Tyrkiet støtter den ene rivaliserende part i Libyen, mens Egypten støtter den anden. Nu kan det føre til krig mellem de to stormagter på libysk territorium, ni år efter at NATO bombede landet og fjernede den daværende leder i 2011.

Siden da har landet været i kaos og i en bitter konflikt om landets store olierigdomme, hvor udenlandske magter opererer i kulissen.

Libyen råder over de største kendte oliereserver på det afrikanske kontinent på anslået 43,1 milliarder tønder olie.

På den ene side af konflikten står Fayez al-Sarrajs regering i hovedstaden Tripoli, der anerkendes af FN. Dén støttes af Tyrkiet med våben og 10.000 lejesoldater, der er kommet fra krigen i Syrien, fremgår det af den tyrkiske nyhedstjeneste ahvalnews.com.

På den anden side af konflikten i Libyen står general Khalifa Haftar og hans milits – Libyens Nationale Hær – der støttes af Egypten.

Konflikten kan blusse op, hvert øjeblik det skal være, melder TV-stationen Al Jazeera.

Trusler om krig

Egypten, der grænser op til Libyen i øst, truer med at gribe ind til fordel for Khalifa Haftars styrker, der i de seneste måneder har lidt flere militære nederlag omkring Tripoli.

Haftar kontrollerer langt størstedelen af Libyen, mens regeringen primært forsvarer hovedstadsområdet, med succes. Egypten mener imidlertid, at den FN-anerkendte regering er værktøj i hænderne på det Muslimske Broderskab og derfor er en trussel mod Egypten.

Tyrkiets forhenværende udenrigsminister Yasar Yakesh advarer i et interview i den tyrkiske avis Cumhuriyet om, at det kan udvikle sig til en krig mellem Tyrkiet og Egypten i Libyen.

Grænseområderne mellem Egypten og Libyen er befolket af stammer, der hører hjemme på begge sider af grænsen. Det ville gøre en egyptisk intervention lettere for dem, siger Yakesh.

I en tale til sine militære ledere sagde Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sisi, at Egypten er "parat til at føre en kamp, ​​der er uundgåelig og nødvendig under den nuværende ustabilitet og kaos i vores region – både i selve Egypten og i Libyen", citerer australske abc.net.

Der er opmarcheret store grupper af kampklare egyptiske soldater ved grænsen til Libyen. Regeringen i Tripoli har reageret skarpt på truslerne fra Egyptens præsident og kalder dem en "krigserklæring".

Haftar støttes også politisk, militært og finansielt af Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Israel, Frankrig, Grækenland og Rusland.

Hvilken rolle, USA spiller i konflikten, er dunkel. Men USA deltog i NATO's bombekrig i 2011, hvor også Danmark deltog. Og Khalifa Hafter har levet i eksil i USA i årevis og er uddannet af USA's udenlandske efterretningstjeneste CIA i dets hovedkvarter i Langley, Virginia. Haftar fik statsborgerskab i USA i 1980'erne og 1990'erne, skrev Arbejderen i april sidste år og tilføjede, at han bliver kaldt "CIA's mand i Libyen".

>> LÆS OGSÅ: USA's mand i Libyen

Kamp om olieterminalerne i Sirte

Aktuelt kæmper de to libyske rivaler om den strategisk vigtige havneby Sirte, som Khalifa Haftars styrker tog kontrol med i starten af januar. Men for nylig forsøgte regeringsstyrker med støtte fra tyrkiske fly at tilbageerobre kontrol over byen. Hvis Sirte atter bliver angrebet, kan den være et påskud til, at Egypten griber ind.

Kontrol over Sirte betyder også kontrol over meget af den strategisk vigtige olieeksport samt luftbasen Al-Jufra. Ifølge TV-stationen Al Arabiya er Sirte "en streg i sandet", som Egypten har sat.

Libyen råder over de største kendte oliereserver på det afrikanske kontinent på anslået 43,1 milliarder tønder olie og mindst 1,3 billioner kubikmeter gas.

Macrons dobbeltspil?

Frankrig støtter officielt den FN-støttede regering i Tripoli, hvilket også er EU's officielle linje. Men Frankrig har også tætte bånd til Khalifa Haftar, og Frankrigs præsident Emmanuel Macron håber, at den franske oliegigant Total får ret til at fortsætte olieboringerne i Waha-feltet i Sirte-bassinet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Nu anklager Emmanuel Macron Tyrkiet for at "spille et farligt spil" i Libyen.

– Vi vil ikke acceptere den rolle, som Tyrkiet spiller i Libyen, sagde Macron på et møde i Paris med Tunesiens præsident Kais Saied ifølge nyhedsbureauet Reuters den 22. juni.

Macron erklærede også, at han "har noteret sig Egyptens præsidents legitime bekymringer, når han ser fremmede tropper ankomme til hans grænse", selv om Tyrkiet ifølge Reuters har tropper tæt på grænsen til Egypten.

>> LÆS OGSÅ: Frankrig blander sig i Libyen

Modsat støtter Italien officielt regeringen i Tripoli. Italien, der er tidligere kolonimagt i Libyen, kæmper for olieselskabet ENI's rettigheder i Libyen, skriver det italienske onlinemagasin Italics Magazine.