Situationen i Ukraine rykker sig time for time.
Kiev-regeringen har ikke et landsdækkende mandat.
Vladimir Putin
Flere konfliktforskere taler allerede om, at borgerkrigen er i gang.
Mindst fem russisktalende demonstranter blev torsdag morgen blev dræbt udenfor den østlige ukrainske by Slavjansk ved tre check-points efter at Kiev-myndighederne sendte kampvogne og pansrede køretøjer mod byen, rapporterer tv-stationen Rossiya 24.
En regional regeringsbygning i byen Maripol skulle være erobret af Kiev-styrker onsdag-torsdag.
Fredag lød store eksplosioner ved en militærbase i den syøstlige by Kramatorsk.
Putin advarer Kiev-regeringen
Ruslands præsident, Vladimir Putin, advarer Ukraines regering mod at angribe civile borgere i den østlige del af landet.
– Hvis Kiev-regimet begynder militære aktioner mod landets befolkning, er dette uden tvivl en meget alvorlig forbrydelse, sagde Putin torsdag ifølge tv-stationen Russia Today.
Putin tilføjede, at angrebene er tegn på, at regeringen i Kiev er illegal og ikke lovlig.
– Det er en junta. Den har ikke et landsdækkende mandat. Den kan have nogle elementer af legitimitet, men kun inden for rammerne af parlamentet. Resten af de statslige organer er af forskellige årsager illegitime, sagde han.
USA: Rusland styrer det hele
I kølvandet på det ukrainske militærs aktion nær Slavjansk har den russiske forsvarsminister, Serhej Sjoigu, oplyst, at Rusland indleder nye militærøvelser nær grænsen til Ukraine.
Det sker også som følge af NATO's øvelser i Polen og de baltiske lande, lyder det. Forsvarsministeren understreger, at "vi er tvunget til at reagere i denne situation".
Omvendt siger USA's udenrigsminister John Kerry, at Rusland skal neddrosle spændingerne i Ukraine.
– Hele protestbevægelsen i Østukraine er sponsoreret og kontrolleret af Rusland, sagde han ifølge tv-stationen CNN.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278