04 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Egyptens revolutionære tog fejl af militæret

Øjenvidne fra Tahrirpladsen:

Egyptens revolutionære tog fejl af militæret

- Nu har Egypten militærstyre, støttet af civile, beklager den dansk-egyptiske læge Azza Khalil og tilføjer, at mange troede, at hæren og folket i Egypten var ét, men militæret viste sig brutalt.

- Der er intet sket på to og et halvt år. Vi væltede en diktator, men systemet er intakt. Vi væltede en person, men systemet består. Der er de samme torturkamre på politistationerne, siger Azza Khalil.
FOTO: PN
1 af 1

Den 11. februar for to år siden skriger Azza Khalil af sine lungers fulde kraft sin glæde ud over Tahrir-pladsen i Kairo sammen med en million andre demonstranter. Diktatoren Hosni Mubarak er netop gået af.

I forrige uge hører Azza Khalil i radioen, at samme Mubarak er ved at blive løsladt fra fængslet. Ud af taxaens vindue på vej til lufthavnen i Kairo kan hun se de demonstranter, der fire dage senere vil blive massakreret af politi og soldater.

Militæret har vist sit uhyggelige ansigt.
Azza Khalil

Den dansk-egyptiske læge Azza Khalil fra Lystrup ved Aarhus besøger sit hjemland Egypten to gange om året. Hun følger og deltager i ”kampen for retfærdighed og lighed”, som hun siger det.

Nu er Mubarak ude af fængslet, og hæren har indført militærstyre, beklager hun.

I februar 2011 rejste hun til Kairo og meldte sig som frivillig læge for at deltage i og støtte den folkelige opstand i Egypten, der startede den 25. januar samme år på Tahrir-pladsen under parolerne, »Forandring. Frihed. Social retfærdighed«. Hun kom til at hjælpe sårede fra kampene. Til daglig arbejder hun som kræftlæge på Århus Sygehus, der tidligere hed Århus Kommunehospital.

Fejl

For 14 dage siden kom Azza Khalil hjem fra 14 dages ophold i Kairo.

- Mange af de revolutionære har taget fejl af militæret i Egypten. De stolede på dem. Men militæret har vist sit uhyggelige ansigt. De har udnyttet det egyptiske folks tiltro. Folk troede ikke, at de på dén måde ville massakrere 800 mennesker på tre timer, siger Azza Khalil til Arbejderen.

Hun mener, at det militær, der den 3. juli fjernede præsident Morsi fra magten efter dagevis med millioner af demonstranter i gaderne, snød folket. Det var en brutal massakre, da sikkerhedsstyrker den 14 august i år skød mellem 700 og 800 tilhængere af den afsatte præsident.

- Det var en tragedie. Folket stolede på hærens leder, general Sisi, der lovede frie valg. De troede ikke, at hæren ville slå Det Muslimske Broderskab ihjel. Jeg blev også meget forfærdet over, at militæret skød folk ned i gaderne, siger Azza Khalil.

Den 30. juni demonstrerede millioner af egyptere mod præsident Morsi og hans Muslimske Broderskab. De følte ikke, at han havde levet op til sine løfter efter at være blevet valgt i maj-juni 2012. Dengang vandt Morsi med 51,3 procent af stemmerne. Løfterne om social fremgang, lighed og retfærdighed var tomme ord.

Mærkeligt

- Jeg var blandt de mange millioner, der skrev under på oppositionsgruppen Tamarods krav om nyvalg i protest mod Morsi. Det er ret underligt, for det lykkedes militæret at få skabt en stemning om, at folket og hæren er ét. Forkert! Så kom kuppet. Hæren var intelligente, smarte, de fandt det rigtige tidspunkt, mener Azza Khalil.

Hun har ingen tiltro til militæret, der nu sidder tungt på magten, selv om der er indsat en civil regering.

Hærens leder, general Sisi, er forsvarsminister og medlem af det magtfulde Forsvarsråd sammen med en midlertidig præsident og premerminister.

- Vi har militærstyre i Egypten i dag. Med støtte fra civile! Militæret bruger våben mod almindelige egyptere. De spreder løgne i tv. De siger, de bekæmper terrorister, men Det Muslimske Broderskab er ikke terrorister alle sammen. Kun meget få, udbryder Azza Khalil.

Økonomisk magt

Hun foragter militærledelsen, der i årtier har haft en yderst magtfuld position i det egyptiske samfund.

- Militæret ejer 40 procent af hele landets økonomi. Det er stort set en ”hemmelig” økonomi, som ingen kan få indsigt i. Folket og hæren er ikke ét. Generalerne er ikke revolutionære. I Gamal Abdel Nassers tid i 1950'erne og 1960'erne var det anderledes, mener Azza Khalil.

Hun henviser til, at Nasser gennemførte nationaliseringer og jordreformer og stod op imod vestmagterne USA, Frankrig og Storbritannien.

- USA støtter militæret i Egypten og har gjort det siden 1970'erne.Vi stoler ikke på militæret og USA. Washington opfører sig forkert i Mellemøsten. De håndterer situationen helt skævt, se bare på Syrien, hvor de vil bombe Damaskus, mener Azza Khalil.

USA giver hvert år Egypterns militær for én milliard dollars til våbenindkøb, blandt andet af Abrams-tanks. Herudover får landet for 500 millioner dollars civil hjælp om året.

Utryghed

Hun er meget skeptisk i forhold til fremtiden for egypterne lige nu.

- Folker er meget bange nu. Fremtiden ser ikke lys ud. Folket er desuden delte. Mange synes, at det er godt, at Det Muslimske Broderskab er væk, men jeg fornemmede også, at store dele af befolkningen stadig synes om Det Muslimske Broderskab – og nogen vil. slet ikke indse Broderskabets fejl, mener Azza Khalil.

Lægen mener, at en borgerkrig lurer lige om hjørnet. Der har allerede været angreb på politidelinger i Sinai.

- Der er stor fare for borgerskrig mellem egyptere. Det vil tage lang tid at forene folket igen. Vi må indse, at Det Muslimske Broderskab er en del af Egypten. Hvornår gik vi fejl af hinanden? Spørger den dansk-egyptiske læge, og håber på dialog.

Morsi

Selv håbede hun, at da præsident Mohamed Morsi blev valgt demokratisk sidste år til præsidentposten, varslede det nye tider for Egypten.

Hun mener, at Det Muslimske Broderskab og hærledelsen rent faktisk indgik en alliance fra juni sidste år om at dele magten mellem sig. Som to store magtgrupper i samfundet. Men undet det store folkelige pres mod Morsi i juni i år beslutter hæren at tage magte selv.

Situationen lige nu er ”forfærdelig”, mener hun.

- Jeg frygter det værste og håber det bedste. Ved at blive udsat for den brutale vold, har Det Muslimske Broderskab opnået mere ”goodwill” nu, end fortjent er. Det er klart, at en del af dem vil tage våben i hånd og gå til modstand nu.

Alt ved det gamle

Lægen mener, at alt i samfundet er som før, hvor Mubarak var ved magten.

- Der er intet sket på to og et halvt år. Vi væltede en diktator, men systemet er intakt. Vi væltede en person, men systemet består. Der er de samme torturkamre på politistationerne, siger Azza Khalil til Arbejderen.

Det kommer ikke bag på hende, at Hosni Mubarak er ude af fængslet. Han er allerede blevet frikendt i retssager om at give grønt lys til mord på demonstranter i 2011. Han er renset for anklager om korruption.

Azza Khalil tror hverken, Mubarak bliver dømt, eller at flere af Mubaraks folk vil blive fængslet og dømt.

- Mubarak er godt tilfreds med, at Morsi blev fjernet fra magten. Mubarak er glad, for hans folk sidder stadig på magten i alle led, slutter Azza Khalil.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. sep. 2013 - 12:34   03. sep. 2013 - 18:05

Egypten

Anders Fenger
Skribent
Egypten til valg
  • Mandag-tirsdag løber første runde af præsidentvalget.
  • Hvis ingen kandidat vinder over 50 procent i første runde, vil en anden runde blive afholdt i juni.
  • Tidligere hærchef, Abdel Fattah al-Sisi, stiller op. Han har et nært forhold til USA og har flere gange understreget det strategiske forhold til Washington.
  • Abdul Fatah al-Sisi er uddannet på et militærakademi i USA.
  • Den 3. juli 2013 stod Abdul Fatah al-Sisi i spidsen for et militærkup mod præsident Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderdskab, der i 2012  blev valgt med 51,7 procent af stemmerne.
  • Hamdeen Sabahi stiller op til præsidentvalget som eneste udfordrer til al-Sisi.
  • Sabahi er fra Karamapartiet og er socialdemokratisk orienteret med rødder i nasserist-bevægelsen, der hylder Egyptens tidligere præsident, Gamal-Abdel Nasser, der regerede fra 1956-70.