Skær 28 procent ned på budgettet inden 2018.
Sådan lyder ordren fra den britiske regering til landets kommuner.
Det fører i mange kommuner til en privatiseringsbølge, der er uden sidestykke.
I Barnet-kommune i London skal 70 procent af kommunernes arbejde overlades til det private erhvervsliv, forlyder det fra borgmesterkontoret.
Indbyggerne kæmper for at bevare biblioteket og beholde Lewiswham Hospitalet. Borgerne har dannet "Barnet-Alliancen for Offentlig Service".
Som arbejdsløs skal man klare sig for en tredjedel eller mindre af en lønindtægt.
I den konservative borgmesters 'virksomhedsplan for 2013-15' fastslår borgmester Cornelius, at hans kommune skal spare 72,5 millioner pund frem til 2015, som sin del af den nedskæring af de offentlige udgifter på hele 81 milliarder pund, som Cameron-regeringen vedtog tilbage i 2010. Besparelsen Barnet kommune svarer til 628 millioner danske kroner.
Demokratiet suspenderet
90 procent af besparelsen skal komme gennem øget effektivitet. Otte procent fra nedsat service, lyder det fra borgmester Richard Cornelius.
Ifølge virksomhedsplanen skal administrationen af kommunen over på private hænder, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme, kommunale ansættelse, fyringer og alt såkaldt HR-arbejde skal private virksomheder stå for og det samme gælder kundebetjeningen.
Lige før jul var der en bølge af protester i Barnet, fordi borgmesteren kun gav borgerne, fagforeningerne og andre parter i kommunen en uge til at tage stilling til en lang række udliciteringer til en samlet værdi på 750 millioner pund.
"...kommunen overdrager i mindst ti år kontrollen med en enorm stor del af sin service til en privat sektor, som ikke kan holdes ansvarlig", lød det i en folkelig protest.
Der skæres ned på alle offentlige udgiftposter. En hovedpost er løn og antallet af ansatte.
I amtet Surrey har 268 ansatte, som tager sig af bolig og anden støtte til amtets handicappede i januar fået et ultimatum. Enten siger i ja til at gå 1600 pund ned i løn om året eller I er fyret. Det ti procent. Det generelle lønniveau ligger mellem 15.000 og 20.000 pund om året.
De ansattes fagforening har nu varslet strejke, skriver ugeavisen The New Worker.
Arbejdsløse er fattige
Titusindvis af offentlige ansatte bliver fyret, og arbejdsløsheden ligger ifølge officielle tal på 7,7 procent.
Og som arbejdsløs skal man klare sig for en tredjedel eller mindre af en lønindtægt.
Arbejdsløshedsforsikrede har ret til understøttelse i et halvt år.
Højeste understøttelse er 111,45 pund om ugen. Det svarer til under 5000 kroner om måneden.
"Den britiske økonomi er ved at gå helt i stå. Varehuse og forretninger lukker fordi arbejdernes løn er så lav, at de ikke har råd til at købe varerne i butikkerne", skriver Daphne Liddle i The New Worker.
Understøttelsen rammes også af de hårde besparelser.
De britiske unge rammes i særlig grad. Fordi ungdomsarbejdsløsheden nærmest eksploderer og mange er ikke berettiget til understøttelse. Hvis de er, ligger beløbet helt nede på cirka 300 pund om måneden; altså 2500 kroner.
I år forudser Labour-partiets forskningscenter IPPR, at over en million unge under 25 år vil stå uden arbejde. Det er otte gange så mange som i 2000.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278