Trods Egyptens præsident Morsis næsten diktatoriske skaktræk den 22. november, ser Vesten ud til at bære over med ham.

Der er kun kommet til enkelte kritiske pip fra London, Paris og Washington. Og det indflydelsesrige dagblad Financial Times slår  den 24. november fast, at ”der er en stærk international vilje til at hjælpe med at stabilisere Mohamed Morsis regime og afværge økonomiske chok, som kunne fremkalde uro i den arabiske verdens mest folkerige nation."

Ikke nok med det. For 10 dage siden meddelte den pengestærke internationale valutafond IMF, at Egypten højst sansynligt får et mega-lån på hele 27,5 milliarder dollars den 19. december.

Lånet ses af internationale iagttagere som betydningsfuldt. For det første blåstempler det præsident Mohammed Morsis dekret fra 22. november om at tildele sig selv uindskrænket magt, indføre sharia-lov i Egypten, fratage pressen og religiøse mindretal ytringsfrihed.

IMF var skyld i den sociale »sprængladning« i Egypten.

Ahmed Genedy

For det andet varsler lånet dyrere priser på varer, privatiseringer og fyringer. Pengene skal jo betales tilbage engang. Og IMF plejer at tage sig dyrt betalt for lån i form af krav til lånelandene.

Selv afviser Egyptens udenrigsminister, Mohamed Kamel Amr, at de aktuelle uroligheder i Egypten oven på Morsis dekret vil få betydning for lånet, der efter alt at dømme bliver sat ind på statens konto den 19. december, når IMF endelig godkender det.

- Det, der sker nu, vil ikke få indvirkning på forhandlingerne eller aftalen med IMF, sagde Mohamed Kamel Amr på en fælles pressekonference i Berlin med sin tyske kollega Guido Westerwelle i sidste uge, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

- Der er egyptisk enighed om, at denne aftale skal presses igennem, tilføjede han.

Vrede

Men låneaftalen vækker voldsom vrede i store dele af Egypten. Den vil uværgeligt medføre strenge sparekrav til den fattige befolkning, hvoraf 40 procent i forvejen lever for under to dollars om dagen - svarende til godt 11 kroner. Aftalen vil medføre forarmelse og salg af statens ejendom til private, mener kritikerne.

- Vi har set en løbende økonomisk katastrofe ødelægge det egyptiske samfunds sundhedsvæsen og uddannelsessystem. Det er, hvad Morsis forgænger, Hosni Mubarak, har gjort ved vores økonomi, og hvad der vil ske i fremtiden, siger Reda Eissa, økonom og medlem af den folkelige kampagne ”Drop Egyptens gæld” (PCDED).

Den egyptiske arbejdsmarkedsforsker Ahmed Genedy beretter, at det rent faktisk var de kapitalistiske internationale institutioner IMF og Verdensbanken, der var skyld i, at den sociale »sprængladning« blev lagt forud for Hosni Mubaraks fald for to år siden.

– I 1991 indgik Mubaraks regering aftaler med IMF og Verdensbanken om kæmpe lån. Til gengæld skulle Egypten privatisere, og den offentlige sektor skulle barberes ned, siger Ahmed Genedy.

IMF-aftalerne betød dengang, at den egyptiske stat solgte landets »guldæg« i form af flere hundrede fabrikker, der producerede  stål, cement, benzin, olie og gødning. Det skabte massearbejdsløshed og social uro, der kulminerede under Mubaraks fald, siger Ahmed Genedy.