Bolivias faglige landsorganisation COB vedtog fredag at aflæse den igangværende generalstrejke, som blev indledt i starten af august, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.
Folket skal vide, at denne lov aldrig er blevet aftalt med os, med det bolivianske folk.
Juan Carlos Huarachi, formand for COB
Siden den 3. august har Bolivia være lammet af protester, op imod 100 vejblokader og strejker. De retter sig imod, at landets præsident, Jeanine Añez, der kom til magten ved et kup i november 2019, for tredje gang har udsat et planlagt valg.
Nu afblæses strejken, fordi landets parlament har vedtaget at udsætte valget, som var planlagt til den 6. september, til den 18. oktober.
Loven skal også forhindre, at valget igen udsættes, ved at pålægge bøder til enhver, der arbejder for at udsætte valget, skriver den kinesiske TV-station CNGT.
Selv om COB har afblæst strejkerne og vejblokaderne, betegner landsorganisationens formand udsættelsen af valget som forræderi.
– Vi har lidt et forræderi, og folket skal vide, at denne lov aldrig er blevet aftalt med os, med det bolivianske folk, sagde COB's formand Juan Carlos Huarachi.
COB opfordrer da også alle fagforeninger og sociale bevægelser til at holde sig i alarmberedskab for at sikre, at valget den 18. oktober faktisk bliver gennemført.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278