Siden marts har den tidligere britiske koloni været ramt af voldsomme demonstrationer, der tilsyneladende fortsætter.

Ifølge den danske afdeling af Amnesty International stiller demonstranterne i Hongkong en række retfærdige krav:

• Stop for en udleveringsaftale for kriminelle mellem Hongkong og Kina.
• Bystyrets leder, Carrie Lam, skal gå af.
• Kina skal respektere aftalen med Storbritannien om at bevare kapitalisme og måden at indrette domstole på indtil 2047.
• Der skal laves en uafhængig undersøgelse af politiets brug af magtanvendelse over for demonstranterne.
• Anklager mod demonstranter, som er blevet tilbageholdt af myndighederne under protesterne, skal frafaldes.
• Sigtelserne mod demonstranter for at have foranstaltet "oprør" og "optøjer" skal droppes.

Mandag meddelte den internationale faglige sammenslutning ITUC, at den støtter hongkongdemonstranternes fremsatte krav.

Herhjemme udtrykte også statsminister Mette Frederiksen sin forståelse.

– I mine øjne er det helt legitimt at kæmpe for grundlæggende rettigheder, sagde hun 29. august ifølge dagbladet JydskeVestkysten.

Udleveringsaftalen

Det vigtigste krav fra demonstranterne har været at skrotte et forslag om en udleveringsaftale mellem Hongkong og Kina.

Det må få en ende, at en person kan røve en bank i Beijing, voldtage nogen i Shanghai og derefter flygte til Hongkong.
Grenville Cross, tidligere chefanklager

Bystyret i Hongkong fremsatte i år et lovforslag, så kriminelle kunne udleveres mellem Kina, Hongkong, Taiwan og Macau til retsforfølgelse.

I går blev udleveringsforslaget officielt skrottet af bystyrets leder. Det skete for at formilde demonstranterne, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Men baggrunden for at stille lovforslaget er ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, at myndighederne skulle kunne udlevere dybt kriminelle kinesere, der er flygtet til Hongkong for at undgå straf i Kina.

Der er i dag 300 kriminelle fra Kina – inklusive mordere og voldtægtsmænd – der efter de nuværende regler ikke kan udleveres til hverken Taiwan, Macau eller Kina.

"Hongkong er blevet et populært tilflugtssted for økonomiske migranter og dissidenter, der flygtede fra ustabile forhold, fattigdom og forfølgelse i Kina". Sådan beskrev den statslige norske TV-kanal nrk.no tidligere i år om dilemmaet.

Lukke munden på borgere?

Men de demonstranter, der i øjeblikket er på gaden i Hongkong, tolker udleveringsloven som en måde, Kina kan lukke munden på kritikere af Kinas styreform, skriver Amnesty International, der tilføjer, at det kinesiske retssystem er "kendt for at anvende tortur, stå bag forsvindinger og bryde med reglerne for en retfærdig rettergang".

Den tidligere chefanklager i Hongkong fra 1997-2009, briten Grenville Cross, mener ellers, at en udleveringsaftale til Kina er helt på sin plads.

– Det må få en ende, at en person kan røve en bank i Beijing, voldtage nogen i Shanghai eller sælge narkotika i Nanjing og derefter flygte til Hongkong uden at blive retsforfulgt, siger han til den amerikanske TV-station CNN.

Glenville Cross er i øvrigt ikke den eneste brite,der har arbejdet eller arbejder, ved domstolene i Hongkong. Der sidder stadig briter i retssystemet som et led i overgangsaftalen frem mod 2047.

Kina har siden 2006 udleveret 248 mistænkte til retssager i Hongkong, tilføjer han. Hongkong har ikke udleveret en eneste.

Kina har i øvrigt udleveringsaftaler med 55 lande, herunder ni lande i EU. For nylig blev 94 mistænkte kriminelle udleveret fra EU-lande til Kina.

Alligevel støtter EU hongkong-demonstranternes modstand mod udleveringsaftalen, bemærker den svenske ugeavis Proletären.

"Et land, to systemer"

Ifølge journalisten Alexander Rubinstein fra det USA-baserede nyhedssite MintPress News er forslaget om den nu skrottede udleveringsaftale i øvrigt en del af hele overgangsaftalen for Hongkong, som Kina og Storbritannien blev enige om i 1984.

>> LÆS OGSÅ: USA strammer løkken om Kina

Netop denne samlede overgangsaftale er demonstranterne utrygge ved. De frygter, at Kina ikke respekterer den. Amnesty International i Danmark – der har igangsat en storstilet underskriftindsamling til støtte for demonstranterne – skriver, at overgangsaftalen "frem til 2047 skal sikre, at Hongkong fortsat har kapitalisme og demokratiske styreformer".

Aftalen betød, at Hongkong, der tidligere var en britisk koloni, langsomt bliver overdraget til Kina frem til 2047 efter princippet om "et land, to systemer". Det vil sige, at området tilhører Kina, men delvist styrer sig selv gennem eget parlament.

Hongkong fik ifølge overgangsaftalen titel af Special Administrative Region (SAR). Området fik en høj grad af autonomi, opbygget efter princippet om "et land, to systemer".

Kina får ifølge aftalen kun råderet over udenrigspolitik og forsvar, mens ansvaret for det økonomiske, juridiske og indenrigspolitiske område hører under SAR’s ledelse.

Afviser krav

Bystyret i Hongkong afviser demonstranternes krav om en uafhængig undersøgelse af politiets brug af magtanvendelse over for demonstranterne og frafaldelse af frafaldet.

Det fastholder, at de sigtede demonstranter har optrådt særdeles voldeligt og foranstaltet "oprør" og "optøjer", fremgår det af South China Morning Post.

De afviser også demonstranternes krav om "mere demokrati uden Kinas indblanding."