Omkring 50 danskere mødte op foran Venezuelas ambassade torsdag sent om eftermiddagen med et klart budskab om solidaritet med Venezuelas folk og den demokratisk valgte regering.
I anledning af den vold, som højrekræfter i Venezuela har udløst, besluttede en kreds af solidaritetsorganisationer og politiske partier at indkalde til et solidaritetsmøde ved ambassaden, hvor der blev afleveret en hilsen til chargé d'Affaires Roger Corbacho.
Eftersom højrefløjen ikke har formået at vinde et demokratisk valg, tyrer den nu til vold.
"Det venezuelanske folk har gang på gang vist, at det bakker op om revolutionen og præsident Nicolas Maduro. Ved det seneste kommunalvalg den 8. december 2013 fik de partier, der støtter revolutionen mere end 54 procent af stemmerne. Eftersom højrefløjen ikke har formået at vinde et demokratisk valg, tyrer den nu til vold", lyder det blandt andet i erklæringen, som blev afleveret.
I taler af blandt andre Jørgen Petersen fra Kommunistisk Parti og Ulrik Kohl fra Enhedslisten lød der fordømmelse af USA's indblanding i Venezuelas indre forhold og opfordringer til at udbrede kendskabet til de store sociale fremskridt, der er skabt de seneste 15 år under præsident Hugo Chavez mellem 1999 og 2013 og siden hans død i marts sidste år under præsident Nicolas Maduro.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278