De danske virksomhedsejere kan godt vinke farvel til de 70.000 kroner store bonusser, som de hidtil har fået, hver gang de opretter en praktikplads. I hvert fald hvis regeringens forslag til finanslov 2013 bliver vedtaget.
Selvom der siden 2009 er udbetalt over 3,8 milliarder kroner i bonus, konkluderer Børne- og Undervisningsministeriet, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler imellem arbejdsgivere og erhvervsskoleelever ikke er steget, siden den nuværende bonusordning blev indført i 2009.
- Vi kan ikke se, at ordningen har givet en stigning i antallet af praktikpladsaftaler. Heller ikke selvom præmien blev hævet i 2010. Derfor etablerer vi nu en midlertidig overgangsordning for præmie og bonus til nye uddannelsesaftaler for at sikre en gradvis aftrapning af den nuværende ordning frem mod 2014, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til Arbejderen.
Bonusordningen bliver finansieret af private og offentlige arbejdsgivere igennem Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). I stedet for at stå for at udbetale bonus til mester, skal AER nu, ifølge forslaget til finanslov, betale for lønudgifterne til de elever, som ikke kan få en praktikplads i en virksomhed og derfor gennemfører uddannelsen som et praktikforløb på skolen.
Tina Nedergaard (V) var undervisningsminister i 2009, da den nuværende præmie- og bonusordning blev indført af Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Hun undrer sig over, at ordningen bliver afskaffet på et tidspunkt, hvor manglen på praktikpladser er større end nogensinde.
- Det har altid været meningen, at det kun var en midlertidig ordning. I en periode hvor der er masser af praktikpladser, ville det jo virke omsonst at give virksomhederne penge for at tage elever. Men det er jo ikke der, vi står nu, siger Tina Nedergaard til Arbejderen.
Hun advarer Christine Antorini imod at opgive kampen for at skaffe "rigtige praktikpladser" til erhvervsskoleeleverne.
- Vi har verdens bedste ufaglærte i Danmark, og det tror jeg, vi har på grund af vores virksomhedspraktik, hvor man møder arbejdsmarkedet allerede som meget ung, siger Tina Nedergaard.
I stedet for at få arbejdsgiverne til at betale mere til skolepraktikken ser hun hellere, at pengene bliver i virksomhederne.
- Jeg vil ikke pege fingre. Jeg har forsøgt i 15 år at finde en løsning på praktikpladsmanglen, og problemet er ikke løst. Men hvis jeg var minister i dag, ville jeg spørge mig selv: Skal AER-kronerne bruges på surrogatpraktik på skolerne? Eller skal de bruges til at skabe flere praktikpladser ude i virkeligheden?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278