Sidste år gennemførte NATO hele 88 militærøvelser, trods covid-19-pandemien. Mens hele lande blev lukket ned, og millioner måtte isolere sig og bære mundbind, rullede NATO's tanks rundt på fiktive slagmarker og trænede i kamp.

NATO er nødt til at sige, at de står sammen. Det er vigtigt, når man ikke har et formål.
Jan Øberg, fredsforsker

I NATO's årsrapport for 2020, som militæralliancens generalsekretær Jens Stoltenberg præsenterede tidligere i marts, fremgår det, at alliancen og dets allierede "gennemførte 88 ud af 113 planlagte militære øvelser i 2020". Alle øvelser blev "gennemført sikkert for at beskytte tropperne fra ​​NATO og allierede nationers personel", bedyres det i rapporten.

Desuden er et helt kapitel i årsrapporten brugt på at prise NATO's evne til at udstationere tropper i flere lande.

Siden 2014 har NATO ifølge rapporten "styrket det kollektive forsvar mere, end det lykkedes en generation". NATO har udstationeret flere soldater i Østeuropa, heraf fire bataljoner i Østersølandene. Hele 36 af NATO's øvelser er foregået tæt på Ruslands grænser. Ifølge rapporten er det "et håndgribeligt eksempel på allieret solidaritet".

– Det handler om, at vi viser over for vores befolkninger – og over for potentielle fjender – at vi står sammen, og vi er stærke på afskrækkelse og forsvar, sagde Jens Stoltenberg.

NATO i et ekkokammer

Jan Øberg, fredsforsker og direktør for transnational.live, giver ikke meget for de "fine ord" som solidaritet, fred og forsvar i NATO's sprogbrug.

– Det er rent psykologisk selvhjælp. De er nødt til at sige, at de står sammen. Det er vigtigt, når man ikke har et formål. Det har ikke en skid med sikkerhed at gøre, siger Jan Øberg til Arbejderen.

– At de vil bibeholde stabilitet, sikkerhed og fred er blandt de faste formuleringer, NATO anvender. Det vidner altsammen om den intellektuelle stagnation – de sidder nærmest i et ekkokammer, i deres egen lille verden, uden kritisk input udefra.

Jan Øberg er dr. i sociologi og har arbejdet som fredsforsker i 40 år, dels som gæsteprofessor ved forskellige universiteter rundt i verden, dels som konfliktanalytiker, mægler og rådgiver i konfliktområder i hele verden.

Han er medstifter af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF, i Lund, Sverige.

Udgifter op

Ifølge NATO opfylder flere af alliancens medlemslande den fælles målsætning om, at et medlemslands militære udgifter skal udgøre mindst to procent af dets bruttonationalprodukt (BNP). Sidste år var det ni lande. Nu er det 11 lande. Frankrig og Norge er kommet i hus.

Stoltenberg tilføjede i sin tale, da rapporten blev lagt frem, at de samlede militære udgifter atter steg, citerer Reuters. NATO-landene brugte 930 milliarder euro på forsvar i 2020. Det er 2,7 procent mere i forhold til året før.

Danmark har købt stort ind

Flertallet af NATO-landene, herunder Danmark, ligger under målet om to procent. Dog opfylder Danmark samt 17 andre NATO-lande et fælles mål om, at indkøb af materiel skal udgøre mindst 20 procent af de samlede udgifter til forsvar.

Det skyldes ifølge Forsvarsministeriet, at Danmark har købt jagerflyene F-35 samt den pansrede mandskabsvogn Piranha V, nyt artilleri, lastbiler og opgraderet Leopard 2-kampvognen.

Fredelige løsninger

Lisbeth Pilegaard er forperson for RIKO (Rådet for International Konfliktløsning) – en uafhængig udenrigspolitisk tænketank, der arbejder for en nuanceret debat om dansk udenrigspolitik og for at fremme langsigtede, ikke-militære løsninger på internationale konflikter.

Hun er i store træk enig i, at NATO bør kunne forsvare sig, men advarer mod militarisering.

– Militære løsninger på internationale konflikter er sjældent særlig langsigtede eller bæredygtige. Jeg repræsenterer en tænketank, der arbejder for fredelige løsninger – og måder at finde andre metoder til at løse internationale konflikter på end militært, siger hun til Arbejderen.

Lisbeth Pilegaard er til daglig direktør i DIPD, der er et fællesskab af Folketingets partier, der tror på, at man kan gøre en forskel for udviklingen af demokratiske samfund i verden. DIDP blev oprettet i ved lov i 2010 og har til formål at "styrke dansk demokratibistand, herunder støtte til at udvikle politiske partier og flerpartisystemer i udviklingslandene".

Hun er også leder af Eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond (EED) og sidder i styregruppen for det Nordiske Kvindefredsmægler Netværk i Danmark (Nordic Women Mediators Network – NWM).

– Man burde bruge midlerne på andre måder i forhold til at nedskalere og forhindre, at vi får konflikter. Man kan jo gå ind i forhandlinger, der understøtter og forebygger, at det ender i konflikt, siger hun.

Lisbeth Pilegaard har i 15 år udført ngo- og FN-arbejde i felten, blandt andet i New York og Oslo.

Det aggressive Rusland

Ifølge NATO's årsrapport er Rusland aggressivt. Og det medfører, at det er nødvendigt at forberede sig på forsvar. 

Det er "den eneste måde at takle store udfordringer på, herunder Ruslands aggressive handlinger", mener NATO og tilføjer, at Moskvas "adfærd er selvsikker og destabiliserende". NATO støtter de sanktioner, der er vedtaget af flere vestlige lande mod Rusland.

Jan Øberg giver ikke meget for NATO's karakteristik af Rusland. Det er NATO, der er aggressiv, mener han.

– NATO tirrer den russiske bjørn ved at ekspandere helt op til den russiske grænse. Men det skal se ud som om, det er Rusland, der er aggressiv. Men hver gang Rusland har været i knæ, har NATO ekspanderet, siger han.

Jan Øberg mener, at vestmagterne for over 20 år siden løb fra deres løfte om ikke at udvide NATO's medlemskab, så det nåede Ruslands grænser.

Det farlige Kina

Også Kina udråbes som en trussel af NATO.

"Kinas fremgang er et afgørende problem med potentielle konsekvenser for vores sikkerhed, velstand og livsstil", advarer NATO-årsrapporten. Kina "forrykker den globale magtbalance".

>> LÆS OGSÅ: Ekspert advarer: USA vil ramme Kinas handel med flere sanktioner

Kina står bag "sofistikeret og forstyrrende cyber- og hybridtrusler". Landet udnytter den hurtige forandring af teknologier – og det kan "omdefinere dén måde, krige bliver udkæmpet på", advarer rapporten.

Derfor foreslår NATO, at alliancen styrker forholdet til "vore nære partnere" som Australien, Japan, Sydkorea og New Zealand.

For en uge siden indførte USA, EU og Storbritannien sanktioner over for Kina og beskyldte Beijing for at have begået brud på menneskerettighederne mod det muslimske flertal, uigurerne.

Joe Biden i Det Hvide Hus

NATO forholder sig i årsrapporten også til, at Joe Biden er blevet præsident i USA. Den tidligere præsident, Donald Trump, skabte usikkerhed om USA's engagement i alliancen.

Men NATO nævner, at Joe Biden foreløbig har signaleret en markant større vilje til internationalt samarbejde end sin forgænger.

>> LÆS OGSÅ: NATO vil være mere moderne og slagkraftig

I forrige uge mødtes Stoltenberg for første gang med USA's udenrigsminister, Antony Blinken.