16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Cuba til sit første "Amerika-topmøde"

35 regeringsledere mødes

Cuba til sit første "Amerika-topmøde"

Amerika-topmødet i Panama, der åbner i morgen, bliver første gang Cuba deltager i et regionalt topmøde, hvor også USA er til stede.

I Cuba er der hejst hundredevis af flag ved USA's såkaldte 'interessekontor' i Havanna. Anledningen er, at ungkommunisterne i Cuba holder kongres. Men det falder også sammen med, at USA og Cuba for første gang i over 50 år begge deltager i et Amerika-topmøde.
FOTO: Enrique de la Osa/Reuters/Scanpix
1 af 1

I morgen samles stats- og regeringsledere fra de 35 lande i Nord-, Central- og Sydamerika samt Caribien til det "7. Amerika-topmøde". Mødet foregår i Panama, og det bliver første gang Cuba deltager i et regionalt topmøde, hvor også USA er til stede.

I de amerikanske verdensdele findes den største ulighed i verden.

Cuba blev ekskluderet fra OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – i 1962 på initiativ af USA.

Topmødets overskrift lyder: Velfærd med lighed – Samarbejdets udfordringer i Amerika.

Ekstrem ulighed

I de amerikanske verdensdele findes den største ulighed i verden. I Mexico lever verdens måske rigeste mand, Carlos Slim og Haiti er verdens måske fattigste land. USA er omvendt verdens største økonomi, mens Dominica i Caribien er den mindste.

Ifølge topmødets hjemmeside vil stats- og regeringslederne diskutere "de vanskeligheder, som befolkningerne i verdensdelen står med samt de potentialer, som kan lede til "velstand for alle".

Energiforsyning og flygtninge nævnes specifikt på dagsordenen. Men topmødet skal også diskutere sundhed, uddannelse, sikkerhed, miljø, regeringsførelse og folkelig deltagelse i demokratiet.

Fire fora

Det er dog ikke stats- og regeringslederne, der skal omkring alle spørgsmålene. Samtidigt med topmødet er Panama vært for fire parallelle fora: Det er et "Forum for skole- og univeristetsledere", et "Forum for unge" og et "Erhvervslederforum". Dertil bliver der et "Forum for civilsamfundet og sociale bevægelser".

Men verdensdelens græsrødder vil ikke lade sig nøje med de officielle rammer. I dag åbner "Folkenes topmøde" i Panama. Her spiller den cubanske trubadur Silvio Rodriguez ved åbningen og Bolivias præsident Evo Morales taler.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. apr. 2015 - 15:22   10. apr. 2015 - 14:55

Amerika-topmøde

se@arbejderen.dk
ALBA, UNASUR og CELAC
  • ALBA omfatter 12 lande: Venezuela, Cuba, Bolivia, Nicaragua, Ecuador, Surinam, Dominica, St. Lucia, Antigua og Barbuda samt St. Vincent og Grenadinerne, St Kits y Nieves. Grenada. Flere andre lande deltager i dele af ALBA-samarbejdet. ALBA-samarbejdet gør op med nyliberalisme og konkurrence og bygger i stedet på et grundlag om samarbejde, solidaritet og gensidig fordel.
  • UNASUR samler alle lande i Sydamerika og handler blandt andet om at fremme energisamarbejde, UNASUR er i færd med at opbygge den fælles investeringsbank Bancosur, som er uafhængig af Den Internationale Valutafond. Desuden taler man om at samordne en række forsvarsinitiativer.
  • CELAC blev stiftet i Caracas ved årsskiftet 2011/2012 og samler alle 33 lande i Centralamerika, Caribien og Sydamerika, mnen og omfatter ikke de to imperialistiske magter USA og Canada.