Oliver Rivas er kandidat og opstiller til parlamentsvalget i Venezuela den 6. december.

Han er opstillet for PSUV – Venezuelas Forenede Socialistiske Parti – og han betragter det forestående valg som en begivenhed, der vil afgøre selve eksistensen af Venezuela som en selvstændig stat:

– Det er en global klassekamp, hvor aggressoren er imperialismen repræsenteret ved NATO. Den vil genkolonisere vores verdensdel, siger han i et interview på netmediet Venezuelanalysis.com.

Venezuela har i realiteten ikke haft en fungerende Nationalforsamling de seneste fem år.

Så ifølge Oliver Rivas vil det selvstændige Venezuela bestå, hvis venstrekræfterne vinder valget, mens det olierige land i Latinamerika vil ende som en amerikansk koloni, hvis højrekræfterne vinder.

Den 5. november startede valgkampen formelt, og den 6. december kan cirka 20 millioner venezuelanere stemme. Der er opstillet 14.400 kandidater fra 107 politiske partier og organisationer – mange af dem samlet i valgalliancer.

Der skal vælges 277 medlemmer til landets lovgivende nationalforsamling. De valgte træder sammen 5. januar 2021 og er valgt for fem år.

Oliver Rivas arbejder for at sikre stor valgdeltagelse og naturligvis for, at et flertal stemmer på PSUV og partiets valgalliance:

– For mig handler det om at sikre muligheden for at fortsætte kampen for det 'chavistiske' projekt, siger han.

Det 'chavistiske' projekt er også kendt under betegnelsen "Den Bolivarianske Revolution". Projektet blev udviklet under den tidligere præsident Hugo Chávez, som blev valgt til Venezuelas præsident i 1999 og genvalgt flere gange frem til sin død på grund af cancer den 5. marts 2013.

Chávez som Venezuelas præsident blev starten på 15 år med en såkaldt 'venstrebølge' i Latinamerika. I Venezuela blev de store olieindtægter under Chávez brugt til uddannelse, sundhed, kamp mod fattigdom og talrige initiativer, der skulle pege frem mod det samfundssystem, Chávez betegnede som "socialisme i det 21. århundrede".

Men Chávez' død, højrefløjens voldelige aktioner mod hans efterfølger på præsidentposten Nicolas Maduro og ikke mindst USA's omfattende blokader og sanktioner mod landet har medført store politiske problemer og sociale tilbageskridt.

Men Oliver Rivas peger også på, at det regerende parti PSUV og præsident Maduro bærer en del af ansvaret:

– Det er sandt, at der er begået mange fejl, siger Rivas og beretter, at den politiske uddannelse af PSUV-ledere ikke har haft det nødvendige fokus på revolutionær moral og det socialistiske mål.

Han oplever, at magtfuldkommenhed og tilraning af privilegier i toppen har bredt sig ned i partiet og den bolivarianske bevægelse:

– Hvis vi foretager en selvkritik, så ser vi, at disse problemer også findes i de sociale bevægelser og organisationer. Der er brug for en tilbundsgående analyse af denne situation, mener PSUV-politikeren, der er opstillet i hovedstaden Caracas.

Fem år uden Nationalforsamling

Venezuela har i realiteten ikke haft en fungerende Nationalforsamling de seneste fem år.

Ved valget til Nationalforsamlingen i december 2015 vandt højrefløjen flertal. Men landets valgmyndigheder beordrede omvalg i tre distrikter på grund af uregelmæssigheder.

Det nægtede det højreorienterede flertal at sætte i værk og krævede, at de ulovligt valgte kandidater skulle indtage deres pladser i den lovgivende forsamling. Konflikten skærpedes dertil, at Venezuelas Højesteret suspenderede Nationalforsamlingen med en kendelse om, at den ikke havde ret til at vedtage love, før de tre omvalg var gennemført.

>> LÆS OGSÅ: Bag om konflikten i Venezuela

I et forsøg på at løse denne vanskelige situation udskrev præsident Nicolas Maduro valg til en grundlovgivende forsamling, som både skulle arbejde med en revision af grundloven og fungere som lovgivende forsamling, så længe Nationalforsamlingen var suspenderet.

Den parlamentariske situation blev yderligere kompliceret i efteråret 2018, da USA og EU nægtede at anerkende det præsidentvalg, som gav Nicolas Maduro fem år mere ved magten.

Det var i den situation, at formanden for den af Højesteret suspenderede Nationalforsamling, Juan Guaidó, i januar 2019 udråbte sig til landets præsident og straks blev anerkendt som sådan af USA, visse lande i Latinamerika og næsten alle EU-lande – heriblandt Danmark.

Cirka 50 af verden 193 stater har anerkendt Guaidó som Venezuelas præsident, uanset han ikke på nogen måde regerer eller administrerer landet.

Juan Guaidó og en betydelig del af højrekræfterne i Venezuela boykotter det forestående valg. USA og EU har på forhånd afvist at anerkende valget til Nationalforsamlingen den 6. december.

Valgdeltagelsen er vigtig

Det er således af største vigtighed, at vælgerne afgiver deres stemme på valgdagen. 

Præsident Nicolas Maduro har de seneste seks år uophørligt appelleret til højreoppositionen om at indgå i dialog for at løse landets enorme problemer, og på det seneste har han især haft fokus på at overbevise de dialogsøgende dele af oppositionen om, at de bør deltage i valget til Nationalforsamlingen – og ikke følge boykotopfordringerne fra Juan Guaidó og USA.

Den plan er lykkedes. Nogle liberale og højrepartier stiller op ved valget, mens andre boykotter valget. Mindst to gamle partier, Acción Democrática (AD) og Primera Justicia (PJ), er blevet splittet, så dele af partierne deltager i valgene, og andre dele boykotter.

80 procent svarer, at de mener, "USA's rolle har været negativ".

Maduro har givet politiske og økonomiske indrømmelser til centrum-højre-partierne. En ny 'anti-blokade-lov', som er iværksat for at imødegå de alvorlige konsekvenser, der følger af USA's sanktioner, giver store indrømmelser til kapitalen og til det private erhvervsliv.

– Det er sandt, at anti-blokade-loven favoriserer det private initiativ. At udfordre de private virksomheder er ikke nemt i en situation, hvor de og ikke staten har de ressourcer, der er nødvendige for at holde økonomien kørende, forklarer Oliver Rivas.

På grund af ekstremt lave oliepriser og på grund af USA's blokade og sanktioner samt på grund af direkte sabotage er Venezuelas indtægter fra olie i dag helt i bund.

Brud i venstrealliance

Indrømmelserne til partierne til højre har omvendt skabt brud i PSUV's alliancer til venstre.

Venezuelas Kommunistiske Parti, som har været i valgalliance med PSUV i næsten 20 år, har denne gang brudt alliancen og sammen med syv andre partier og grupper stiftet valgfronten APR – Det Folkelige Revolutionære Alternativ.

Det kommunistiske parti understregede i forbindelse med stiftelsen af valgfronten og bruddet med PSUV, at partiet stadig støtter præsident Nicolas Maduro.

Kommunisternes formand, Oscar Figuera, understreger i et interview, at partiet heller ikke trækker sig fra den brede patriotiske og antiimperialistiske alliance Gran Polo Patriotico (GPPSB), "med hvilken vi er enige om at stå op imod aggression og fjendtlighed fra US-imperialismen og dens europæiske allierede".

Vælgerne anklager USA

Målinger fra instituttet ICS og offentliggjort af nyhedsbureauet Prensa Latina viser, at 60,9 procent 'helt sikkert' eller 'sandsynligvis' vil stemme ved valget den 6. december. Målingen fra i sommers viser, at 35 procent vil stemme på PSUV, 17 procent på højreoppositionen, 10 procent på uafhængige kandidater, mens 38 procent var uafklarede.

Mens der således er mange, der ikke har besluttet, hvor de vil stemme, så er der tilsyneladende stor bevidsthed om, at USA's sanktioner er et hovedproblem. Det mente hele 81 procent i august 2020 ifølge en undersøgelse. 80 procent svarede, at de mener, "USA's rolle har været negativ".

Og ifølge en anden kandidat fra PSUV så er der også et stærkt ønske om at få valgt en Nationalforsamling:

– Der er en stor indsigt blandt venezuelanerne. De forstår, at vi har mistet den lovgivende magt, en helt afgørende magt som kan sikre politisk balance, siger kandidaten José Vielma fra PSUV ifølge Prensa Latina.