Det er mandag den 8. marts, klokken er lidt over otte. Det er en bidende kold solskinsmorgen.
Sådan nogle gutter, der er parat til at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold, skal vide, at de aldrig kommer til at stå alene.
Brian Rünitz, tillidsmand
Foran Arbejdsretten på Sankt Annæ Plads i København er opstillet en hel stribe fagforeningsfaner. Op mod 100 fagligt aktive starter ugen med en coronasikker demonstration.
Det er i dag, Arbejdsretten skal behandle sagen om de to portugisiske arbejdere, Domingo Neto og Jorge Ca, der indtil den 12. december sidste år arbejdede med betonarbejde til den nye Storstrømsbro.
De var ansat af det portugisisk ejede byggeselskab New Building Services, der har en underentreprise på Storstrømsbroen.
Fyret uden varsel
De to portugisiske brobyggere meldte sig ind i 3F og hjalp deres kolleger med at forstå det danske system og dets regler. Den 10. december blev de valgt til tillidsrepræsentanter af kollegerne på dagholdet.
Blot to dage senere blev de fyret uden varsel, og en planlagt afstemning på aften- og natholdet blev aldrig til noget.
>> LÆS OGSÅ: Faglige klubber kræver fyrede brobyggere genansat
3F ser det som et angreb på foreningsfriheden og rejste det kort før jul som en hastesag i Arbejdsretten.
– Grundlovens paragraf 78 sikrer os retten til at forene os. Den ret angribes i den her sag. Det er paradoksalt, at det er et flertal i Folketinget, der jo burde kende grundloven, der står bag byggeriet. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal slås for rettigheder, vi har vundet for længe siden, siger Niels Henriksen, formand for 3F Guldborgsund, i den første tale til demonstranterne.
– Vi må kræve af politikerne, at når de udbyder opgaver, skal de sikre sig, at danske løn- og arbejdsforhold er gældende, slår han fast.
Farligt arbejdsmiljø
Det vækker særligt harme blandt mange af demonstranterne, at det er staten, der står bag byggeriet af Storstrømsbroen, hvor der ud over fyring af fagligt aktive også har været en lang række problemer med lønninger og arbejdsforhold.
De fagforeninger, der har indkaldt til demonstrationen foran Arbejdsretten, påpeger, at Arbejdstilsynet har givet over 100 påbud om farligt arbejdsmiljø på brobyggeriet, og at der flere gange har været anmeldelser om livsfarlige arbejdsforhold. Samtidig ligger lønningerne langt under, hvad en lokal bygningsarbejder normalt tjener i Danmark.
>> LÆS OGSÅ: Bøder og skærpet tilsyn skal sikre arbejdsmiljøet på Storstrømsbroen
Tømrer Jacob Appel er mødt op til dagens faglige markering sammen med de andre i sit sjak.
– Jeg er her i solidaritet med de tillidsfolk, der er blevet fyret. Det her er jo et angreb på vores ret til at organisere os ude på arbejdspladserne. Det er et helt grundlæggende element på det danske arbejdsmarked, erklærer Jacob Appel, inden han tager en slurk af en varm kop kaffe.
Arrangørerne har sørget for kaffe og rundstykker til de morgenfriske aktivister.
– Det er et stort problem, at offentlige bygherrer og andre som for eksempel pensionskasserne ikke sikrer sig, at løn og arbejdsforhold er i orden. Vi ser mange problemer med dårlig kvalitet, at byggerierne trækker i langdrag og mange arbejdsulykker. Der er en nøje sammenhæng mellem velorganiseret arbejdskraft og veludført arbejde, tilføjer Jacob Appel.
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, er kommet forbi demonstrationen for at vise sin støtte.
– For mig er det her en helt principiel sag – for retten til at stå i en fagforening, til at organisere sig og kæmpe sammen for løn- og arbejdsvilkår, den er altså hellig, erklærer Lizette Risgaard.
Forhandlere klappet ind
3F's tre forhandlere ankommer til Arbejdsretten og bliver modtaget med langvarige klapsalver og tændte romerlys.
De tre forhandlere er Palle Bisgaard, forhandlingssekretær for Byggegruppen, Agnieszka Kluczyk og Michael Severinsen.
De stopper lige op og snakker lidt, inden de bliver klappet ind til dagens møde, der starter klokken ni.
Den næste, der kommer til mikrofonen, er Brian Rünitz, der er tømrer og tillidsrepræsentant.
– Sådan nogle gutter, der er parat til at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold, skal vide, at de aldrig kommer til at stå alene, siger han.
Den melding høster store klapsalver.
– Vi har oplevet lignende problemer på metroen, letbanen og Hofor. Der er mange eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft bliver truet, hvis de melder sig i fagforening. Vi hører om kollegaer, der bliver ansat i deres hjemlande på et offentligt projekt i Danmark. Når de så lander i Danmark, skal de underskrive en overenskomstlignende kontrakt. Forskellen på de to aftaler skal de hver måned aflevere i en konvolut til arbejdsgiverne. Nogle "glemmer" det. En af dem fik en opringning fra sin kone i hjemlandet om, at deres børn var blevet fulgt til skole af to store mænd, fortæller Brian Rünitz.
Mange forskellige faggrupper
Der er over 20 faner med til demonstrationen. Her er forskellige 3F-afdelinger, tømrere, malere, blik- og rørarbejdere, jernbanearbejdere, stilladsarbejdere og mange andre.
Mange dele af landet er også repræsenteret. Her er blandt andet 3F Aalborg, stilladsarbejdere fra Østjylland og en gruppe fra 3F Sydsjælland, der har Storstrømsbroen liggende i sit område.
– Det er jo en forfærdelig måde, de her folk er blevet behandlet på. Sendt hjem når de har meldt sig i fagforening. Det er en vigtig kamp at tage, det kan jo ramme alle på arbejdsmarkedet, siger Kim Rozalski, formand for 3F Sydsjælland.
Robert Marinescu er fra Rumænien. Han kom til Danmark for at arbejde på metrobyggeriet. Her blev han fagligt aktiv i kampen for bedre forhold.
– Jeg var heldig ikke at blive fyret, siger han i indledningen til sin tale. Derefter kommer han ind på, hvad der er de vigtigste opgaver for fagbevægelsen i forhold til udenlandske arbejdere.
– Det første, vi må gøre, er at få folk til at forstå reglerne på det danske arbejdsmarked. Mange ved ikke, hvad en tillidsrepræsentant er, og ved ikke, at en fagforening kan være så stærk. Vi skal lære dem om det, hvis vi vil ændre noget. Hvis vi ikke gør noget, bliver det bare værre og værre, erklærer Robert Marinescu.
Skattekroner til social dumping
Flere af talerne kommer ind på det urimelige i, at det er på et statsligt byggeprojekt, der findes så kritisable forhold.
– Det er skattekroner, der går til det her. Det firma, der vandt licitationen, var 400 millioner kroner billigere end nummer to. Samtidig med at de tager det billigste, siger politikerne, at der vil være tale om overenskomstmæssige forhold. Der skal stilles langt strengere krav til offentlige byggeprojekter, siger bygningssnedker Bodil Signe Wedele i sin tale.
Det er det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture, SBJV, der vandt udbuddet i 2017 og er hovedentreprenør på opførelsen af broen. Deres bud lød på 2,1 milliarder kroner. Det var 400 millioner kroner billigere end buddet fra den danske entreprenør Aarsleff.
SBJV har hyret en række udenlandske underentreprenører. Hovedparten af de ansatte på brobyggeriet er udenlandsk arbejdskraft, som firmaerne tager med fra deres hjemlande.
De to fyrede arbejdere Domingo Neto og Jorge Ca er tilbage i Portugal efter fyringen i december. De har uden held forsøgt at søge nogle af de job, der efterfølgende har været slået op på Storstrømsbroen.
– Vi har sendt en video fra dagens demonstration til dem. De har allerede svaret tilbage, at de er glade for vores støtte, fortæller Bodil Signe Wedele.
De to brobyggere kommer til at vente lidt på at få Arbejdsrettens afgørelse. Det forventes, at der falder dom i sagen i løbet af de næste fjorten dage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
