26 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

400.000 demonstrerer for Cristina Kirchner

Argentinere støtter deres præsident

400.000 demonstrerer for Cristina Kirchner

Præsidentens eget parti, folkelige organisationer, fagbevægelsen og Argentinas Kommunistiske Parti demonstrerede søndag i Buenos Aires for at støtte præsidenten.

Mange demonstranter råbte slagord mod de store borgerlige aviser som La Nacion, og mediesyndikatet Clarín, der har ført en intensiv kampagne mod præsidenten. Der er valg i Argentina senere på året. Cristina Kirchner kan dog ikke genopstille efter to perioder som præsident.
FOTO: Martin Acosta/Reuters/Scanpix
1 af 1

Siden nytår har modstandere af Argentinas præsident Cristina Kirchner demonstreret flere gange, men søndag den 1. marts gik hendes støtter så på gaden. Mellem 300.000 og 400.000 mennesker samledes på pladsen ved kongressen for at støtte præsidenten, skriver Prensa Latina.

Sagen om terrorangrebet i 1994 har udviklet sig til et politisk skakspil.
Cristina Kirchner

Præsidenten bliver af sine modstandere anklaget for at dække over iranere, som forbindes med et terrorangreb i 1994 mod det jødiske kulturcenter i Buenos Aires. Den 18. januar i år døde statsanklager Alberto Nisman under mystiske omstændigheder dagen før han ville fremlægge en rapport, som netop rejste disse anklager mod præsidenten.

Men Nismans anklager er nu trukket tilbage af dommer Daniel Rafecas, der har gennemgået den afdøde statsanklagerens materiale.

Dommerens konklusion er, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at gå videre med sagen, skriver BBC.

"Alle med Cristina"

Folkemængden på kongrespladsen bar plakater med paroler som "Alle med Cristina" og slagord mod USA og Argentinas store medier, der har taget oppositionens side i konflikten.

Ud over præsidentens eget parti, Frente Para la Victoria (Sejrs-Fronten), mobiliserede fagbevægelsen, Argentinas Kommunistiske Parti og en lang række folkelige organisationer for at støtte Cristina Kirchner, skriver Telesur.

Åbningstale

På pladsen lyttede demonstranterne til den åbningstale, som præsidenten samtidigt holdt inde i kongressen. Her lancerede hun et politisk program for gennationalisering af Argentinas jernbaner, som blev privatiseret for godt 10 år siden, og hun præsenterede en plan for industriel udvikling.

Om oppositionens anklager sagde hun, at "sagen om terrorangrebet i 1994 har udviklet sig til et politisk skakspil med både nationale og internationale deltagere". Hun påpegede, at terrorhandlingen fandt sted længe før hendes tid som præsident og lovede, at den igangværende efterforskning vil fortsætte i respekt for de 85 dødofre. Det samme gælder efterforskning af statsanklagerens død.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. mar. 2015 - 11:57   05. mar. 2015 - 12:00

Argentina

se@arbejderen.dk
Bombeangrebet i 1994
  • Bombeattentatet fandt sted den 18. juli 1994 og var rettet mod det jødiske kulturcenter (AMIA) i Buenos Aires. 85 mennesker blev dræbt og flere hundrede såret. Argentina har cirka 200.000 jødiske indbyggere.
  • En efterforskning under daværende præsident Carlos Menem, der siden er blevet kritiseret, finder ikke frem til de skyldige.
  • 2003: Den nyvalgte præsidet Nestor Kirchner genåbner sagen og pålægger ansatte i sikkerhedstjenesten at vidne.
  • 2004: Alle argentinske anklagede i sagen kendes af en domstol for "ikke skyldige".
  • 2006: Statsanklager Alberto Nisman anklager Iran for at stå bag og Hizbollah for at have udført angrebet.
  • 2007: Interpol udsteder arrestordre på syv personer med arabiske eller persiske navne.
  • 2012: Under præsident Christina Kirchner indgår udenrigsministrene fra Argentina og Iran en aftale om at samarbejde for at finde og straffe de skyldige.

Kilde: Wikipedia