20 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et af flere filippinske oprør er slut

Fredsforhandlinger bærer frugt

Et af flere filippinske oprør er slut

En historisk fredsaftale blev torsdag forhandlet på plads i Filippinernes hovedstad Manila. Aftalen afslutter dog kun en af flere væbnede konflikter i Filippinerne.

Fra underskrivelsesceremonien i præsidentpaladset i Manila, torsdag den 27. marts. Fra venstre: Al Haj Murad Ibrahim (leder af MILF), Najib Razak (premierminister Malaysia), Benigno Aquino (præsident, Filippinerne) og Teresita Quintos-Deles (præsidentens rådgiver).
FOTO: Romeo Ranoco/Reuters/Scanpix
1 af 1

Torsdag blev en historisk fredsaftale mellem den filippinske regering og den islamiske oprørsbevægelse Moro Islamic Liberation Front (MILF) underskrevet i Filippinernes hovedstad Manila.

Ved at underskrive denne aftale, har de to parter set bort fra fortidens problemer og set fremad.
Najib Razak, regeringsleder Malaysia

MILF har ledt et oprør i den sydlige del af landet igennem årtier. Ifølge BBC har en våbenhvile været på plads siden 1997.

Fredsforhandlingerne, som altså sluttede torsdag, har været i gang siden 2001.

Ifølge BBC's korrespondenter betyder aftalen, at de muslimske områder på øen Mindanao opnår større grad af selvstyre.

- Ved at underskrive denne aftale, har de to parter set bort fra fortidens problemer og i stedet set fremad, udtalte Malaysias premierminister Najib Razak i forbindelse med den ceremoni, hvor aftalen blev underskrevet.

Den malaysiske regering har mæglet i forhandlingerne.

Ifølge BBC har konflikten kostet omkring 120.000 mennesker livet siden 1970'erne.

Aftalen betyder dog ikke, at Filippinernes problemer med oprør er slut. Andre islamiske oprørsgruppe har proklameret, at de vil fortsætte med at kæmpe for fuld selvstændighed.

Filippinernes Kommunistiske Parti fører også en væbnet kamp mod landets autoritære styre, som ligeledes har stået på siden 1970'erne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2014 - 13:37   29. mar. 2014 - 13:44

Fredsaftale

rrj@arbejderen.dk
Filippinerne
  • Østat bestående af 7000 øer i det sydlige Stillehav
  • 76 millioner indbyggere.
  • Areal: 300.000 km2.
  • Hovedstad: Manila.
  • Filippinerne var spansk koloni til 1898, hvor USA erobrede landet, der blev en central brik i USA's globale militære netværk.
  • Frem til 1991 havde USA flere militærbaser i Filippinerne, men de måtte lukke på grund af folkelig modstand.
  • I foråret 2013 var der 4000 amerikanske soldater stationeret i Filippinerne.

Fattigdom

  • Ifølge det filippinske forskningsinstitut Social Weather Station betegner 52 procent af den filippinske befolkning sig selv som fattige. 
  • 21,5 procent af befolkningen oplever perioder med sult.