48 år tog det at komme ud af EU.

Aftalen er et kæmpe skridt fremad for suverænitet og selvbestemmelse. Vi er ikke længere styret af Bruxelles.
John Boyd, Campaign against Euro-federalism 

Juridisk forlod Storbritannien EU den 31. januar 2020 fire og et halvt år efter folkeafstemningen i 2016. De seneste 11 måneder har der været en overgangsperiode, der har holdt landet i EU's indre marked og toldunion indtil nytår.

Aftale mellem London og Bruxelles

Lige op til jul 2020 blev der indgået en handels- og samarbejdsaftale mellem Storbritannien og EU-kommissionen. Den fylder hele 1256 sider, og du kan læse den her på dansk.

John Boyd, leder af EU-modstanderorganisationen Campaign against Euro-federalism (CAEF) er grundlæggende tilfreds med aftalen.

– Aftalen er et kæmpe skridt fremad for suverænitet og selvbestemmelse. Vi er ikke længere styret af Bruxelles, der ikke længere skal bestemme over økonomien og hvem, der skal krydse vore grænser, siger han over telefonen til Arbejderen.

CAEF var aktiv i forbindelse med folkeafstemningen om EU i 2016. CAEF har eksisteret siden 1991 og samler traditionelt mange aktive EU-modstandere fra fagbevægelsen.

Ikke underlagt EU-domstolen

John Boyd mener, at det vigtigste ved aftalen er, at Storbritannien ikke længere er underlagt EU-domstolen.

EU-domstolen har ikke fået magt over, hvad Storbritannien foretager sig, og den skal ikke tolke aftalen. Dette er meget vigtigt og en kæmpemæssig sejr, mener John Boyd.

EU er ellers ikke glad for at samarbejde med andre europæiske lande uden, at de underlægges EU-domstolen.

– Det er meget vigtigt, at britisk højesteret ikke længere er underlagt EU-domstolen. Dette er en væsentlig del af kampen for at skabe suverænitet og tage kontrollen tilbage, siger John Boyd.

Fri handel

John Boyd mener, at det er vigtigt, at begge parter stadig kan handle uden told og kvoter. For første gang i årtier er en strengere toldkontrol vendt tilbage til grænserne mellem EU og Storbritannien.

Storbritannien kan frit eksportere levende dyr og kød til EU. Der er fri adgang til at transportere varer med skib, tog, lastbil og fly. Der er dog særlige regler for biler, kemiske produkter, medicin, organiske produkter og vin. Og der er en vis frihed til at lave egne regler for kvalitetskontrol – et stærkt britisk ønske.

Men strengere grænsekontrol betød nytårsnat ikke store problemer ved grænserne. 

Adskillige lastbiler kørte tidlig fredag morgen igennem tunnelen, der forbinder Storbritannien og Frankrig, uden problemer, kunne tunneloperatøren Getlink oplyse BBC om. Lastbilchaufførerne havde allerede inden kontrollen indtastet information på et skema online om deres last.

Også den første færge fra Storbritannien lagde fredag til kaj i Calais i Frankrig, 10 timer efter at Storbritannien officielt var ude af EU.

Ikke fri bevægelighed

Aftalen med EU indebærer, at Storbritannien siger farvel til EU's love, og den frie bevægelighed for over 500 millioner mennesker mellem Storbritannien og de 27 EU-lande er også et afsluttet kapitel.

Dette er en kæmpemæssig sejr, mener John Boyd.

– Rigtig mange briter stemte for brexit, fordi EU's regler om fri bevægelighed betød, at billig arbejdskraft fra især Østeuropa væltede ind over grænserne. Lønnen for briter kom under pres på grund af de billige lønninger i Østeuropa. Dét er der sat stopper for nu, siger han.

I aftalen mellem EU og Storbritannien er der ikke opsat barrierer for vejtransport og flytransport. Det gør skræmmeargumenterne før afstemningen til skamme, mener han.

Der vil ifølge aftaleteksten blive samarbejdet om sikkerhed, politi og forskning. Det var en del af det, som EU-tilhængere ikke troede på, bemærker briten.

Aftalen er ikke en dynamisk aftale a la EØS, hvor briterne løbende skal tage stilling til nye EU-love. Det er John Boyd tilfreds med. Aftalen kan ophæves med 12 måneders varsel som andre internationale aftaler.

Ret til statsstøtte

Ifølge aftalen må briterne give statsstøtte, men skal sikre sig, at statsstøtten ikke krænker vigtige principper i EU-traktaten. EU kan tage modforholdsregler, hvis EU-kommissionen mener, at der opstår forvredne konkurrencevilkår. Begge parter har accepteret, at der er et minimumsniveau for miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige standarder.

For at hindre snyd indføres der en "afbalancerende mekanisme", altså en slags opmand, skriver det britiske dagblad Financial Times. Mekanismen tillader nye toldsatser, hvis den anden part begynder at snyde.

Virksomheder på begge sider af Kanalen kan byde på offentlige licitationer. 

Kapitalen i førersædet

I henhold til den nye aftales afsnit IV har kapitalen fri ret til at lukke, drive og investere hvor som helst i Storbritannien og Europa, uanset tab af arbejdspladser, regionale uligheder og kravene til en afbalanceret økonomisk og social udvikling.

Dét generer formanden for det britiske kommunistparti, CPB, Robert Griffiths.

"Denne aftale, som er et kompromis mellem den britiske statsmonopolkapitalisme og den tyske og franske monopolkapital, befrier Storbritannien fra EU's suverænitet, men ikke fra de store virksomheders suverænitet, hvad enten den er britisk, europæisk eller amerikansk", skriver han i en kommentar i dagbladet Morning Star.

"Den bevarer de kapitalistiske regler og politikker for det frie marked på tværs af et europæisk indre marked, håndhævet gennem britisk lov, WTO-regler og de nye voldgiftsmekanismer mellem Storbritannien og EU", skriver han.

Kommunistformanden advarer om, at aftaleteksten åbner for, at offentlige tjenester bliver åbnet op for fuld konkurrence – inklusive gas- og varmeforsyning, telekommunikation, uddannelse og 'andre forretningssektorer' i hele Storbritannien og Europa.

Desuden tillader aftalen heller ikke en eventuelt venstreorienteret regering i Storbritannien, Skotland eller Wales at planlægge økonomisk udvikling for at styre de store kapitalistiske selskabers politik, beklager han.

Styrker suveræniteten

Robert Griffiths er alligevel tilhænger af, at der endelig er kommet en aftale. Trods alt.

"Aftalen styrker suveræniteten", skriver han og glæder sig over, at aftalen ikke omfatter forsvar og udenrigspolitik.

Det britiske parlament har allerede accepteret hele aftalen med EU, så nu mangler kun grønt lys fra EU-parlamentet. Onsdag den 29. januar skal de debattere og stemme om aftalen.

Læs anden del af gennemgangen af aftalen mellem Storbritannien og EU-kommissionen i denne artikel, hvor en række brexittilhængere påpeger svaghederne ved aftalen. "Ude af EU: "Aftalen med Bruxelles er bedre end ingenting"