Myndighederne slår hårdt ned på demonstranter i Venezuela, som viser deres utilfredshed med fødevaremangel og manglende demokratiske rettigheder.
En gennemgang viser, at man ikke skal tro på alt, hvad der deles på de sociale medier.
Sådan lyder essensen i de store mediers dækning af de sidste ugers uro i Venezuela.
Blandt andet Politiken beretter under overskriften "Et år efter Chávez: Gadekaos, vold og folkelige protester breder sig" om overdreven brug af vold mod demonstranterne. Som kilde henvises blandt andet til en strøm af billeder på sociale medier som Facebook og Twitter. De slipper ud af Venezuela, selvom myndighederne censurerer de sociale medier, hedder det.
Det kan ikke afvises, at der er problemer i Venezuela. Men en gennemgang viser samtidig, at man ikke skal tro på alt, hvad der deles på de sociale medier. Flere af de billeder af politivold i Caracas gader, som deles af enkeltpersoner og højreorienterede oppositionsgrupper fra Cuba og Venezuela, viser sig ved nærmere eftersyn at stamme fra Egypten, Grækenland, Syrien, Bulgarien og andre lande.
Se billedserien ovenfor.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278