Vel lykkedes det i december for Egyptens præsident Mohamed Morsi at sikre et flertal på 63,8 procent af stemmerne ved folkeafstemningen om en ny islamistisk forfatning.

Men under overfladen buldrer utilfredsheden. I første omgang viste den lave stemmedeltagelse på blot 32 procent ved folkeafstemningen, at entusiasmen for Morsis nye grundlov er særdeles behersket. 67 procent udeblev altså fra stemmeboksene.

Det viste sig også, at de fleste indbyggere i hovedstaden Kairo - med sine 20 millioner indbyggere - stemte nej. Også i Nil-deltaets folkerige provins Gharbiya blev der massivt stemt nej, viser de officielle opgørelser. Her ligger industriområdet Mahalla med dets enorme tekstilfabrikker.

Frygt

Skuffelsen og vreden er udbredt.

Protestlejren på Kairos centrale Tahrir-plads er atter fyldt med mennesker. I sidste uge kørte en bil ind i menneskemængden på pladsen og skød om sig. To personer blev hårdt såret, beretter samme dagblad.

En af de unge revolutionære egyptere, der i 2010-11 var blandt revoltens stødtropper, Mahmoud Aly, ryster på hovedet, da han møder dagbladet Los Angeles Times.

- At se Det Muslimske Broderskab tage politisk kontrol giver mig kvalme. De er stædige og er ikke villige til at lytte til os. Hvis der var håb, ville jeg gå i dialog med dem. Men i stedet har jeg valgt at prøve at overbevise folk direkte på gaden om, at broderskabet er ved at bryde deres løfter. Folk vil selv indse det, siger han.

Forfatningen er blevet vedtaget med folkets frie vilje.

Mohamed Morsi, præsident

Forud for folkeafstemningen i december var gået flere ugers masseprotester mod Morsi over hele landet. Titusinder belejrede præsidentpaladset. Hæren måtte opstille barrikader for at beskytte præsidentens bolig. Morsi blev i flere dage tvunget til at tage på arbejde gennem bagdøren.

Forfatningen

Den 26. december underskrev Morsi så endelig forfatningen og gjorde den derved til lov.

Her er nogle af forfatningens hovedpunkter:

• Sharia-principperne er hovedgrundlag for al lovgivning. Sharia er de religiøse love, som en muslim skal følge og som opfattes som en komplet lære og et komplet livsmønster for den enkelte, samtidig med at den fungerer som et moral- og lov-kodeks for samfundet generelt.
• Religionsfrihed er garanteret. Men kun for kristne, jøder og muslimer, ikke for andre religioner.
• Ytringsfriheden er beskyttet, undtagen når det gælder fornærmelser mod fysiske personer eller fornærmelser mod profeten. Kritikere frygter, at disse formuleringer åbner døren for censur. Senest er anklagere i denne uge gang med at undersøge, om satirikeren Bassem Youssef offentligt har fornærmet præsidenten i et tv-show. Flere medier undersøges også.
• Forfatningen nævner ikke, hvor høj mindstelønnen skal være, men binder den til "produktionen" og ikke inflationen.
• Kun én fagforening for hver "profession" er nu tilladt. Kritikken fra landets uafhængige fagforeniger er, at Det Muslimske Broderskab er ved at overtage Mubarak-regimets gamle fagforeninger under fagforbundet ETUF.
• Præsidenten må kun sidde i to perioder af fire år i træk. Under den tidligere præsident, Hosni Mubarak, var der ingen begrænsning.
• Forsvarsministeren bliver valgt fra militærets rækker - ikke af civile. Militærets budget bliver kontrolleret af en komité, som hovedsageligt består af militærpersoner. 
• Civile kommer ikke for retten ved en militærdomstol, medmindre der er tale om lovovertrædelser, der har kunnet skade de væbnede styrker. Oppositionen og menneskeretsgrupper har krævet, at denne vagt formulerede undtagelse stryges.
• Forfatningsudkastet stadfæster en lovgiven lighed mellem borgerne uden diskrimination, men undgår specifikt at nævne ligestilling mellem kønnene.
• Menneskeretsgrupper kritiserer fraværet af en direkte omtale af internationale menneskerettigheder.

Men Morsi forsvarede i en tv-tale kort efter afstemningen processen, der er beskyldt for at være ramt af valgsvindel.

- Forfatningen er blevet vedtaget med folkets frie vilje Folkeafstemningen var total gennemsigtig og overvåget af retsvæsenet og ngo'er.

Virkelighedens lære

Men i en samtale med den tyske netbaserede tv-station Weltnetz udtaler det ledende medlem af Egyptens Socialistiske Parti, Mamdouh Habashi, at broderskabet er en sand udemokratisk kraft.

- Folk lærer lige nu om virkeligheden. En stor del af dem, der protesterer mod broderskabet, er folk, der faktisk stemte på dem sidste år. De 50 procent af stemmerne, som Morsi fik ved præsidentvalget i 2012, absolut ikke er udtryk for støtte til hans politik, mener Habashi.

At se Det Muslimske Broderskab tage politisk kontrol giver mig kvalme.

Mahmoud Aly

- Folk stemte sidste år på Morsi som præsident for at undgå modkandidaten, Ahmed Shafiq, der var minister i diktatoren Mubaraks regering. Dette er en horror-scene uden lige, mener socialisten.

Egyptens Socialistiske Parti (ESP) deltager sammen med sekulære, nationalister, andre venstreorienterede og liberalt indstillede demokrater i oppositionsblokken Den nationale Frelserfront, der stiller op til parlamentsvalget i februar i år.

Fronten tæller blandt andet den populære arabiske nationalist, nasserist og påstående socialist, Hamdeen Sabahi fra Karama-partiet, der overraskende kom på tredjepladsen til præsidentvalget sidste år med 21,5 procent af stemmerne.

Det Muslimske Broderskabs valgparti, Friheds- og Retfærdighedspartiet vandt sammen med det stærkt islamistiske salafistparti 70 procent af stemmerne ved parlamenstvalget sidste år på løfter om at "fortsætte revolutionen".

Fattigdom

Ifølge Mamdouh Habashi er Morsi dog blevet chokeret over omfanget af oppositionens nuværende styrke.

- Men på den anden side må vi også indrømme, at Morsis dekreter den 22. november om fuldkommen overtagelse af den dømmende og lovgivende magt kom bag på os. Han har nu sagt, at dekreterne bliver trukket tilbage, men ingen tror ham, siger Habashi og tilføjer, at ESP aktivt deltager i protesterne.

Han beretter, at situationen for landets fattigste rent faktisk er blevet værre siden broderskabet kom til.

- Politisk er der sket en del siden. men økonomisk er det blevet værre. Ikke kun for arbejderklassen, men også for mellemlagene. Der er stor usikkerhed indenfor sikkerhed. Der mangler boliger. Det går skidt for erhvervslivet. Hver dag er en kamp for det daglige brød. Alt dét ignorerer Det Muslimske Broderskab. De ignorerer revolutionens mål. De er trådt i Mubaraks fodspor. Dét provokerer folk, de kalder det et forrædderi, siger han.

Socialisten mener, at broderskabet har fulgt Mubaraks nyliberale økonomiske politik.

- Med den følger afhængighed af USA og Vesten. De fortsætter Mubaraks politik overfor Israel og palæstinenserne. det er en skandale, siger Habashi.

Morsi har da også indgået forhandlinger med Den Internationale Valutafond (IMF) om et lån på 4,8 milliarder dollars til gengæld for omfattende sociale nedskæringer.

Sekularisme

Mamdouh Habashi fra ESP mener, at det er et voldsomt fremskridt, at sekularisme nu bliver diskuteret i bredere kredse end på venstrefløjen og på universiteter. Sekularisme betyder adskillelse af stat og religion.

- Nu er det blevet et spørgsmål for masserne. Det er et helt nyt i Egypten, siger han til Weltnetz.