Efter 16 års lykkedes det i 2015 indbyggerne i den rumænske by Roşia Montană at få stoppet det canadiske mineselskab Gabriel Resources, der ville grave efter guld- og sølv i byen. Men nu kræver det canadiske selskab en milliarderstatning af den rumænske stat.

Slaget om Roşia Montană viser, hvordan særrettigheder til investor i handelsaftaler kan bruges til at undergrave demokratiet og retsstaten. 
Roxana Pencea Brădățan, Mining Watch Romania

Det fremgår af rapporten Gold-digging with investor-state dispute, som giver en forsmag på de ødelæggende konsekvenser, som CETA-aftalen, handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, kan få for miljø og sundhed. 

Rapporten er udarbejdet af Corporate Europe Observatory og tre andre rumænske ngo'er, der holder et vågent øje med mineselskabernes magt.

Folkeligt pres forhindrede mine

Landsbyen allierede sig med nabobyer, studerende, miljøorganisationer og tusindvis af borgere i Rumænien i kampagnen "Save Roşia Montană", og det lykkedes dem at lægge pres på politikerne og få stoppet mineprojektet.

I december 2015 besluttede det rumænske parlament, at Roşia Montană og området omkring byen er af særlig historisk og national betydning, og derfor skal beskyttes mod industri, herunder minedrift. 

Denne beslutning fik mineselskabet til at sagsøge den rumænske stat ved den ISDS-domstol, hvor investorer kan sagsøge stater, der truer deres profit.

Disse domstole er en del af hundredevis af handelsaftaler verden over – også CETA, hvor den hedder en ICS-domstol. Rumænien har en bilateral handels- og investeringsaftale med Canada, så nu forsøger det canadiske mineselskab at gøre retssagen til selskabets nye guldåre.

Forsmag på CETA

Det canadiske mineselskab Gabriel Resources kræver fire milliarder dollar i erstatning for det guld og sølv, selskabet kunne have udvindet fra minen. Projektet kunne blive den største guld- og sølvmine i Europa.

– Slaget om Roşia Montană viser, hvordan særrettigheder til investorer i handelsaftaler kan bruges til at undergrave demokratiet og retsstaten, siger Roxana Pencea Brădățan fra Mining Watch Romania, der har været med til at udarbejde rapporten.

– Rumænske borgere har protesteret mod minen, og vores domstole har erklæret projektet for ulovligt.  Men Gabriel Resources retssag kan tvinge regeringen til at åbne minen eller betale milliarder i erstatning. Det her er et wake-up call om at afvise parallelle retssystemer til investorer, som også indgår i CETA-aftalen.

Ifølge den rumænske ngo, Salvati Roşia Montană, ville mineprojektet føre til, at fire bjerge skulle sprænges væk. 975 huse skulle jævnes med jorden. 2000 mennesker ville blive fordrevet fra deres hjem. Tonsvis af det giftige kemikalie cyanid, som EU-parlamentet har opfordret til at forbyde, ville blive brugt til at udvinde guldet og sølvet. Og minedriften ville føre til en kæmpesø fyldt med tungmetaller og cyanid på størrelse med 420 fodboldbaner.