LØGN 1: Irak stod bag terrorangrebet 11. september
Efterretningsrapporter skulle angiveligt pege på, at Irak var ansvarlig for terrorangrebene i New York i 2001. Lederen af terroristerne, Mohammed Atta, skulle ifølge rapporter have mødtes med en irakisk efterretningsagent i Prag forud for 11. september. Den påstand har den tjekkiske efterretningstjeneste senere afvist. Men påstanden fik alligevel sit eget liv, og på et tidspunkt viste meningsmålinger, at to tredjedele af amerikanerne troede Saddam Hussein stod bag angrebene 11. september. Næsten ligeså mange troede, at der var irakere ombord på de kaprede fly. Faktum er, at ingen af terroristerne var irakere.
LØGN 2: Irak og al-Qaeda var i ledtog med hinanden
USA' og Storbritanniens ledere har i flere omgange påstået, at Saddam Hussein var allieret med terrornetværket al-Qaeda og dets nu dræbte leder Osama bin Laden. Påstanden blev modbevist af et lækket britisk efterretningsdokument, hvori der stod, at der ikke var nogen forbindelse mellem de to: "Hr. bin Ladens mål er i ideologisk konflikt med dagens Irak", stod der dengang i det lækkede dokument.
LØGN 3: Irak ville købe uran i Afrika til sit atomvåbenprogram
Den tidligere leder af USA's efterretningstjeneste CIA har indrømmet, at dokumenter, der skulle bevise, at Irak ville importere uran fra Niger i Vestafrika til fremstilling af atomvåben, var falske, og at påstanden aldrig skulle have været en del af tidligere præsident George W. Bush' tale til nationen.
LØGN 4: Saddam Hussein havde midlerne til at sprede en koppe-epidemi
Denne påstand blev fremført af USA's daværende forsvarsminster Colin Powell under hans berømte tale i FN's Sikkerhedsråd i februar 2003. Måneden efter sagde FN, at der ikke var noget, der kunne understøtte den påstand.
LØGN 5: USA's og Strobritanninens påstande blev støttet af FN's våbeninspektører
Storbritanniens daværende udenrigsminister Jack Straw sagde op til invasionen af Irak i marts 2003, at lederen af FN's våbeninspektører, svenskeren Hans Blix, havde udpeget 10.000 liter dødbringende miltbrand. Også Storbritanniens premierminister Tony Blair og Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen påstod, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Hans Blix sagde seks måneder inden invasionen - i september 2002, at; "hvis jeg havde beviser for, at Irak gemmer på eller er ved at producere masseødelæggelsesvåben, så vil jeg tage oplysningerne med til FN's Sikkerhedsråd".
LØGN 6: Tidligere våbeninspektioner var fejlslagne
I marts 2003 fortalte Storbritanniens daværende premierminister Tony Blair avisen The Independent, at FN i mere end tolv år forgæves havde forsøgt at afvæbne Saddam Hussein fredeligt. Men i 1999 konkluderede et panel i FN's Sikkerhedsråd faktisk, at "langt størstedelen af Iraks våbenprogram er blevet elimineret".
LØGN 7: Irak saborterede arbejdet for FN's våbeninspektørere
Storbritannien påstod, at de irakiske myndigheder, der eskorterede FN's våbeninspektører rundt på våbenfabrikker var "trænet" i at starte lange diskussioner med andre irakiske myndigheder, så man imens kunne gemme våben for inspektørerne. En anden påstand gik på, at FN-inspektørernes ruter blev overvåget, så de ikke kunne foretage uanmeldte kontroller af Iraks våbenlagre. I februar 2003 meddelte lederen af FN-inspektørerne, Hans Blix, at inspektørerne havde foretaget mere end 400 kontroller på 300 forskellige steder - alle uanmeldte. "Adgangen til stederne har indtil videre været problemfri", meddelte Hans Blix blandt andet.
LØGN 8: Krigen ville blive nem
Regeringerne i USA og Storbritannien prøvede at dæmpe modstanden og en voksende bekymring i befolkningerne for, at en krig mod Irak ville blive langvarig og koste mange liv ved at påstå, at irakerne ville byde de invaderende styrker velkomne. "At smadre Saddam Husseins militære magt og befri Irak bliver så let som at klø sig på næsen", sagde Kenneth Adelman en højtstående embedsmand ved USA's forsvarsministerium.
LØGN 9: Indtægterne fra Iraks oliepenge ville gå til befolkningen i Irak
Storbritanniens daværende premierminster sagde i det britiske parlament, at pengene fra Iraks olie skulle placeres i en fond administreret af FN, så befolkningen ville få gavn af indtægterne fra olien. Istedet stemte Storbritannien senere for en FN-resolution, der gav Storbritannien og USA kontrol over olieindtægterne. FN-resolutionen fastslog blandt andet, at en del af olieindtægterne skulle bruges til at betale en kompensation til Kuwait, som Irak invaderede i 1990. Der blev aldrig oprettet en FN-fond.
LØGN 10: Der blev fundet masseødelæggelsesvåben
Den 30. maj 2003, godt en måned efter invasionen af Irak, sagde både Tony Blair og George W. Bush, at man havde fundet to trailere, som fungerede som mobile laboratorier til produktion og brug af kemiske våben. Senere kom det frem, at køretøjerne var til produktion af brint til luftballoner til vejrmålinger, ligesom irakerne havde oplyst, og at de var solgt til Irak af Storbritannien.
Kilde: Global Research USA
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278