Det er et fattigere Tyskland, der går til valg på søndag. Arbejdsgiverne er ikke blevet mindre velstående, men millioner tyske ansatte får helt ned til fire euro i timen i deltidsjob. Det svarer til 30 kroner. Og mange må have to job for at få enderne til at mødes.

Nye tal fra Det Tyske Arbejdsagentur viser, at op mod 2,7 millioner tyskere med fuldtidsarbejde har et ekstra job ved siden af. Det er ny rekord i Tyskland, og tallet er vokset med 59.000 siden 2011.

Problemet bliver slet ikke debatteret særlig meget i valgkampen. Og det irriterer mange fagforeningsfolk, venstrefløjspolitikere og velfærdsaktivister, som Arbejderen gennem de seneste dage har talt med.

Der eksisterer en hær af fattige arbejdere som knokler til en ussel løn.
Tim Lubecki.

Som Ulrich Wilken, medlem af delstatsparlamentet i Hessen for det venstreorienterede parti Die Linke, lakonisk svarer, da vi spørger, om arbejdsmarkedspolitikken er et emne i valgkampen?

"Nej!".

30 kroner

En anden frustreret tysker er Renate Jürgensen fra Kiel i Nordtyskland. Hun har fuldtidsarbejde og et deltidsjob ved siden af for at kunne betale huslejen og andre udgifter. Hun er aktiv i velfærdsbevægelsen Gegen Hartz og stoler ikke på politikerne ved valget. Hun vil derfor ikke stemme på søndag.

- Jeg er meget påvirket af politikernes arbejdsmarkedspolitik, der er helt hen i vejret. Jeg arbejder som medhjælper i en børnehave på fuld tid og har et deltidsjob om eftermiddagen som afrydder i en restaurant. Det sidste job er desværre på midlertidig kontrakt og giver knap fire euro i timen. Det er ekstremt lidt, siger hun til Arbejderen.

Hendes deltidsjob er et såkaldt minijob, hvor hun tjener 460 euro om måneden, hvilket svarer til cirka 3400 kroner. Til gengæld skal hun ikke betale socialforsikringsbidrag og skat af det.

Antallet af deltidsjob er eksploderet i Tyskland siden starten af 2000, hvor den socialdemokratiske forbundskansler Gerhard Schröder indførte  Hartz-reformerne på hele arbejdsmarkedet.

Resultatet er, at folk for at overleve for eksempel går med aviser om morgenen, afrydder borde om dagen og gør kontorer rene om aftenen.

- Jeg er virkelig træt, når jeg kommer hjem tidligt på aftenen. Jeg når at lave mad, se lidt tv, læse lidt i en bog, før jeg falder i søvn. Det er hårdt, siger 31-årige Renate Jürgensen.

Småjob

Siden 2003 har fire reformer af arbejdsmarkedet betydet, at antallet af fattige og lavtlønnede er eksploderet i Tyskland.

Det hele startede i 2001, hvor den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder kom med en legendarisk udtalelse i boulevardpressen Bildzeitung.

- Dem der ikke ønsker at arbejde, kan ikke forvente solidaritet, der er ingen ret til dovenskab.

Ifølge økonomen Henrik Herløv Lund var kansler Schröders ide at, erhvervslivets omkostninger skulle ned for at øge produktivitet og konkurrenceevne.

Ideen var besparelser på velfærdsydelserne, da den tyske ”arbejdsmarkedsbaserede” velfærdsmodel indebærer, at velfærdsydelserne finansieres via sociale bidrag, som både arbejdsgivere og lønmodtagere betaler til, skriver skriver Henrik Herløv Lund.

Hartz

I 2003 kom så de såkaldte Hartz-reformer i rap rækkefølge: Hartz-I i 2003, Hartz-2 i 2003, Hartz-3 i 2004 og endelig Hartz-4 i 2004-05.

De var alle opkaldt efter Folkevogsnskoncernen VW's daværende personaledirektør Peter Hartz. Den daværende tyske kansler Gerhard Schröder havde hyret Hartz som rådgiver og leder af en kommission, der i øvrigt fik opbakning fra toppen af tysk fagbevægelse.

Reformerne blev følgende:

• Nye jobcentre blev oprettet. (Hartz-I i 2003)
• Understøttelsen til arbejdsløse blev sat ned. Det skabte et nyt lavtlønnnet arbejdsmarked gennem øgede krav til arbejdsløse om at tage lavtlønnet arbejde - for eksempel de såkaldte mini- og midijob. (Hartz-2 i 2003)
• Sammenlægning af arbejdsløshedsunderstøttelse og bistandshjælp. (Hartz-4 i 2005)
• Langtidsarbejdsløse sidestilles med kontanthjælpsmodtagere.(Hartz-4 i 2005)
• Krav om en udførlig dokumentation af personlige forhold for de arbejdsløse. Nye krav om rådighed, arbejds- og aktiveringspligt. (Hartz-4 i 2005)
• Dagpengeperioden blev forkortet til 12-18 måneder. Før var den 32 måneder. (Hartz-4 i 2005)
• Arbejdsløse 55-64-årige kan kun få understøttelse i 18 måneder, mens arbejdsløse under 54 år kan modtage understøttelse i 12 måneder.
• Hjemmeboende unge under 25 år får kun får halv bistandsydelse. (Hartz-4 i 2005)

"Minijobbene” fra 2003 betød en fast indkomstgrænse på 400 euro, hvad der svarer til cirka 3000 kroner - plus forskellige tillæg - blandt andet for børn.Til gengæld for den lave løn blev tyske ansatte i ”minijobs” fritaget for at betale skat og socialforsikringsbidrag.

Lønnen er ofte så lav i disse job, at det offentlige herudover må opsupplere med bistandshjælp for at nå op på indkomstgrænsen på 3400 kroner om måneden. I intet andet OECD-land er lavtlønssektoren vokset så meget som i Tyskland. 1,3 millioner tjener så lidt, at de får suppleret med socialhjælp.

En anden nyskabelse var såkaldte ”midijob” fra 2003 - det vil sige støttede job til en månedsløn på 400-800 euro, hvor arbejdsgiverne til gengæld for den lidt højere løn kan nøjes med reduceret betaling af skat og sociale bidrag.

Indførelsen af ”mini-og midijobs” har betydet en omfattende løndumping, idet væksten i beskæftigelsen i Tyskland primært er sket i de nye typer lavtlønsjob og på bekostning af normallønnede, fuldtidsbeskæftigede og faste jobs, siger Nærings- og nydelsesmiddel-arbejdernes fagforening, NGG.

Løntryk

Ifølge Tim Lubecki fra NGG i Schwaben i Bayern, betyder mini- og midi-jobbene et "enormt pres" på lønningerne i Tyskland. En timeløn for en bryggeriarbejder i hans fagforening er til sammenligning 17 euro, oplyser han over telefonen til Arbejderen. Det svarer til cirka 127 kroner i timen.

Jeg er virkelig træt, når jeg kommer hjem fra arbejde tidligt på aftenen.
Renate Jürgensen.

- Der bliver med Hartz-jobbene skabt en kæmpe masse ”working poor” - fattige arbejdere - som knokler til en ussel løn. Det er simpel løndumpning, siger han til Arbejderen.

Han bemærker, at reallønnen i Tyskland i mange år har stået stille, efter at Hartz-reformerne er trådt i kraft.

- Og så er der også et andet problem. Reformerne har reduceret trygheden i ansættelsen, siger han.

Kun 50 procent af de tyske ansatte står idag i fagforening.

Solidaritet?

Wilhelm Heitmeyer, sociolog ved Bielefeldt Universitet, kan 10 år efter Hartz-reformernes start kun ryste på hovedet af Gerhard Schröder og hans udtalelser om solidaritet.

- Vi har set en eksploderende forskel i indkomst i vort samfund, men også en ideologisk diskrimination af lavstatusgrupper. Netop dén skaber mangel på solidaritet - et tilbagetog fra solidariteten, sagde han i 2011 til dagbladet TAZ.

Beate Uhlmann, en 58-årig køkkenassistent fra Stuttgart, har desperat manglet solidaritet på arbejdsmarkedet. Hun er langtidsarbejdsløs på fjerde år.

- I stedet for et skub i den rigtige retning og medfølelse blev jeg i 2009 nægtet understøttelse i flere måneder indtil min opsparede formue på 11,000 euro var brugt op. Ja, sådan er reglerne, sagde myndighederne dengang, beretter Beate Uhlmann til Arbejderen.

Også den arbejdsløse murer Udo Weitling fra Bochum har fået en – ifølge ham - barsk besked fra myndighederne.

- Jeg skal i næste måned tage imod et eller andet minijob, hvis jeg vil undgå at miste retten til understøttelse, siger han indigneret til Arbejderen. Meningen er så, at minijobbet skal supplere understøttelsen.

Sanktioner

De offentligt ansattes fagforbund Verdi oplyser, at der sidste år var mere end én million sanktioner mod arbejdsløse landet over. De strakte sig fra sager, hvor arbejdsløse har ”forsømt pligter” eller afvist krav om uddannelse eller job.

Selv trådte Gerhard Schröder frem i rampelyset igen den 11. marts i år for at kommentere på sanktionerne i de love, han selv fik søsat.

- Dem, der er i stand til at arbejde, men nægter at acceptere sanktioner må bøje sig. Dette er, som det bør være, sagde den tidligere kansleren til Bildzeitung.

Væksten blev sparket i gang, og der blev skabt ekstra arbejdspladser.
John Bird, liberal.

Straffet

Netop Hartz-reformerne var ifølge mange valgforskere årsagen til, at Gerhard Schröder led et forsmædeligt nederlag til Angela Merkels kristen-konservative parti CDU i 2005 og måtte lukke det kristenkonservative parti CDU ind i en koalitionsregering, ledt af rivalen Angela Merkel fra CDU.Ved valget i 2009 tabte SPD endeligt - og CDU trak det liberale FDP ind i regeringen i stedet. Og hvad med Peter Hartz, arkitekten på reformerne? Han fik godt nok trumfet Hartz-reformerne igennem, men måtte lade sig falde fra tronen allerede i 2005, da han måtte træde tilbage som personalechef ved Volkswagen, efter at en domstol slog fast, at han havde fusket med regnskaberne i koncernen.

Begejstret

Regeringspartiet FDP, (Freie Demokratische Partei) er en mellemting mellem Venstre og De Radikale. Dets ordfører for arbejdsmarkedspolitik John Bird, sidder i det tyske parlament – Forbundsdagen. Han forsøget at overbevise Arbejderen om Hartz-reformernes "store resultater".

- Hartz-reformerne var en del af Gerhard Schröders Agenda 2010-plan, der markant forbedrede fleksibiliteten på det tyske arbejdsmarked og gjorde det mere dynamisk. Væksten blev sparket i gang, og der blev skabt ekstra arbejdspladser.

- Mange arbejdsløse - også langtidsledige og dem med lave kvalifikationer – fik en ny mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet - nogle måske for første gang i deres liv, siger han optimistisk.

Hans kommentar får straks det venstreorienterede parti Die Linke op af stolen.

- Hartz-4 er fattigdom og udstødelse ved lov, siger partiets skatteordfører Barbara Hoell vredt til Arbejderen.