I dag mandag mødes verdens stats- og regeringsledere til klimatopmøde i FN i New York, USA.

Det sker, samtidig med at FN-generalforsamling er i gang. Klimatopmødet er en del af FN's generalforsamling, der varer til 30. september i FN's hovedkvarter i New York.

Vi har meget mindre tid til at løse problemet. Hvis vi vil tackle klimaændringerne, må vi stoppe med at afbrænde fossile brænd-stoffer.
Tom Burke, tænketanken E3G

FN’s generalsekretær ønsker generelt at "sætte mere momentum" for at gøre noget for klimaet, udtaler han. Officielt er temaet for generalforsamlingen "en styrkelse af den multilaterale indsats for udryddelse af fattigdom, uddannelse af høj kvalitet, klimaindsats og inklusion".

Mørke udsigter

Men det mål ser svært ud. For det første fortsætter CO2-udledningerne. For det andet vil de rige landes stats- og regeringsledere ikke gøre noget drastisk, lyder kritikken fra flere klimaorganisationer, der søndag kunne læse den seneste dystre FN-rapport fra World Meteorological Organization (WMO).

I rapporten advarer WMO – der har 193 medlemslande – om, at verden sakker bagud i kapløbet om at afværge klimakatastrofen. De seneste fem år har været de varmeste end på noget andet tidspunkt, man har haft pålidelige målinger.

Den gennemsnitlige globale temperatur mellem 2015-2019 er på vej til at sætte varmerekord. Opvarmningen af atmosfæren er løbet løbsk, er konklusionen.

– Det betyder, at vi har meget mindre tid til at løse problemet, end vi troede. Hvis vi grundlæggende vil tackle klimaændringerne, er vi nødt til at stoppe med at afbrænde fossile brændstoffer, siger Tom Burke til TV-stationen Al Jazeera.

Han er leder af den globale klimatænketank E3G, der ønsker at fremskynde en global overgang til et bedre klima uden brug af kul, olie og gas.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen overvejer ny olie- og gasjagt i Nordsøen

Fra Kyoto- til Parisaftalen

Rapporten fra WMO kommer lige før det store FN-klimatopmøde, hvor FN-generalsekretær Antonio Guterres vil forsøge at presse landene til at øge deres mål for reduktion af drivhusgasser.

Der er af FN fremsat ni "handlingsspor": Reduktion af udledninger, finansiering, global energitransition, omlægning af industri, mobilisering af unge, sociale aspekter, naturbaserede løsninger, byer og lokal handling – samt modstandskraft og klimatilpasning.

Første gang, de fleste af verdens lande besluttede at skære ned på drivhusgasser, var i 1997 med Kyotoaftalen.

I 2015 vedtog 200 lande Parisaftalen, som rummer FN's officielle klimamål for 2030. Den træder for alvor i kraft i 2020 og afløser dermed Kyotoaftalen.

De overordnede mål i Parisaftalen er at holde de globale temperaturstigninger under to grader celsius – og at arbejde for at begrænse dem til 1,5 grader. Det skal mindske risikoen for tørker, hedebølger, naturbrande og oversvømmelser.

FN-topmøde i fem dage

Det aktuelle FN-klimatopmøde finder sted forud for det store COP25-klimamøde, der bliver afholdt i Chile senere i år, fra den 2.-13. december.

Her skal deltagerne forhandle om de globale klimamål. Oprindeligt skulle Brasilien have været vært, men den nye højreekstreme præsident, Jair Bolsonaro, valgte at trække sit kandidatur.

Op til dagens mødestart i New York afholdt unge sammen med FN et klimatopmøde i lørdags. 

Samme dag klimastrejkede millioner af unge på seks kontinenter. Svenske Greta Thunberg, der for halvandet år siden indledte fredagsskolestrejkerne for klimaet, har fået taletid på FN-topmødet for "de voksne".

Fra hende og en lang række andre unge lød beskeden, at nu skal der altså handles, det er deres fremtid, der er på spil. Der skal ikke være plads til tomme ord.

>> LÆS OGSÅ: Tusindvis af børn og unge klimastrejker i tyve byer

Rige lande snyder

De unge med Greta Thunberg i spidsen kritiserer aktuelt, at FN-topmødet ikke laver nogen fælles sluterklæring eller aftale. De mener, at topmødet skal præsentere gode eksempler og udløse handling.

De unge klimaaktivister kræver også penge fra de rige lande. Penge i klimafonden, der skal hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Det er de rige lande, der har skabt de klimaforandringer, der allerede rammer især fattige hårdt. Pengene er lovet for længst, de er bare ikke blevet betalt, kritiserer de unge, ifølge den danske netside globalnyt.dk.

I Parisaftalen vedtog landene at sikre fattigere nationers "modstandsdygtighed og tilpasningsevne" til de herskende klimaforandringer og de affødte konsekvenser som eksempelvis naturkatastrofer og ekstremt vejr. 

>> LÆS OGSÅ: Danske virksomheder blacklistes i international klimarapport

Klimamøde i Danmark

I den kommende tid er der endnu flere klimakonferencer på tapetet. Fra den 9.-12. oktober er der således C40-klimatopmøde for borgmestre fra alverdens storbyer. København er værtsby.

Konferencen skal hjælpe byerne med at tage vigtige skridt i klimakampen, foretage CO2-reduktioner og få sat i gang.