I dag onsdag holder den britiske premierminister Boris Johnson og EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen møde i Bruxelles for at afslutte forhandlingerne om en frihandels- og samarbejdsaftale.
Vi har jo ved-taget at forlade EU. Ved et "no-deal" vil der være ren røv at trutte i.
Henrik Overgaard-Nielsen, Brexit Party
Enten får de en aftale eller en no-deal. Sidstnævnte medfører, at briterne træder ud af de sidste bindinger til EU – det indre marked og toldunionen – den 31. december. Så vil Storbritannien fremover handle med EU efter tariffer og kvoter, som følger verdenshandelsorganisationen WTO’s regler.
Told, fiskeri og statsstøtte
Briterne har mulighed for at forlænge den overgangsperiode, som trådte i kraft den 31. januar i år, da Storbritannien formelt forlod EU. Men det har den britiske regering afvist. Derfor skal forhandlingerne afsluttes inden for kort tid. EU håber, at båndene til Storbritannien bliver bevaret. Men kritikere af EU siger, at disse bånd vil snære.
Ifølge det britiske dagblad The Guardian vil parterne især diskutere nogle få emner:
- Skal der indføres told på varer, som landene sælger til hinanden?
- Skal fiskere fra EU-landene fortsat have adgang til britisk farvand efter nytår – og under hvilke vilkår?
- Skal briterne overholde EU’s regler, når det kommer til eksempelvis statsstøtte og miljøkrav, hvis de vil have fri adgang til EU’s indre marked?
- Hvem skal afgøre, om parterne overholder aftalen?
På kompromis
En af de briter, der mener, at EU's snærende bånd helt skal kappes, er Henrik Overgaard-Nielsen, der sad i EU-parlamentet for det britiske Brexit Party. Som navnet antyder, er han pæredansk, født på Frederiksberg i Danmark. Han flyttede imidlertid til Storbritannien i 1996.
Henrik Overgaard-Nielsen frygter, at Boris Johnson vil sælge ud og gå på kompromis med Ursula von der Leyen.
– Desværre tror jeg, at han vil gå meget på kompromis. Han er i forvejen presset af, hvordan hans regering har håndteret covid-19, mens store dele af hans eget parti vil være imod en "no-deal" med EU. Desuden er Labour-partiet og Liberaldemokraterne imod en "no-deal". Storbritannien kan virkelig komme til kort hér, siger Henrik Overgaard-Nielsen til Arbejderen.
Han tilføjer, at resultatet af mødet vil vise, hvor meget Storbritannien kommer til at følge EU's regler.
– Desværre frygter jeg, at vi får et "brexit-in-name-only". Selv om jeg hellere vil have et no-deal. Vi har jo vedtaget at forlade EU. Ved et no-deal vil der være ren røv at trutte i, lyder det fra Henrik Overgaard-Nielsen.
Forhandlingerne mellem London og Bruxelles har pågået siden marts i år. En endelig aftale skal godkendes af alle EU's medlemslande og af EU-parlamentet, før den kan træde i kraft.
EU-kontrol
Også den britiske blogger Harry Western fra briefingsforbritain.co.uk mener, at EU's vigtigste mål er at bevare mest mulig økonomisk og politisk kontrol over Storbritannien.
"EU vil bruge alle mulige elementer i enhver aftale med Storbritannien for at chikanere landet økonomisk og forsøge at tvinge det tilbage til en tæt økonomisk tilpasning", skriver han.
Han mener, at den britiske regering hurtigt vil "fortryde" at have underskrevet en sådan aftale, da det bliver klart, at den kun tilbyder en endeløs proces med tvister med EU til gengæld for "beskedne og hurtigt faldende økonomiske fordele".
Gået i fisk
Der har i de seneste dage været stort fokus på, om briterne suverænt skal råde over deres egne fiskeressourcer. En eventuel aftale har stor betydning for danske fiskere, der fanger 40 procent af deres fisk i britisk farvand.
EU mener, at medlemslandene fremover skal have adgang til britisk farvand som i dag. Den britiske regering har forpligtet sig til at forsvare egne farvande.
– En stor del af de danske fiskere fanger industrifisk i britiske farvande. Der er mange penge på spil. Men netop fiskeriet er et stort følelsesmæssigt emne for briterne. At fiskeriet kommer tilbage på britiske hænder er en stor ting herovre, siger Henrik Overgaard-Nielsen.
Statsstøtte
Et andet stridspunkt i forhandlingerne mellem London og Bruxelles er såkaldt lige og fair konkurrencevilkår. EU kræver regler mod statsstøtte, af frygt for at statsstøttet britisk industri vil udkonkurrere virksomheder i EU-landene.
– EU er selvfølgelig meget nervøse for lande, der giver statsstøtte til deres firmaer. EU vil ikke underbydes. Men jeg tror, Labour ville have haft større problemer med EU's krav, end Boris Johnsons Konservative har, vurderer Henrik Overgaard-Nielsen.
Han tror ikke, at De Konservative principielt ville gå ind for at give statsstøtte til firmaer. Men at EU-domstolen skal have magt til at afgøre konflikter om emnet, selv når Storbritannien har forladt EU, er absurd, tilføjer Henrik Overgaard-Nielsen.
– At en andens stormagts instans skal bestemme over et suverænt land er gak-gak, tilføjer han.
Told-frygt ude af proportioner
Han vurderer, at debatten om øget told på varer efter et britisk farvel til det indre marked er helt ude af proportioner.
Danmark eksporterede i 2019 varer og tjenester for knap 113 milliarder kroner til Storbritannien. Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og omkring 70.000 danske arbejdspladser er enten direkte eller indirekte afhængige af eksporten.
Hvis det ender med "no-deal", kan Danmarks bruttonationalprodukt skrumpe med mellem 1,0 og 1,3 procent i de kommende 10 år, advarer Udenrigsministerium, Finansministeriet, OECD og Den Internationale Valutafond (IMF).
Ifølge Udenrigsministeriet importerede Danmark i 2019 varer og tjenester for godt 89 milliarder kroner fra Storbritannien. Samme ministerie anslår, at 700.000 job i EU-landene risikerer at forsvinde, hvis ikke der kommer en aftale, og Storbritanniens BNP ville skrumpe med 5,7 procent.
Skræmmekampagne virker ikke
Men skræmmekampagnen dur ikke længere, mener Harry Western.
"Den britiske politiske overklasse forbliver betaget af forestillingen om, at '"adgang" til EU-markedet er nøglen til britisk velstand. Men det er tilsyneladende ikke almindeligt kendt, at den britiske vareeksport til EU har været stagnerende, målt i volumen, i næsten to årtier, mens den britiske eksport af varer til resten af verden er steget med 75 procent", skriver han.
Også Henrik Overgaard-Nielsen tager truslen om højere told med sindsro.
– Den herskende klasse råber op om kaos ved et "no-deal". Men Storbritannien har et stort betalingsbalanceunderskud på 96 milliarder pund i forhold til EU. Tænk på, at dette underskud forsvinder ved at træde helt ud af EU, lyder det optimistisk fra Henrik Overgaard-Nielsen.
Han håber, at Storbritannien snart får klarhed over situationen. Så vil landet få et "boost", mener han.
– Demokratifølelsen vil stige i Storbritannien med et "no-deal", der betyder handel efter verdenshandelsorganisationen WTO's regler. Britiske firmaer vil øge handlen endnu mere med lande udenfor EU. Der er allerede handelsaftale med Japan og aftaler med Commonwealth-landene vil følge efter. Vi vil kunne lave frihandelsaftale med Norge og Schweiz, lyder det håbefuldt fra Henrik Overgaard-Nielsen.
EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde torsdag og fredag for blandt andet at tale om klima, covid-19, sikkerhed samt brexit og EU's budget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278