Når Arbejdsretten mandag og tirsdag i næste uge behandler sager mod de tjenestemandsansatte ved DSB for at have strejket den 1. april 2019, så er Jernbanearbejdernes Landsklub på pletten.

Kampen for Fair forhold i DSB er lige så aktuel og vigtig i dag, som da vi startede den.
Kim Olesen, landsklubformand

– Om mandagen, hvor blandt andet DSB's underdirektør er indkaldt sammen med repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, står vi udenfor for at vise arbejdsgiverne, at vi stadig kæmper for Fair forhold i DSB. Den kamp er lige så aktuel og vigtig i dag, som da vi startede den, siger landsklubformand Kim Olesen til Arbejderen.

Tirsdag er det de statsansatte kollegers tur til at vidne i Arbejdsretten, og da vil den faglige markering være henvendt til dem.

– De skal vide, at vi er der for dem. Så mød op og vis, at DSB-arbejderne ikke står alene med kravet om ordentlige løn- og arbejdsforhold på deres arbejdsplads, siger landsklubformanden.

Strid siden 2017

Sagen har tråde helt tilbage til vinteren 2017, hvor DSB meldte sig ind i Dansk Industri og opsagde samtlige lokalaftaler.

Det medførte en bitter strid mellem DSB på den ene side og Dansk Jernbaneforbund og medlemmerne, der arbejder som togførere, lokomotivførere, stationsbetjente, bane- og elektropersonale, på den anden.

>>LÆS OGSÅ: DSB-ansatte er klar til at strejke igen på mandag

Hidtil havde togpersonalet haft stor indflydelse på at få puslespillet med vagter og ferier til at gå op og forsøgt at tage hensyn til den enkeltes behov. Men det er en ledelsesopgave, insisterede DSB og gik til frontalangreb på overenskomsterne.

Kampagnen for Fair forhold

Vagtplaner blev forringet, og der blev også skåret kraftigt på antallet af tillidsvalgte for at nævne nogle af de forringelser, som haglede ned over togpersonalet.

Med kampagnen Fair forhold i DSB, som togpersonalet startede i 2018, forsøgte de at skabe offentlig opmærksomhed om deres arbejdsforhold. Det lykkedes, og det resulterede i støttedemonstrationer i flere byer.

>>LÆS OGSÅ: Støtten vælter ind til DSB-ansatte

– Frustrationerne var store, og det slog ud i faglige aktioner og strejker. Den 1. april 2019 stod togene stille for femte gang, fordi der ikke skete noget i forhandlingerne om nye lokalaftaler, husker Kim Olesen.

De forhandlinger stod på gennem 18 måneder og faldt først på plads i sommeren 2019. 

>>LÆS OGSÅ: Lokalaftaler i DSB endelig på plads.

Nu skal Arbejdsretten tale

– Nu er man kommet til retssagerne om arbejdsnedlæggelserne under kampagnen for Fair forhold. Det er tjenestemændene, der skal i retten mere end to år efter strejken.

Kim Olesen fortæller, at ledelsen på strejkedagen den 1. april havde sendt en sms til de ansatte og bedt dem svare på, om de var på plads i togene.

– Svarede de ikke, eller sad de i et tog, som var forhindret i at køre, fordi et andet stod stille, så formoder DSB, at man deltog i strejken. Det er blandt andet det, Arbejdsretten skal forholde sig til, forklarer Kim Olesen.

Læs mere om de faglige markeringer mandag den 19. og tirsdag den 20. april på Facebook.