Arbejdsløshed var et centralt tema, da repræsentanter for den globale elite var samlet til sit årlige møde i Davos i Schweiz fra 23. til 27. januar. Her mødtes toppen af erhvervslivet med politiske ledere og globale institutioner som FN, Verdensbanken og IMF.

Kronisk høj arbejdsløshed er blandt top-10, når eliten vurderer, hvilke farer, der truer den herskende økonomiske orden.

I en rapport til mødet figurerer arbejdsløshed nummer to på en risikoliste over økonomiske forhold - kun overgået af problemerne med en række landes store gældsproblemer.

Og rapporten peger på, at de aktuelle problemer med arbejdsløshed ikke primært er et resultat af kapitalismens 'cykliske kriser', men er en strukturel arbejdsløshed.

"Vil der med de strukturelle økonomiske reformer [nedskæringer og privatiseringer, red] blive skabt den nødvendige beskægtigelse i det lange løb?"

Dette spørgsmål stiller elitens økonomiske rådgivere, men de svarer ikke på det.

Investér i arbejde

Repræsentanter for fagbevægelsen, som deltog i Davos, havde forslag med til, hvordan krisen og den enorme arbejdsløshed kan angribes:

- Det bedste erhvervslederne i Davos kan gøre, er at give verden en lønforhøjelse, sagde generalsekretær Philip Jennings fra det globale serviceforbund UNI.

Han mener, at der er et simpelt svar på problemerne:

- En løn til at leve af. Der bliver ingen vækst, hvis størstedelen af arbejderne mister købekraft. I Storbritannien er der nu syv millioner arbejdere, som er fattige, fortalte Jennings.

Det er dette problem, som skal løses, påpegede Jennings og andre faglige topfolk i Davos.

27.000 milliarder euro bliver ikke investeres produktivt.

Den internationale faglige sammenslutning ITUC, som også dansk LO er medlem af, fremlagt forslag om, at landene skal afsætte mellem to og tre procent af deres bruttonationalprodukt til at skabe nye arbejdspladser. ITUC vurderer, at det i løbet fem år kan skabe 48 millioner arbejdspladser.

Det ville æde en fjerdedel af den aktuelt registrerede globale arbejdsløshed, som er på cirka 200 millioner.

Fagtoppen fik støtte til sit synspunkt fra lederen af Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde. IMF har traditionelt været fortaler for en nyliberal politik, men de seneste måneder har der lydt advarsler fra IMF-toppen mod ensidigt at skære ned:

- Den stigende ulighed vil fremover skabe øget social uro, sagde Lagarde.

Largardes bekymringer har dog ikke fået IMF til at slække på nedskæringskravene til blandt andet den græske regering.

Merkel og Thorning-Schmidt

Men Tysklands forbundskansler Angela Merkel stod i sin indlæg i Davos fast på den nuværende hårde kurs med nedskæringer og offentlige budgetter i balance:

- Vækst og strukturreformer er to sider af samme mønt og reformerne gør, at vi kan leve bedre i morgen, citerer Fagbladet.dk den tyske regeringsleder - og tilføjer, at den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt støtter Merkel.

Men det gør tysk LO ikke. 

Tysk LO (DGB) har fremlagt en plan for en 'kick-start' af ikke blot tysk økonomi, men økonomien i hele EU.

En Marshall-Plan for Europa, kalder DGB sit forslag. Den skal finansieres med 260 milliarder euro om året. Pengene skal bruges til grøn energiomstilling i stor skala til investering i infrastruktur. Det skal få hjulene igang.

Og pengene er der, påpeger DGB. Der er 27.000 milliarder euro på kapitalmarkedet, som ikke investeres produktivt.