08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1,2 millioner maliere står uden valgkort

Valg i kaos

1,2 millioner maliere står uden valgkort

1,2 millioner maliere står uden valgkort og kan derfor ikke stemme ved valget i morgen. Ingen 18-årige og næsten ingen 19-årige kan stemme, fordi vælgerregisteret ikke er opdateret siden 2011. Alligevel insisterer vestlige donorlande på at gennemføre valget.

15. juli fik Frankrigs præsident Francois Hollande tildelt Storkorset af Mali af den midlertidige malesiske præsident Dioncounda Traore. Hollande stod bag invationen af Mali i januar og har inististeret på at gennemtvinge præsidentvalget i morgen, selvom over en million vælgere ikke kan stemme.
FOTO: Ian Langsdon/Pool/Reuters/Scanpix
1 af 1

I morgen går det vestafrikanske land Mali til præsidentvalg i en situation, hvor 1,2 millioner vælgere ikke har adgang til at stemme.

Det er de vestlige donorlande med Frankrig i spidsen, som insisterer på at gennemføre valget, seks måneder efter at Frankrig invaderede landet og fortsat har 3200 soldater i landet. Frankrig invaderede sin tidligere koloni i januar med den erklærede hensigt at forhindre, at  islamistiske kræfter i Nordmali overtog magten i hele landet. De franske soldater skal inden årets udgang erstattes af en FN-styrke på 12.600 soldater, skriver BBC.

Kun få hundrede af flygtningene og, så vidt vi erfarer, kun en lille andel af de internt fordrevne flygtninge har haft adgang til deres valgkort.
Sebastian Apatita, UHNCR

Vestlige donorlande har sat valget i morgen som en betingelse for at udbetale økonomisk støtte på næsten 26 milliarder kroner, skriver den britiske avis The Guardian. Også selvom mange af landets syv millioner vælgere ikke har modtaget et nyt biometrisk valgkort, der giver dem ret til at stemme.

Ifølge FN's flygtningeorganisation UHNCR vil hovedparten af de omkring 527.000 flygtninge i Nordmali ikke kunne stemme. De befinder sig enten i interne flygtningelejre eller i flygtningelejre i nabolandene.

- Kun få hundrede af flygtningene og, så vidt vi erfarer, kun en lille andel af de internt fordrevne flygtninge har haft adgang til deres valgkort, siger UHNCR's fungerende repræsentant i Mali, Sebastian Apatita, til BBC.

Valgkortene er udstedt på baggrund af en vælgerregistrering, som blev gennemført fra 2009 til 2011. Det betyder, at ingen 18-årige og næsten ingen 19-årige har fået valgkort og kan derfor ikke stemme. 

Tvivl om valgets legitimitet

Ifølge tal fra Malis uafhængige valgkommission har næsten ingen vælgere fra hundredvis af maliske landsbyer fået deres valgkort, i Marokko har kun 39 maliske vælgere fået valgkort. Marokko er en vigtig destination for maliske immigranter. Og under fem procent af de maliske vælgere, der er flygtet til nabolandene, har fået valgkort, skriver The Guardian.

Dermed er der lagt op til alvorlig tvivl om valgets legitimitet, allerede inden det er gennemført. I forvejen bliver valgprocessen anklaget for at være korrupt.

Afou Hirsh, journalist og kommentator ved The Guardian, er ikke i tvivl om, hvorfor vestlige lande er så ivrige efter at valget skal gennemføres på disse betingelser.

"USA har utroligt nok antydet, at Somalia er modellen. Militær intervention skaber sikker, siger teorien bag; det er så nødvendigt med valg så hurtigt som muligt for at tilvejebringe regeringer, som kan legitimere de militære gevinster. Eller som det mere rammende er blevet sagt, `skyd og stem`", skriver Afou Hirsh i The Guardian.

Selv mens vi kæmper for at vinde dette valg, er vi ikke sikre på, hvad der vil ske, eller om resultatet virkelig holder.
Cheick Touré, vælger

FN's generalsekretær Ban Ki-moon har opfordret befolkningen til at acceptere valget, selvom det ikke er "perfekt". En kandidat til præsidentvalget. Tiebele Drame, har trukket sig fra valgkampen på grund af bekymring for en manipuleret valgproces herunder om valget i Kidal i det nordlige Mali, som kontrolleres af Tuaregoprørere, vil være fair, skriver BBC.

- Valget har været plaget af vanskeligheder, siger Cheick Touré til The Guardian. Han bor i hovedstaden Bamako i den sydlige del af landet og fører valgkamp for en af præsidentvalgets 27 kandidater.

- Selv mens vi kæmper for at vinde dette valg, er vi ikke sikre på, hvad der vil ske, eller om resultatet virkelig holder, fortsætter Touré til The Guardian.

Men Malis regering, der blev udpeget efter et militærkup i 2012 afviser bekymringerne.

- Tingene foregår ikke så slemt, som mange mennesker gør det til. Vi har haft nogle få problemer, ligesom der opstår alle steder, hvor der er valg, siger General Ibrahim Diallo fra ministeriet for civil beskyttelse og indre sikkerhed.

27 kandidater

Valgkampen blev indledt den 7. juli blandt. Blandt de 27 kandidater er kun en kvinde. Tre tidligere premierministre og en tidligere finansminister er også kandidater ved valgets første runde i morgen. Anden runde finder sted den 11. august, hvis der ikke er en klar vinder i morgen.

To kandidater, der råder over de største midler til at føre valgkamp, er Ibrahim Boukar Keita og Soumalaila Cisse. De er de eneste kandidater, der har besøgt Kidal i Nordmali under valgkampen.

Der er langt mellem de få valgkrav i et af verdens fattigste og afhængige lande. De to hovedkrav, som de fleste kandidater fremfører er: En mere magtfuld hær og et opgør med korruptionen, Ibrahim Boukar Keita anses for at være militærets favorit, idet han aldrig har kritiseret militærkuppet, skriver BBC.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jul. 2013 - 08:05   27. jul. 2013 - 08:15

Mali

mj@arbejderen.dk
Mali-konflikt
  • Frankrig var koloniherre i Mali i perioden 1892-1959. Mali opnår uafhængighed i 1960.

  • I de senere år er Mali begyndt at gøre op med de udenlandske interesser i landet. 

  • Præsidentvalget blev i 2002 vundet af Amadou Tumani Touré, som blev i genvalgt i maj 2007 med 72 procent af stemmerne. Samtidig blev Kina blev Malis største handelspartner

  • Maj 2011 offentliggør EU rapporten "En Sammenhængende EU-strategi for Sahel", der gør det klart at EU har store interesse i Afrikas Sahel-område, som Mali er en del af. Mange af landene i området spiller en central rolle i form af europæisk energiforsyning. En 4128 kilometer lang rørledning skal efter planen pumpe gas fra Nigeria til markederne i EU. Den kommer til at passere Niger blot 50 kilometer fra grænsen til det uroplagede Mali.

  • I januar 2012 indleder Tuareg-grupper oprør i Nordmali, som længe har været økonomisk forsømt

  • 22. marts 2012 gennemfører militæret et kup mod præsident Touré, ledt af USA-uddannede officerer. Militærjuntaen indsætter en ny regering, der beder om udenlandsk indgriben mod opstanden i nord

  • 6. april 2012: Tuareg-grupper erklærer Nordmali for uafhængigt under navnet "Azawad". Men i juni mister oprørerne kontrollen med Nordmali til islamistiske grupper fra blandt andet Libyen
     
  • 11. januar 2013: Frankrig starter en militær intervention og kaster bomber i Nordmali
Mali
  • Mali ligger i Vestafrika.
  • Befolkning: 14,5 millioner. 
  • Hovedstad: Bamako 
  • Naturressourcer: guld, uran og salt.
  • I slutningen af det 19. århundrede blev Mali en fransk koloni
  • Mali opnåede uafhængighed i 1960.
Præsidentvalget i Mali
  • Første runde: 28. juli.
  • Anden runde: 11. august.
  • Præsidenten vælges for fem år.
  • Vælgere: omkring syv millioner,.
  • Omkring 1,2 millioner vælgere har ikke modtaget valgkort, heriblandt alle Malis 18-årige og flertallet af de 19-årige sa,ta flertallet af landets interne flygtninge.

Kilde: BBC og The Guardian