Tre måneder efter nedsmeltningen på Fukushima atomkraftværket i Japan i 2011 blev Hamako Watanabe og hendes mand og tre børn evakueret fra deres hjem, som lå 40 kilometer fra kraftværket.
Vi vil gerne undskylde endnu engang for den forstyrrelse og bekymring, som Fukushima-katastrofen har forvoldt så mange mennesker, først og fremmes indbyggerne i Fukushima.
TEPCO
Et par uger efter begik hun selvmord. Nu, mere end tre år efter, har en domstol slået fast, at energifirmaet TEPCO, som drev kraftværket, er ansvarlig og skal betale omkring 2,6 millioner kroner i erstatning til hendes familie, skriver BBC.
Det er første gang TEPCO idømmes et erstatningsansvar i sager om selvmord, og den kan føre til flere lignende sager. Ifølge Reuters er der siden 2011 begået omkring 50 selvmord, som kan relateres til katastrofen.
Katastrofen tvang ifølge hjemmesiden fukushimaupdate.com 150.000 mennesker til at forlade deres hjem. Omkring 50.000 er endnu ikke vendt hjem.
>> LÆS MERE: Tokyo OL-vært trods atomfare
Energiselskabet beklagede i en pressemeddelelse efter dommen.
– Vi vil gerne undskylde endnu engang for den forstyrrelse og bekymring, som Fukushima-katastrofen har forvoldt så mange mennesker, først og fremmes indbyggerne i Fukushima (distriktet, red.).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278