Vesten har fordømt folkeafstemningen på Krim om tilslutning til Rusland som et brud på både ukrainsk og international lov. EU ventes at indføre sanktioner imod en række russere, som EU vil straffe, fordi de er med til at fremme Krims selvstændighed fra Ukraine.
Afstemningsresultat blev ifølge formanden for valgkomitéen en tilslutning på 96,77 procent for at Krim igen kommer under Rusland.
Blandt de magtfulde kritikere er USA's præsident Barack Obama, der har sagt, at folkeafstemningen er i strid med folkeretten:
Hvis Ukraine skal deles, bør det da i det mindste ske ved folkeafstemninger, ikke krige.
Jan Øberg, fredsforsker
- Obama burde være den sidste til at anklage nogen for at bryde folkeretten. Vesten har gang på gang selv brudt folkeretten. Tænk på Libyen, Irak og Afghanistan. Folkeafstemninger er jo ikke i strid med folkeretten. Men måske er det i strid med indgåede aftaler, at russiske soldater har omringet militærbaser på Krim, siger Jan Øberg til Arbejderen.
Bedre en bomber
Han mener, at folkeafstemninger trods alt er "bedre end NATO-bomber".
- Hvis Ukraine skal deles, bør det da i det mindste ske ved folkeafstemninger, ikke krige, siger freds- og konfliktforskeren fra instituttet TFF i Lund i Sverige.
Juraprofessor Geir Ulfstein ved Universitetet i Oslo mener heller ikke, at Obama har ret i, at folkeafstemningen på Krim direkte er i strid med folkeretten.
"En en folkeafstemning på Krim kan være i strid med den ukrainske forfatning. Men noget brud på folkeretten er det ikke", skriver han i et indlæg i det norske dagblad Klassekampen.
Professor Geir Ulfstein fra Institutt for Offentlig Rett betegner spørgsmålet som kompliceret:
"Princippet om folkenes selvbestemmelsesret har en lang tradition i folkeretten. Men det er højst uklart, hvad der skal betragtes som et folk, og i hvilken grad de kan kræve selvstyre - eller slutte sig til et andet land.
Fortilfælde Kosovo
Udgangspunktet i folkeretten er grænsernes ukrænkelighed. Det er kun i tilfælde, hvor en stat har begået omfattende overgreb mod en befolkningsgruppe, at den eventuelt kan kræve selvstyre. Og selv dette er så omstridt, at Den Internationale Domstol undlod at tage stilling til spørgsmålet i sin rådgivende udtalelse om Kosovos selvstændighed i 2010.
Men domstolen mente, at et krav om selvstændighed fra lokale myndigheder ikke reguleres af folkeretten.Vedtagelse af en folkeafstemning på Krim kan vel være i strid med Ukraines forfatning. Men noget brud på folkeretten er det ikke i modsætning til, hvad præsident Obama har hævdet", skriver professor Ulfstein.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278