Op til weekenden meddelte Bolivias kuppræsident Jeanine Añez, at hun ønsker af aflyse og udsætte det valg, som ellers er under forberedelse til afholdelse 6. september.

Añez henviser til farerne ved at afholde valg, inden coronapandemien er kommet under kontrol. Og det er pandemien ikke.

Hvis regeringen ikke skaber sikkerhed for et valg, vil vores seks fagforeninger og de sociale bevægelser gå i aktion.
Andronico Rodriguez, talsmand for fagforeninger

På to uger er antallet af smittede næsten fordoblet til knap 18.000, og dødstallet er tilsvarende næsten fordoblet til 585.

Men kuppræsidentens modstandere kræver, at valget gennemføres, med den begrundelse, at den siddende kupregering ikke er i stand til at bringe pandemien under kontrol og tage vare på befolkningen, indtil det er sket.

– Der er et fuldstændigt fravær af en national regering, der kan imødegå sundhedskrisen, som har ført til en økonomisk krise, sagde talsmanden for seks bondefagforeninger i regionen Cochabamba for godt en uge siden. De seks fagforeninger kræver valg.

– Datoen for valget vil være afgørende for at komme ud af den politiske krise. Hvis regeringen ikke skaber sikkerhed for et valg, vil vores seks fagforeninger og de sociale bevægelser gå i aktion, sagde talsmanden Andronico Rodriguez ifølge den latinamerikanske nyhedsstation TeleSur.

Så kom valgdatoen

Kort efter denne advarsel fra dele af fagbevægelsen og de sociale organisationer lod præsident Añez forstå, at hun er indstillet på et valg den 6. september. Det støtter landets valgkommission og flertallet i Senatet, der er kontrolleret at partiet MAS. MAS er i opposition til kuppræsidenten, og den afsatte præsident Evo Morales tilhører MAS (Bevægelsen for Socialisme).

>> LÆS OGSÅ: Bolivia skal til valg 6. september

Nu har Añez imidlertid bedt Senatet om at fremlægge en epidemiologisk rapport, der kan godtgøre, at det vil være helt sikkert at gennemføre valget. Og hun kritiserer Senatets forkvinde Eva Copa for at ville presse et valg igennem for hurtigt:

"Det er forståeligt, at I ønsker valg. Men det bolivianske folk føler, at et valg udløser en stor sundhedsrisiko", skriver kuppræsidenten i et brev til Senatet.

Der er imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation for, at befolkningen i Bolivia ønsker at afstå fra et hurtigt valg. Derimod er der flere meningsmålinger, der viser, at MAS's præsidentkandidat Luis Arce med godt 33 procent af stemmerne fører i valgkampen. Añez selv står til cirka 17 procent.

Anden gang valget udsættes

Hvis valget bliver udsat, er det den anden udsættelse. Kort efter nytår blev der udskrevet valg til afholdelse den 3. maj, men landets valgkommission udsatte valget på grund af coronapandemien, da Jeanine Añez lukkede landet ned.

Jeanine Añez, der kom til magten ved et kup i november sidste år, har hverken et folkeligt mandat eller et flertal bag sig i parlamentet, alligevel har hun selv og hendes regering rullet en lang række af den tidligere regerings tiltag tilbage – især de udenrigspolitiske.

Kuppet kom i kølvandet på protester imod påstået valgsvindel efter præsident- og parlamentsvalget i oktober 2019, som landets daværende præsident Evo Morales vandt.

Dengang hævdede OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, at valgt var præget af svindel, men efterfølgende har flere undersøgelser vist, det OAS's påstand var ubegrundet.