EU diskuterer for første gang nogensinde siden statskuppet i 2014 at trække støtten til regeringen i Kijev. Sådan kan det i hvertfald tolkes af en ny rapport fra den indflydelsesrige tænketank CEPS i Bruxelles.

Konklusionen er, at hvis ikke regeringen i Kijev, Ukraine, gør noget for at standse korruption og bestikkelse, bør EU overveje at trække stikket.

Rapporten er en knusende dom. Ukraine er en fejlslagen stat, der ikke fungerer.
Jens Jørgen Nielsen

EU og USA har siden statskuppet mod den folkevalgte præsident Viktor Janukovich i 2014 støttet regeringerne i Kijev. EU gav i 2014 en økonomisk pakke på 11,2 milliarder euro over de næste syv år.

Massiv korruption

Men Ukraine ligger som nummer 131 ud af 176 på Transparency Internationals liste over korrupte lande, side om side med Nepal. Senest har dagbladet Kijev Post afsløret, at præsident Petro Poroshenko har givet egne firmaer militærkontrakter i Østukraine. Og bladet vurderer, at 80-90 procent af alle politikere i parlamentet er bestukket.

Kritikken i rapporten fra Centre for European Policy Studies er hård:

"EU må fast insistere på, at den ukrainske elite engagerer sig i ægte statsopbygning ved at tackle dén korruption, der konsekvent har undermineret landets fundament. Og hvis myndighederne ikke reagerer hensigtsmæssigt, bør EU være parat til at trække sin støtte fra Ukraine tidligere, end det skete i tilfældet med Moldova."

CEPS, der har hovedsæde i Bruxelles, er hovedsaglig finansieret af EU. Formand for CEPS er Hollands tidligere finansminister H. Onno Ruding.

Forfatteren til rapporten, Hrant Kostanyan, opfordrer EU til at gøre noget.

– Læren for EU er klar. Tale om fremskridt på papiret i Ukraine bør ikke belønnes. At have en regering, der kalder sig pro-europæisk er ikke en undskyldning for tillade korruption, siger han til newseurope.eu.

Malet op i et hjørne

Den danske Ukraine-ekspert, forfatter og cand. mag, Jens Jørgen Nielsen, er ikke overrasket over rapporten fra CEPS.

–  Rapporten er en knusende dom. Ukraine er en fejlslagen stat, der ikke fungerer. Et dødsfoster er måske et for stærkt ord, men regeringen fungerer ikke, siger han til Arbejderen.

Han mener dog ikke, at rapporten vil få EU til at trække støtten til Kijev.

– EU er i en kattepine. De har spillet højt spil om Ukraine, og malet sig op i et hjørne for at kravle så højt op i træet, at det er svært at komme ned igen. De er bundet af, at de siden 2014 har påstået, at Ukraine er et demokratisk, europæisk bolværk mod Rusland, siger Jens Jørgen Nielsen, der sidste år udgav bogen "Ukraine i spændingsfeltet".

EU har siden Majdan-begivenhederne støttet de nye regeringer i Kijev med omkring 12 milliarder euro. 

Jens Jørgen Nielsen vurderer, at det vil være for pinligt for EU at droppe Ukraine.

– Det ville være et prestigetab. De vil ikke give den russiske præsident Vladimir Putin en sejr. I stedet vil kræfter i EU, blandt andet den danske udenrigsminister, fortsætte med at tale Ukraine op, siger han.

Det danske udenrigsministerium har fået millionstøtte til at lede EU's arbejde på at bekæmpe korruption i Ukraine.

Den danske ambassadør i Ukraine ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til udenrigsminister Anders samuelsens kronik om Ukraine i JyllandsPosten den 27. januar.

Her skriver Samuelsen, at Ukraine på knap tre år har gjort større reformfremskridt end i hele perioden siden selvstændigheden i 1991. "Økonomien er stabiliseret, og Ukraine har nu udsigt til en moderat vækst i 2017", skriver udenrigsministeren.

Han mener, at Ukraines regering har iværksat vigtige reformer for at bekæmpe den udbredte korruption, skabe en gennemsigtig offentlig sektor og et mere effektivt og uafhængigt retssystem.

Men Ukraine kæmper med en tung og lang arv, og udfordringerne er fortsat store, tilføjer han.