25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ecuador – afvis det nye amerikanske kupforsøg

Blogs

Andreas Bülow
aktiv i Hands Off Venezuela, Enhedslisten og foreningen Socialisten
Tidligere bosat i Venezuela og forfatter til bogen Den venezuelanske revolution samt en lang række artikler om den bolivariske revolutions løbende udvikling. Aktiv i Hands Off Venezuela, Enhedslisten og foreningen Socialisten.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 17. februar, 2021, 09:04:38

Ecuador – afvis det nye amerikanske kupforsøg

Ecuadors vælgere gav i første valgrunde en uppercut til oligarkiet, men nu forsøger eliten at så tvivl om valgresultaterne, mens OAS og USA begynder at blande sig for at forhindre en venstreorienteret valgsejr.

Søndag den 7. februar blev første runde af Ecuadors præsidentvalg afholdt. Andrés Arauz (kandidat som støttes af Rafael Correa og den såkaldte borgerrevolutions-bevægelse) vandt med 32,70 procent.

Vi må kæmpe imod denne smædekampagne og imod et muligt forsøg på at underkende Arauz opstilling.

Men da han ikke har opnået over 40 procent og 10 procent ned til næste kandidat, skal der være 2. valgrunde den 11. april. 

Der er meget tæt løb om, hvem der skal være hans udfordrer. Yaku Pérez fra organisationen Pachakutik står til 19,38 procent, og Guillermo Lasso, neoliberal og tidligere minister, står til 19,74 procent.

Baggrunden

Den siddende præsident Lenin Moreno kom som bekendt til magten i 2017 med løftet om at videreføre 'borgerrevolutionen', men valgte i stedet at vende rundt på en tallerken, alliere sig med USA, udlevere Julian Assange fra Ecuadors ambassade i London og indgå aftaler med IMF om privatiseringer og stigning i pensionsalder.

Det førte blandt andet til den enorme opstand i oktober 2019, hvor fattige og indfødte folk indtog Quito, og Lenin Morenos regering måtte flygte midlertidig. Kun igennem et råddent kompromis med lederne af opstanden fik Lenin Moreno i sidste øjeblik genvundet magten.

Men ingen af de fundamentale problemer er løst siden da. Faktisk er det hele blevet værre med pandemien, og Ecuador har rundet de 15.000 dødsfald.

Det spillede en vigtig faktor, som gjorde, at millioner gik til stemmeurnerne med en valgdeltagelse på hele 81,22 procent. Den store opbakning til Andrés Arauz viser, at masserne af fattige og arbejdere leder efter en vej ud af krisen. Arauz har støtte fra Rafael Correa, som er i eksil i Belgien, efter at det ecuadorianske retssystem har beskyldt ham for tvivlsomme korruptionssager.

Under Lenin Moreno har der været en god del repression mod venstrefløjen og en række bureaukratiske tricks for helt at undgå, at bevægelsen omkring Correa kunne stille op til valget. I sidste ende lykkedes det under valgbevægelsen UNES.

Yaku Pérez og kapløbet om andenpladsen

Der er et meget tæt kapløb om, hvem der skal være Arauz' modstander i anden valgrunde. Mens Guillermo Lasso er prototypen på en borgerlig kandidat, ovenikøbet bankmand, så hævder Yaku Pérez at være "venstreorienteret", "klimaforkæmper" og repræsentant for de indfødte folks interesser.

Men ser man på hans fortid, er billedet noget anderledes. I 2017 valgte Yaku Pérez at anbefale en stemme på Lasso, som dengang stillede op som elitens kandidat mod Lenin Moreno (som på det tidspunkt hævdede, at han ville videreføre Rafael Correas projekt).

Han har også støttet kup i Bolivia, Venezuela og Brasilien og i flere omgange offentliggjort billeder fra møder med den amerikanske ambassade, som han har visse bånd til.

Hans parti, Pachakutik, er den politiske gren af de indfødtes masseorganisation CONAIE. Men CONAIE er også en broget organisation, som både består af venstre- og højresøgende strømninger. De mest militante dele var med i opstanden i 2019, som kun gik i sig selv efter en studehandel med Lenin Moreno.

Yaku Pérez vil i sin praktiske politik ikke lave nogen angreb på eliten, tværtimod har han talt for at etablere handelsaftaler med USA. Det er da også af den grund, at bankmanden Lasso allerede nu har sagt, at han gerne støtter Pérez, hvis det er ham, der går videre til anden runde imod Arauz.

USA forsøger at blande sig

Alarmklokkerne er begyndt at ringe i Washington efter søndagens valg. Efter at kupregimet i Bolivia for nylig blev væltet, ser USA og dets allierede i regionen med skræk på, at de kan tabe indflydelse i endnu et land. Derfor er den amerikanske regering begyndt at intervenere.

Den 12. februar valgte Ecuadors valgkommission pludselig at foretage en kovending og genoptælle 45 procent af stemmerne. En talskvinde fra Det Hvide Hus hyldede denne beslutning, mens en række valgobservatører har set undrende til.

Yaku Pérez, som er ham, der har fremsat beskyldninger om fusk, har ikke vist et eneste bevis for at underbygge sine påstande. Genoptællingen sker desuden med opbakning fra OAS, som også var meget aktive i optakten til kuppet i Bolivia i 2019, som også skete under dække af udokumenterede beskyldninger om valgfusk.

Samme dag, som genoptællingen blev meddelt, skete en anden mistænksom hændelse. Nabolandet Colombias statsanklager, Francisco Barbosa, landede i Quito for at mødes med  Ecuadors anklager.

Formålet med mødet er, ifølge lokale medier, at den colombianske statsanklager vil overrække beviser på, at den colombianske guerillahær ELN skulle have finansieret Andrés Arauz' kampagne med 80.000 dollars. Alt dette er en del af en kampagne fra eliten, USA og Colombia for at debilitere (svække, red.) og måske endda suspendere Arauz' kandidatur.

Vi må kæmpe imod denne smædekampagne og imod et muligt forsøg på at underkende Arauz' opstilling. For masserne repræsenterer Arauz lige nu et håb, men det er vigtigt at påpege, at hverken Correa eller Arauz arbejder for et revolutionært opgør med oligarkiet.

Correa nød i de fleste af sine år ved magten, op til 2015, godt af de høje oliepriser, hvilket gav et vist rum for reformer indenfor kapitalismens rammer. Det betød blandt andet, at Ecuador over en årrække formåede at reducere fattigdom med 30 procent. Samtidig afviste Correa IMF og Verdensbankens diktater og nægtede blandt andet at huse amerikanske militærbaser.

Det gav en vis popularitet blandt masserne og forklarer også den store opbakning til Arauz' kandidatur. Ikke desto mindre vil Arauz – hvis han kommer til magten – stå med en hel anden økonomisk kontekst med lave råstofpriser på verdensmarkedet og en alvorlig pandemi. Det vil sætte spørgsmålet om et brud med oligarkiet på dagsordenen på en langt mere direkte måde.