Med vores over to millioner kvadratkilometer landareal, vores lige så store havområde og vores befolkning på knap 57.000 personer har Grønland altid stået over for store udfordringer. Vi har langt mellem byer og bygder, og der skal sejles eller flyves for at komme fra sted til sted. Vores land er dyrt at leve i, og der skal tænkes innovativt for at sikre vores fremtidige generationer en levestandard og et velfærdssystem som vi kender det i dag.

Den grønlandske realitet viser sig i tørre tal. 40 procent af vores befolkning tjener mindre end SIK’s (Grønlands LO, red.) mindsteløn, vi har store forskelle i vores børn og unges muligheder i det meget forskelligartede samfund, og vi kæmper med at få flere i job og uddannelse. Det er rigtig svært at opretholde en nogenlunde grad af lighed i et land som vores. Derfor er vores fokus på at skabe nye erhverv og arbejdspladser, så vi kan øge ligheden og hæve levestandarden og velfærden.

Balance

For Inuit Ataqatigiit er nøgleordet ansvarlighed. Vi skal sikre, at der er social, kulturel og økonomisk balance i de aktiviteter, vi vælger at føre ud i livet. Vi skal også sikre, at Grønlands fremtidige generationer har friheden til selv at vælge i hvilken retning, vort land skal udvikles.

I 2008 stemte vi for selvstyreloven. Vi fastfrøs bloktilskuddet og lavede en aftale med Danmark om, at når vi fremover hjemtager sagsområder, så betaler vi selv for de medfølgende udgifter. Netop disse forhold fordrer en høj grad af ansvarlighed.

På nuværende tidspunkt er Grønlands økonomi baseret på fisk og rejer og på bloktilskuddet fra Danmark. Inuit Ataqatigiit har derfor igangsat helt nødvendige reformer for at ændre samfundsstrukturen. Målet er en selvbærende økonomi og et mere bæredygtigt samfund.

Storskala-loven

Ved udgangen af 2012 er der en enkelt mine i drift, mens et par andre miner er sat i bero. Kendetegnende for de eksisterende og tidligere miner er, at de er små i størrelse og ikke har et afkast, som er nævneværdigt stort.

Derfor er fokus nu på de mulige storskalaprojekter, som ifølge beregninger vil være mere lønsomme på lang sigt. Fælles for alle råstof- og erhvervsprojekter er den udfordring, at alle anlægsarbejder må starte fra bunden med anlæggelse af havne, lufthavne, nye veje, rørledninger og alt andet som hører til et industrisamfund.

Sat i forhold til lignende projekter i Europa eller andre tæt befolkede områder i verden er anlægsprisen særdeles høj. Også for de store internationale selskaber.

Realiteten er derfor også, at der på nuværende tidspunkt ikke er sikkerhed for at storskalaprojekterne realiseres. Det er derfor vigtigt for os, at vi skaber et balanceret system, som tager udgangspunkt i den grønlandske samfundsstruktur og de behov, vi har for at udvikle vort lands økonomi, skabe arbejdspladser og at have råd til at opretholde og forbedre vores velfærdssystem.

Sara Olsvig er medlem af Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit (IA) - det bærende regeringsparti i Grønland.