USA, Frankrig og Storbritannien lægger op til en intervention i Syrien. USA's flåde har sendt destroyere med missiler om bord i retning af det østlige Middelhav, så de kan komme på skudhold af Syrien. Storbritannien har mobiliseret sine styrker på den britiske Akrotiri-luftbase på Cypern i Middelhavet, skriver The Guardian.

Jeg er også nødt til at sige, at hvis FNs sikkerhedsråd ikke vil reagere i den nuværende situation, så er vi nødt til at overveje alternative reaktionsmønstre.
Helle Thorning-Schmidt

New York Times skriver, at lister med udpegede bombemål i Syrien allerede cirkulerer i Det Hvide Hus, mens embedsmænd har slået til lyd for, at USA ikke kan vente på FN, og at det kan være nødvendigt at danne en koalition udenom FN, da Kina og Rusland vil blokere et indgreb i Syrien gennem FN's Sikkerhedsråd.

Det er angrebet med kemiske våben i Ghouta ved Damaskus sidste onsdag, som får USA, Storbritannien og Frankrig til at true med at gribe ind militært i konflikten i Syrien. Og den danske regering ser ud til at støtte et eventuelt angreb.

Helle Thorning-Schmidt sagde i dag ifølge TV2 News, at det er muligt, at Danmark kan gå med i en militæraktion uden om FN. 

- Det, vi hører fra vores nærmeste allierede er, at de efterhånden ikke er i tvivl om, at der er tale om kemiske våben, og at det er Assad, der har brugt kemiske våben mod egen befolkning, sagde Thorning til TV2 og tilføjede:

- Jeg er også nødt til at sige, at hvis FNs Sikkerhedsråd ikke vil reagere i den nuværende situation, så er vi nødt til at overveje alternative reaktionsmønstre. Og der vil vi lytte nøje til, hvordan vores allierede vurderer situationen.

Truslerne kommer alt imens FN-eksperter er i fuld gang med deres undersøgelser af onsdagens angreb, som blev indledt mandag. Ifølge FN vil eksperterne, der ledes af Åke Sellstrom, fortsætte deres undersøgelser i de kommende to uger. 

USA lagde ellers hurtigt skylden for giftgasanrebet onsdag i Ghouta ved Damaskus på Bashar al-Assads regeringsstyrker. 300 meldes dræbt. Den syriske regering afviser at stå bag.

Trusler

Major Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet i Danmark mener, at USA lige nu er i gang med "coersive diplomacy" - en form for magt-diplomati, ved at trappe militært op i Middelhavet.

- De afventer det internationale samfunds skridt og FN-inspektørernes første rapporter fra Ghouta i Syrien. John Kerry, USA's udenrigsminister, er retorisk. USA sender både signaler til regionens magter og til Kina og Rusland, siger majoren til Arbejderen.

Lars Cramer-Larsen vurderer, at USA og en række andre vestlige lande sagtens kan gå uden om FN.

- Ja, finder de ubestrideligt bevis for, at der er brugt kemiske våben, kan de sætte i gang. Men det gælder for USA om ikke at sætte i gang for tidligt - de skal have flere partnere med og ikke miste legitimitet, vurderer Lars Cramer-Larsen.

Majoren finder i øvrigt, at det er højst usikkert, om det er Assad-styret, der står bag det kemiske angreb sidste onsdag. Anvendelse af kemiske våben mangler i Assads tilfælde enhver logisk begrundelse og må vække undren, siger han.

- Assad har ikke ønske om international interesse i konflikten. Derimod finder jeg det ikke urealistisk, at det er islamistiske terrorister, der er imod Assad, som står bag. Vi har tidligere i Tokyo set et kemisk angreb mod civile, men jeg finder det dog usandsynligt, at det er medlemmer af den sekulære, moderate oppsition mod Assad i Syrien, der står bag, idet de derved ville miste fuldstændig legitimitet, siger Lars Cramer-Larsen.

Syrien-nej

Syriens ambassadør i Moskva, Riyad Haddad, siger til det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS, at anklagerne om, at Syrien står bag angrebet, er en "overlagt provokation", som er designet til at gentage de "irakiske scenarie", det vil sige en direkte amerikansk militær intervention i Syrien.

- Vore væbnede styrker har aldrig brugt kemiske våben, og anklagen er fabrikeret med det formål at forvirre internationale observatører. Det er er intet andet end et forsøg på at gentage scenariet, der blev brugt i fortiden med hensyn til masseødelæggelsesvåben i Irak, siger han.

Den 6. februar 2003 præsenterede USA's forsvarsminister Colin Powell i FN's Sikkerhedsråd "stik- og hugfaste" beviser på, at Irak besad masseødelæggelsesvåben, blandt andet giftgas. Beviserne viste sig at være falske.

Damaskus gør opmærksom på, at grupper i den væbnede opposition flere gange offentligt har pralet med, at de har adgang til kemiske våben og er parat til at bruge dem. I slutningen af maj rapporterede dagbladet Todays Zaman, at medlemmer af en militant gruppe, tilknyttet Al-Qaedas Nusra-front i Syrien, var blevet anholdt i Tyrkiet med en mængde sarin i deres besiddelse. Sarin er en nervegift, der kvæler ofrene.

SANA, det statslige syriske nyhedsbureau, meddelte søndag, at det har fundet kemiske våben i beholdere i den væbnede oppositions underjordiske gange i en Damaskus-forstad.

Ruslands udenrigsministeriums talsmand, Aleksander Lukashevich, siger, at i angrebet i Ghouta var udført af de ”amerikansk-støttede oprørere selv”.

- En hjemmelavet raket med en giftig substans - der ikke er identificeret endnu - blev affyret tidligt om morgenen den 21. august fra en stilling besat af oprørerne. Raketten ligner typen, som terrorister brugte den 19. marts i år i Khan al-Assal, siger han ifølge tv-stationen Russia Today.

Netop Khan al-Assal-gasangrebet nær Aleppo er en af ​​de tre episoder, som FN-inspektionsholdet skal undersøge i Syrien. Regeringen siger, at 26 civile dengang omkom af gas, heraf 16 regeringssoldater.

"False flag"

Den amerikanske forfatter og analytiker Stephen Lendman mener, at onsdagens kemiske angreb er en "false flag-operation", som har til formål at miskreditere modparten - i dette tilfælde Bashar al-Assad.

- I denne type operationer er de officielle historier usande. De er i modstrid med virkeligheden. De vender sandheden på hovedet. De peger fingre den forkerte vej. De er påskud for militarisme, krig og massemord, siger han til den canadiske netportal Global Research.

Han minder om, at Vesten tilbage i 1999 brugte tragedien i landsbyen Racak i Jugoslavien den 15-16. januar til at give serbere skylden for en massakre, hvor 40 albanere døde. NATO brugte episoden til at få opbakning til et angreb på Jugoslavien den 24. marts 1999 - uden om FN.

Fem år tidligere ramte morterer ned på en markedsplads i den jugoslaviske by Sarajevo og dræbte 68 bosniske muslimer. Det blev kaldt en serbisk ugerning, men en FN-undersøgelse af krateret viste imidlertid, at de bosniske muslimer under ledelse af Alija Izetbegović var ansvarlige for eksplosionen. 

Helt tilbage i august 1964 skulle Den Demokratiske Republik Vietnam (Nordvietnam) have angrebet et af USA's krigsskibe i Tonkin-bugten. Først 30 år senere indrømmede USA, at der var tale om opdigtet historie for at skabe en anledning til at bombe Nordvietnam.

I USA har anti-krigsbevægelsen A.N.S.W.E.R indkaldt til landsdækkende protester klokken 17.00 samme dag, som USA indleder en eventuel intervention i Syrien.