten også investorer og firmaer i USA i at handle med de kinesiske virksomheder.