Chiles kommunistiske Parti har fordoblet deres mandater i parlamentets underhus fra tre til seks ved valget i søndags.

Blandt de nye parlamentsmedlemmer er to tidligere ledere af de studerendes årelange kamp for at skrotte privatiseringen af Chiles uddannelsessystem, som blev gennemført af landets diktator Augusto Pinochet og indføre gratis uddannelse til alle.

Den 25-årige Camila Vallejo er med 62.505 stemmer topscorer blandt kommunisternes otte kandidater, mens den 26-årige Karol Oliva med 35.604 stemmer ligger på fjerdepladsen. Formanden for Chiles Kommunistiske Parti Guillermo Teillier blev genvalgt til parlamentet med 53. 248 stemmer.

Selvom Nyt Flertal har flertal i begge kamre, bliver det ikke nemt at tage et solidt opgør med Pinochets ny-liberalistiske politik.

Camila Valejo, der stod i spidsen for de omfattende protester imod den konservative regerings manglende vilje til at reformere uddannelsessystemet, er klar over, at et godt valg ikke er nok til at skabe forandring.

- Det afhænger ikke kun af den kommende præsident, det afhænger også af de parlamentariske og sociale bevægelser, tilføjede Camila Vallejo ifølge det chilenske dagblad La Tercera.

På et valgmøde forleden op til anden runde af præsidentvalget den 15. december forsvarede Vallejo sin ret til fortsat at deltage i demonstrationer for et retfærdigt uddannelsessystem, selv om hun bliver en del af det parlamentariske flertal bag den kommende regering, når Michelle Bachelet formentlig vinder valget den 15. december.

- Jeg mener, at ​​jeg har ret til at gøre det, jeg har frihed til at gøre, og intet stopper mig, sagde Vallejo, da hun stod side om side med Karol Oliva og præsidentkandidaten Michelle Bachelet. 

Ved valget stiller Bachelet op imod Evelyn Matthei, der støtter Pinochets økonomiske politik. 

Det vil Nyt Flertal

Partiet indgår i valgalliancen Nyt Flertal, som stillede op både til præsidentvalget med Michelle Bachelet som kandidat og til parlamentsvalget. Nyt Flertal er en bred alliance med syv partier, som udover kommunisterne også tæller det socialdemokratiske Socialistparti, der fik 15 mandater, og Kristendemokraterne, der fik 22 mandater.

I alt fik partierne i Nyt Flertal 68 mandater ud af underhusets 120 mandater, hvilket er en fremgang på 11 mandater. Den konservative Alianza fik 48 mandater og tabte 10 mandater. 

I senatet var halvdelen af de 38 medlemmer på valg. Her gik Nyt Flertal frem fra 20 til 21 senatorer. 

Nyt Flertal er blandt andet gået til valg på at ændre Chiles forfatning for at gøre det nemmere at vedtage nye love, at genindføre gratis undervisning på alle niveauer, forbedre det privatiserede pensionssystem, og en skattereform, som hæver selskabsskatten fra 20 til 25 procent og strammer virksomhedernes fradragsregler.

Og endelig vil Nyt Flertal bekæmpe den store ulighed i landet. Ifølge OECD er Chile det mest ulige land blandt organisationens 34 medlemslande, der er blandt verdens rigeste.

I den forbindelse vil Michelle Bachelet og Nyt Flertal  styrke den oprindelige befolknings rettigheder og blandt andet oprette et ministerium og et ministerium til at styrke kvindernes rettigheder.

Selvom Nyt Flertal har flertal i begge kamre, bliver det ikke nemt at gennemføre sit valgprogram, som sigter mod at tage et solidt opgør med Pinochets nyliberalistiske politik.

Pinochets valglove

Chiles sindrige valglove, som blev til i slutningen af diktaturet, gør det næsten umuligt at få tilstrækkeligt flertal til at indføre reformer, der gør op med arven fra Pinochet.

Chile er inddelt i 60 valgkredse med hver to mandater,  når det gælder valget til underhuset. Det parti, hvis kandidat får flest stemmer, vinder det første mandat. Det andet mandat går til den førende kandidat fra det parti, der får næstflest stemmer. 

Hvis de to kandidater, som får flest stemmer, kommer fra samme parti eller valgalliance, skal den kandidat med næstflest stemmer have dobbelt så mange stemmer, som den kandidat, der fra det andetstørste parti.

Det gør stort set umuligt for noget parti eller valgalliance at få til strækkeligt med mandater til for eksempelvis at gennemføre en uddannelsesreform, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det kræver nemlig et flertal på fire syvendedele af stemmerne at gennemføre en uddannelsesreform. 

At ændre valgloven kræver tre femtedeles flertal, mens det kræver to tredjedele at ændre forfatningen.

At ændre skattelovgivningen kræver blot simpelt flertal.