I dag, når disse linjer læses, kan et de facto militærkup have fundet sted i det nordafrikanske land Egypten.

Mandag aften stillede den øverstbefalende for Egyptens hær, general Abdel Fattah al-Sisi, et 48-timers ultimatum til præsident Mohammed Morsi om at ”følge folkets krav”, ellers ville hæren "tilbyde sit eget program". 

Egypterne har ikke fået opfyldt de helt basale behov.

Demonstrant

Søndag fandt de største demonstrationer i Egyptens historie sted. Op til 14 millioner deltog, vurderer en militær kilde overfor det egyptiske dagblad Al-Shorouk. Egypten har 80 millioner indbyggere.

Otte civile blev søndag dræbt, og otte personer blev dræbt mandag under sammenstød med politi eller Morsi-tilhængere.

Søndag afleverede bevægelsen Tamarod (Oprør) 14 millioner underskrifter med krav om Morsis afgang, skriver den egyptiske netportal Ahram Online.

Fem ministre fra Det Muslimske Broderskab valgte mandag at træde tilbage, tilsyneladende i sympati med demonstranterne, rapporterer tv-stationen Al Jazeera. Mandag trådte udenrigsminister Mohamed Kamel Amr tilbage.

Krav

Kravene fra demonstranterne er, at Morsi træder tilbage, selv om han blot har siddet i embedet i et år. Han blev den 24. juni 2012 erklæret vinder af præsidentvalget med 51,73 procent af stemmerne.

En af demonstranterne i Kairo søndag var Ramadan Mohamed Badawy fra den sydlige by Qena.

- Egypterne har ikke fået opfyldt de helt basale behov. Vi har et massivt problem med ungdomsarbejdsløshed, drabene fortsætter under Morsi-regimet, og der er sammenbrud i statens institutioner i form af strømudfald og togulykker. Desuden er den egyptiske fattigdom kommet til det punkt, hvor folk spiser skidt for at overleve, sagde han til Ahram Online.

Dødtrætte

Mamdouh Habashi fra ledelsen af Egyptens Socialistiske Parti mener, at ”tiden er moden til en tredje bølge af revolution”.

- Nu et år efter præsidentvalget er Egyptens folk dødtrætte af nedgangen i økonomien, devalueringen af valutaen, ubalancen i udenrigshandelen, trætte af tomme løfter og salget af statsejendom, siger han i en pressemeddelelse.

Med den tredje bølge af revolution henviser han til den første folkelige opstand, hvor Mubarak faldt fra tronen, og anden bølge protester kom, da lederen af Det Øverste Militærråd (SCAF), Mohammed Hussein Tantawi, den 12. august 2012 måtte gå af efter omfattende protester og slippe kontrollen med landet efter Morsis valg i maj-juni.

Endnu en demonstrant på Tahrir-pladsen, Amir, angav søndag overfor Ahram Online andre årsager til protesterne.

- Vi har set Broderskabet gå tiggergang om at få lån fra Den Internationale Valutafond. Vi har set dem falde i armene på USA og den israelske præsident Shimon Peres, sagde han fortørnet.

USA er meget upopulær blandt aktivisterne, erfarer Ahram Online. Folkemængden er angivelig vrede over udtalelsen forleden fra USA's ambassadør i Egypten, Anne Pattersson.

- Nogle siger, at handlinger i gaderne vil give bedre resultater end valg. For at være ærlig; jeg og min regering er dybt skeptiske. Egypten har brug for stabilitet for at få orden i sin økonomi og ikke mere vold i gaderne, der blot vil øge antallet af martyrer, sagde ambassadøren ifølge CNN.

USA støttede i årtier Mubarak og militærledelsen, men skiftede i 2011 hest og støttede protesterne mod ham. Siden har Morsi fået støtte.

Militærkup?

Udsigten til at militæret nu griber ind, huer ikke alle demonstranter i Egyptens gader.

- Vi kan ikke for evigt forblive fanget mellem to mislykkede alternativer, nemlig Morsis Muslimske Broderskab og militæret, siger en ung kvinde fra Den Revolutionære Ungdomsunion til avisen Al-Shorouk.

Hun henviser til, at militærledelsen flere gange har grebet ind og taget magten i landet efter diktatoren Hosni Mubaraks fald i 2011. Og at militærledelsen ”har bånd til Mubarak-æraens politiske og økonomiske bagmænd” - og under bordet "har aftalt med Det Muslimske Broderskab at dele magten i dagens Egypten".

Unge fra Den Revolutionære Ungdomsunion var med i kernen af demonstranter, der startede den første opstand mod Hosni Mubarak i januar 2011 med udgangspunkt i Kairos Tahrir-plads.

Ifølge professor i national sikkerhed, Robert Springborg, fra Naval Postgraduate School i Monterey, USA, har militæret enorm magt i Egypten.

- Det er et virksomheds-konglomerat ligesom General Electric. De er repræsenteret i stort set alle sektorer af økonomien, siger han til San Fransisco Chronicle,

Det Muslimske Broderskab og dets allierede anvender netop truslen om et militærkup til at argumentere imod demonstranternes tilstedeværelse og iblander voldsomme politiske anklager i retorikken.

 - Organisatorerne af protesterne består af kommunister og radikale koptiske kristne, siger Assem Abdel-Maged - en højtstående leder af den islamistiske gruppe Gama Islamiya til AP.

Bag de aktuelle protester i Egypten står ”30-juni-komiteen”, bestående af 25 liberale, ikke-religiøse og venstreorienterede organisationer. Både Egyptens Socialistiske Parti samt Egyptens Kommunistiske Parti er med.