Der var ingen jubel blandt fagbevægelsens forhandlere, da overenskomstaftalen for de kommunalt ansatte blev præsenteret mandag morgen. Men flere gav udtryk for tilfredshed med, at det er lykkedes at sikre større lønstigninger end på statens område.
Vi startede forhandlingerne med at være bagud på point i spørgsmålet om løn.
Mona Striib, forhandlingsleder
Aftalen holder sig samlet set indenfor den økonomiske ramme på 6,75 procent over tre år, som blev lagt tidligere på måneden med forliget på det statslige område.
Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder, slog allerede inden de afsluttende forhandlingerne på det kommunale område fast, at der langtfra var tale om en prangende økonomisk ramme, og at der efter hendes mening var råd til mere.
>> LÆS OGSÅ: Ingen jubel hos kommunale og regionale topforhandlere over statens OK-forlig
Efter tre døgns afsluttende forhandlinger hen over weekenden konstaterer hun, at forliget på statens område har givet problemer.
– Det betød, at vi startede forhandlingerne med at være bagud på point i spørgsmålet om løn. Vi har brugt forhandlingerne på at udfordre status quo. Gennem meget hårde og langtrukne forhandlinger er det lykkedes at udnytte den samlede ramme på en anden måde end på statens område. Det forbedrer reallønsfremgangen på det kommunale område, siger Mona Striib, der også er formand for fagforbundet FOA.
>> LÆS OGSÅ: Fagforbund fremhæver enkelte lyspunkter i mager statslig OK-aftale
Lønnen stiger godt fem procent
De kommunalt ansatte får generelle lønstigninger på 5,02 procent over de næste tre år. Det er mere end de 4,42 procent, der er i aftalen på statens område. Men modsat er det en del mindre end de 6,81 procent, som de kommunalt ansattes løn steg med ved overenskomstaftalen i 2018.
De generelle lønstigninger i den nye aftale betyder, at for eksempel en gennemsnitlig pædagogløn stiger med omkring 1600 kroner om måneden i løbet af de næste tre år.
I optakten til overenskomstforhandlingerne har der været en diskussion blandt organisationerne i Forhandlingsfællesskabet om, hvorvidt lønstigningerne fortsat skal gives i procenter eller i kroner og øre. Blandt andet FOA har i årevis været fortaler for det sidste ud fra et argument om, at de procentvise stigninger øger uligheden og fastholder lavtlønsfagene og de kvindedominerede fag på et alt for lavt niveau.
De Københavnske Fagforeningers OK-koordinering er også fortaler for kroner og øre-modellen. De har i en kommentar til overenskomstaftalen lagt en grafik op på Facebook, der viser, hvor meget den enkelte kommunalt ansatte får ud af lønstigningen på 5,02 procent over de næste tre år.
Er der tale om en højtlønnet chef, der for eksempel tjener 60.000 om måneden, bliver der 3012 kroner ekstra at gøre godt med om måneden. Men for en lavtlønnet med 20.000 kroner om måneden er der kun tale om en forbedring på 1004 kroner om måneden.
>> LÆS OGSÅ: OK21 under coronakrisen udfordrer det faglige sammenhold
I stedet for støtte til kravet om stigninger i kroner og øre var der enighed i Forhandlingsfællesskabet om, at der skulle kæmpes for at få særlige puljer til forbedringer for de lavtlønnede og kvindefagene.
Små puljer til lavtløn og ligeløn
Der er da også afsat penge til både en lavtløns- og en ligelønspulje i aftalen, men der er tale om meget små beløb. 84 millioner kroner til at hæve de mest lavtlønnede grupper og 56 millioner kroner til at hæve lønnen i de kvindefag, der halter bagefter.
Konkret betyder lavtlønspuljen, at årslønnen på nogle af de laveste løntrin vil blive hævet med mellem 600 og 745 kroner i løbet af de næste tre år. Det vil altså sige med mellem 50 og 62 kroner før skat om måneden.
Derudover er der afsat 140 millioner kroner til en såkaldt rekrutteringspulje, der skal bruges på at tiltrække flere social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen.
Kommunernes Landsforening ønskede at bruge alle puljepengene på rekrutteringspuljen. Men de faglige forhandlere fik sikret penge til lavtløns- og ligelønspuljerne.
– Vi er helt med på, at der mangler SOSU’er. Men der mangler også pædagoger, så det var en skæv løsning, arbejdsgiversiden havde lagt op til. Så det er absolut et lyspunkt, at vi fik kæmpet ligelønspuljen hjem, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
– Ligelønspuljen er bestemt ikke en bondegård, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning og mere vigtigt en anerkendelse af, at vi har et ligelønsproblem, og et signal om, at det er den vej, vi skal videre ad, tilføjer Elisa Rimpler.
Samlet set betegner Elisa Rimpler overenskomstaftalen som "ikke prangende", men "det bedst opnåelige" i den nuværende situation, midt under en coronaepidemi.
>> LÆS OGSÅ: Coronakrisen har svækket strejkevåbnet og mindsket sandsynligheden for konflikt
BUPL-formanden er skuffet over, at Kommunernes Landsforening ikke var til at rokke på bløde områder som for eksempel mere barsel til fædre, frihed ved barns sygdom og seniorrettigheder.
Nu venter regionerne
De kommende dage skal de enkelte fagforbund på det kommunale område forhandle specifikke krav for de forskellige faggrupper med Kommunernes Landsforening. Der er afsat 0,5 procent af lønsummen til disse organisationsforhandlinger. Modsat er der på statens område ikke en eneste ekstra krone til de enkelte forbunds forhandlinger.
På fredag den 19. februar går forhandlingerne på det regionale område ind i sin afsluttende fase. De Københavnske Fagforeningers OK-koordinering arrangerer protest foran Danske Regioner klokken 15-16 foran Danske Regioners hovedkontor, Dampfærgevej 22 på Østerbro.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
