Egyptens væbnede styrker afsatte onsdag præsident Mohamed Morsi og indsatte lederen af Forfatningsdomstolen til at regere landet i en overgangsperiode.

Hæren har også anholdt Mohamed Saad al-Katatni, leder af Det Muslimske Broderskabs politiske gren, Friheds- og Retfærdighedspartiet (FJP) - samt Rashad al-Bayoumi, topleder af Det Muslimske Broderskab, og er i gang med at udstede arrestordrer på 300 andre medlemmer af Det Muslimske Broderskab.

Samlet set er Det Muslimske Broderskab dårligt for Egypten, men et militærkup med generaler fra Hosni Mubaraks æra - som er støttet af USA - er også dårligt for folket

Fatima, demonstrant

Hæren har lukket Det Muslimske Broderskabs tv-kanal, Misr 25, og flere andre religiøse kanaler. Mohammed Morsi er i husarrest.

En demonstration af Morsi-tilhængere blev i går angrebet af soldater, og et ukendt antal civile blev ifølge ubekræftede rapporter dræbt.

Det Muslimske Broderskab klager over, at en klapjagt er i gang mod tilhængere af præsident Morsi.

Køreplan

Forsvarsminister og leder af hæren, Abdel-Fattah al-Sisi, fremlagde onsdag aften på et tv-stransmitteret møde en "køreplan for fremtidens Egypten".

Den omfatter suspension af den nuværende forfatning, dannelsen af en kommission for at forberede forfatningsændringer og etablering en national regering med udvidede beføjelser.

Han gentog, at de væbnede styrker "altid vil blande sig uden om politik", og opfordrede "alle egyptere til at afstå fra vold".

Hæren opfordrer også til dannelsen af en national konsensus-kommission, der grupperer offentlige personer, der repræsenterer "alle bevægelser og partier".

Sammen med al-Sisi præsenterede flere personer sig selv og accepterede at indtræde i en sådan kommission.

Oppositionsleder Mohamed ElBaradei hyldede den militære køreplan og sagde, at den opfylder demonstranternes store krav om at afholde et hurtigt præsidentvalg. ElBaradei repræsenterer Den Nationale Frelserfront, som samler alt fra nationale til centrum- og venstregrupper. Han er nu blevet udnævnt til fungerende premierminister, skriver den egyptiske netportal Ahram Online.

ElBaradei var tidligere leder af FN's Atomenergikommission.

Elbaradei har ifølge den canadiske netportal Global Research tidligere været ivrig tilhænger af omfattede spareprogrammer i Egypten, som landets tidligere diktatoriske præsident Hosni Mubarak havde aftalt med Den Internationale Valutafond (IMF), som krævede sociale nedskæringer, fjernelse af statsstøtte til benzin og lempelser for erhvervslivet.

Han har desuden nære bånd til den økonomiske og udenrigspolitiske establishment i USA, skriver Global Research. 

- Jeg håber, dette vil markere begyndelsen på en ny æra for Januar-revolutionen i 2011, sagde ElBaradei ifølge Reuters.

Præsident

Adly Mansour - præsident for Forfatningsdomstolen - blev i går udnævnt til midlertidig præsident.

Adly Mansour var i en årrække dommer under Hosni Mubaraks regime og blev formand for Hosni Mubaraks Statsråd i 1992.

Leder af den ortodokse kristne kirke, Pope Tawadros II, sagde på onsdagens møde, at køreplanen garanterer sikkerhed for alle egyptere.

Også Egyptens top-imam, Imam Al-Azhar Ahmed Al-Tayyeb, var med i præsentationen af køreplanen, sammen med Younis Makhioun, der er leder af det stærkt islamistiske salafistparti, Al Nour, der nu har vendt sig mod den tidligere allierede, Morsi.

Også Mahmoud Badr fra oppositionsgruppen Tamarod (Oprør red.) deltog.

Protest

Mohamed Morsi, der vandt præsidentvalget i juni 2012 som kandidat for ​Friheds- og Retfærdighedspartiet, udtaler, at han stadig er Egyptens legitime præsident.

- Der er ikke noget alternativ til legitimitet, forfatningen eller loven, sagde Morsi i en indspillet erklæring, udsendt af tv-stationen Al Jazeera onsdag aften.

Morsi vandt valget i maj-juni 2012 med lidt over 51 procent af stemmerne over Ahmed Shafik, der var den styrtede Hosni Mubaraks sidste premierminister.

Morsi beskrev på sin Facebook-side militærets køreplan som "et komplet militærkup" og opfordrede alle til at holde sig til loven og forfatningen.

I gaderne, jublede anti-Morsi demonstranter og affyrede fyrværkeri, da de hørte om kuppet mod præsidenten. Blandt de begejstrede menneskemængder, der udtrykte glæde over faldet af det islamiske styre under Morsi, var store grupper af tilhængere af Hosni Mubarak, skriver al-Ahram Online.

Hundredetusinder af mennesker oversvømmede Kairos ikoniske Tahrir-plads og i gaderne tæt på præsidentpaladset.

Morsis tilhængere har afholdt sit-ins og afviser den militære køreplan, ligesom de fastholder, at Morsi er den legitime præsident.

Mindst 11 mennesker blev onsdag dræbt og hundredvis af andre såret i sammenstød i 17 provinser mellem modstandere og tilhængere af Morsi, oplyser Egyptens sundhedsministerie.

Adskillige af Det Muslimske Broderskabs kontorer blev i hele landet sat i brand.

Uden for Rabia al-Adawiya-pladsen i Kairos Nasr City sidder Morsis tilhængere for sjette dag i træk, omkranset af 40 pansrede køretøjer fra hæren, oplyser Reuters.

"Forræderi"

Det Muslimske Broderskab beskylder militæret for "forræderi".

- Fordrivelse af Morsi er en trist dag for Egyptens demokratiske forhåbninger, et forræderi mod revolutionen og de millioner af egyptere, der troede på demokrati, lød det onsdag fra Det Muslimske Broderskab i en pressemeddelelse.

Omvendt  mener Gamal Salama, leder af fakultetet for statskundskab ved Suez-universitetet i Egypten, at det er positivt. 

- Egypten er nu begyndt en ny fase med tillid og genopbygning, det vil blive opnået ved at lave en ny forfatning og danne et nyt parlament, siger han til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Millioner af egyptere, der de seneste måneder har kæmpet for at Mohammed Morsi træder tilbage, er glade for hærens indgriben.

- Hæren og folket er ét, siger demonstranten Amir på Tahrir-pladsen i Kairo til Ahram Online.

En anden demonstrant, Fatima, er dog bekymret for, hvad hæren har tænkt sig fremover.  Mellem Mubaraks fald og valget af Mohammed Morsi styrede hærledelsen SCAF med hård hånd, indførte strejkeforbud og fængslede vilkårligt civile for enhver protest, siger hun.

- Samlet set er Det Muslimske Broderskab dårligt for Egypten, men et militærkup med generaler fra Hosni Mubaraks æra - som er støttet af USA - er også dårligt for folket, siger hun.

Hun mener, at det i sidste ende er ligegyldigt for USA, hvem der regerer Egypten, så længe de støtter sig på USA's udenrigspolitik og interesser.

- USA har altid set, hvilken vej vinden blæste, bemærker hun.

USA har i de seneste 30 år spillet en vigtig rolle for det egyptiske militær med leveringen af avancerede våben som F-16-jagere og Abrams-tanks. I tre årtier har højtstående medlemmer af det egyptiske officerskorps studeret på amerikanske militærskoler.

USA

Internationalt er der forsigtige reaktioner på Morsis fald fra magtens trone.

USA's præsident Barack Obama siger, at han er "dybt bekymret" over, at militæret vælter Morsi og suspenderer forfatningen. Han opfordrede den egyptiske hær til "hurtigt og ansvarligt" at vende tilbage til en valgt, civil regering.

USA's udenrigsministerium har beordret evakueringen af "unødvendigt personale" og familiemedlemmer fra de amerikanske missioner i Egypten, beretter BBC.

Barack Obama brugte ikke én eneste gang ordet "militærkup" om onsdagens begivenheder i Egypten.

- I betragtning af dagens udvikling, har jeg rettet henvendelse til de relevante afdelinger og agenturer for at  gennemgå konsekvenserne af begivenherne for amerikansk lovgivning, siger han ifølge BBC.

Ifølge lovgivning må USA må ikke yde økonomisk eller anden støtte til lande, der undergår militærkup. USA havde før kuppet foreslået at give 1,3 milliarder dollars i militær bistand til Egypten.

Det er et beløb, USA giver årligt til Egyptens militær. USA støttede i 30 år Mubaraks styre, men skiftede i 2011 hest, da folkelige protester var ved at fjerne dikatoren. Siden har USA støttet Mohammed Morsis regering sammen med golflande som Saudi-Arabien, Kuwait og især kongedømmet Qatar. 

Det egyptiske dagblad, Al-Ahram, skriver, at den egyptiske hær først lancerede kuppet efter intensive drøftelser tirsdag og onsdag med general Martin Dempsey, formand for USA's hærledelse.

EU har udtrykt bekymring for situationen, men har ikke fordømt militærkuppet.

Egypten er nu begyndt en ny fase med tillid og genopbygning.

Gamal Salama

Brasilien har udtrykt bekymring over for den egyptiske hærs suspension af forfatningen og "opfordrer til dialog og mægling, så det egyptiske folks krav om frihed, demokrati og velstand kan opfyldes uden vold og inden for den demokratiske orden", siger udenrigsministeriet i en erklæring.

Illusioner

Ghada Chehade, egyptisk politisk analytiker, digter og aktivist siger på den canadiske netportal Global Research, at der desværre er stor forvirring omkring den egyptiske hærs rolle i samfundet.

- Mange i massebevægelserne er blevet påvirket af den officielle mytologi om, at militæret er en uafhængig kraft, der står over samfundet og ikke vil slå ned på folket. Men militæret er en af de institutioner, der håndhæver de dominerende økonomiske og sociale forhold, siger hun.

Aktivisten mener, at den altoverskyggende opgave for militæret er at opretholde den nuværende sociale orden. 

- Det bestemmer, hvordan befolkningerne skal udnyttes og underorde sig under imperialismen, siger hun.

Ghada Chehade mener, at Egypten i 30 år har været en hjørnesten i USA imperialistisk dominans i Mellemøsten.

- Egypten har flere gange åbnet sit luftrum for USA's krigsfly. Det har givet vestlige imperialisme uhindret adgang til Suez-kanalen, siger hun.