- Den britiske regering spreder et røgslør. De vil skabe indtryk af, at landet står med en enorm og uholdbar gæld og er nødt til at skære ned og angribe velfærdsstaten.
Fagforeningsformand Bob Crow har afsat 15 minutter af sin tæt pakkede arbejdsdag til et interview med Arbejderens udsendte. Og han går lige til benet. Han vil gerne nå forklare, at det er den konservative regerings politik, der er problemet; at det er EU, der er problemet; og at det er kapitalismen, der er problemet.
For Bob Crow er de studerende arbejdere, der er på vej.
Ministrene i den konservative-liberale regering tordner løs om en enorm gæld og prøver at bilde folk ind, at den eneste måde nationen kan overleve på, er ved at skære ned og afvikle velfærden.
Men det er snak:
- Realiteten er, at efter Anden Verdenskrig var vi i en situation, der var tre-fire gange værre. Og dengang byggede de to millioner boliger, nationaliserede industrier og opbyggede velfærden.
Bob Crow taler et hurtigt arbejder-engelsk, som på stedet ville give ham en rolle i enhver Ken Loach-film. Han er formand for fagforbundet RMT, der organiserer 80.000 jernbanearbejde, søfolk og andre transportarbejdere. Det er et af de kampberedte forbund, og deres formand kendt som 'Bob'.
- Det handler om, at alle de fremskridt, der er skabt siden Anden Verdenskrig med uddannelse, velfærd, oprettelsen af statslige virksomheder, pensionerne - det hele. Alt det vi har vundet i 50 års kamp, det fortæller man nu, at der ikke er råd til.
Bob Crow er vred
Tre ting præger hans stemme; vrede, foragt og så en tone af, at sådan er det naturligvis.
Og lige så klar han er på, at dét er vilkårene under kapitalismen - under en kapitalisme i krise, lige så afklaret er han på, hvad hans og fagbevægelsens rolle er:
- Det, der står i vejen for dem. Det, der stå imellem slaveri og værdighed er en organiseret fagbevægelse, konstaterer han. Og det er derfor de vil smadre fagbevægelsen, tilføjer han.
Når han smiler når smilet øjnene. Når mundvigene vender nedad, ser han bister ud.
Han er ikke tilfreds med britisk LO (TUC). Men man må jo få det bedste ud af mulighederne:
- For to år siden, da regeringen var ret ny, gennemførte vi de største demonstrationer i britisk fagbevægelses historie. Sidste oktober var vi igen på gaden i London og over hele landet. Det styrker bevidstheden om, at der er brug for handling og modstand.
Fagbevægelsen må ikke blive en 'klub' for de, der har et arbejde. Fagbevægelsen skal stå frem og forsvare samfundet, og også dem uden arbejde, mener Bob Crow .
- Vi skal forsvare de unge, som er på vej mod arbejdsmarkedet og pensionisterne, som har ydet deres.
- Det var derfor vi i RMT på sidste års TUC-kongres foreslog at ledelsen skal forberede en 24-timers generalstrejke for at stoppe regeringens angreb på befolkningen. Det arbejder TUC stadig med.
Mundvigene trækker nedad. Formanden for jernbanearbejderne og britiske søfolk synes det går for langsomt.
- Min holdning er helt klar. Vi bør gøre ligesom arbejderne i en række andre europæiske lande. Gennemføre en 24-timers generalstrejke, og så se, om det kan få regeringen på bedre tanker, og få den til at opgive de katastrofale angreb på arbejdende folk.
Han vil gerne have de studerende med. Han er imponeret over de protester, som de unge gemmenførte for to år siden mod Cameron-regeringens dramatiske forhøjelse af studieafgiften. Det udelukker mange arbejderklassebørn fra at få sig en uddannelse.
For Bob Crow er de studerende arbejdere, der er på vej:
- De uddanner sig, så de bedre kan bruge deres evner til gavn for arbejdende folk i fremtiden.
Sådan ser han på det.
ETUC/EFS er sølle
Han synes den faglige kamp skal koordineres med unge og gamles kamp hjemme i Storbritannien, men han synes også, det er vigtigt at koordinere internationalt.
- I EU synes jeg ETUC - den europæiske faglige sammenslutning - gør et sølle arbejde, siger Bob Crow. ETUC (EFS) har organiseret nogle demonstrationer.
- Det problem, som ETUC står i er, at ETUC støtter Unionen. De støtter det EU, som med sine dekreter står bag nedskæringer og privatiseringer.
Bob Crow mener, at det undergraver arbejdernes tillid til fagbevægelsen, og får folk til at melde sig ud.
Hans eget forbund, RMT, er én af få britiske fagforbund, der har medlemsfremgang.
- Vi havde en nettovækst sidste år på to procent. Tilgangen af nye medlemmer var otte procent. Cirka 6000, men hvis afgang på grund af pensionering og andre forhold indregnes voksede RMT sidste år med over 1500 medlemmer.
Siden 2000 er RMT vokset fra 50.000 til 80.000 medlemmer.
Nøglen til denne fremgang mener han er enkel:
- Vi skal 'back to basics', lyder hans råd og erfaring. Vi skal organisere, uddanne og agitere.
- Vi har lige åbnet et nyt uddannelsescenter i Yorhkshire, siger han stolt.
Sidste år var 1000 medlemmer på kurser der. I år skal flere faglige aktivister uddannes i Yorkshire, så de kan organisere, og agitere.
- Vi tager ud på alle arbejdspladser og sikrer, at der er en tillidsmand, og tjekker at der er sammenhold, bevidsthed og vilje til at udfordre arbejdsgiveren, og få ham til at betale en bedre løn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278