I november har det internationale mediebillede været præget af nyheden om, at vaccinekandidaten fra USA's og Tysklands medicinalfirmaer Pfizer og BioNTech har vist sig at være 90 procent effektiv mod covid-19-smitte i en foreløbig analyse.

Forklaringen ligger jo lige for, det handler om at sikre en profitabel medicinalindustri.
Kenneth Haar, forsker hos Europe Cooperate Observatory

Vaccinen "medbringer muligheden for en potentiel afslutning på en pandemi, der har dræbt over en million mennesker, mishandlet økonomier og vendt dagligdagen på hovedet verden over", skrev The Guardians sundhedsredaktør Sarah Boseley og bureauchef Philip Oltermann.

Boseley og Oltermann fortalte desuden, at "globale aktier steg", med håbet om at vaccinen "kunne betyde tilbagevenden til normalitet til foråret".

Men spørgsmålet er, hvor normal en hverdag verdens befolkning kan forvente, når USA og EU nægter at lempe patentrettigheder for en vaccine produceret af firmaer, der kan tjene milliarder på efterspørgslen.

Anmodning om lempelse af patent

En af udfordringerne ved Pfizer og BioNTechs vaccinekandidat er, at den skal lagres på minus 70 grader for stadig at virke. Derfor er det de færreste hospitaler, der i dag har infrastrukturen til at opbevare vaccinen i længere tid.

Samtidig skaber vaccinekandidatens følsomhed overfor varme udfordringer for transport af vaccinen, da transportmidler også skal udstyres med de rette faciliteter for opbevaring.

Blandt andet derfor har lande som Sydafrika og Indien anmodet om, at patentrettigheder for en eventuel vaccine bliver lempet, så lande selv kan producere vaccinen og dermed vaccinere mennesker hurtigere, oplyser den norske avis Klassekampen.

Mere specifikt har Sydafrika og Indien anmodet Verdenshandelsorganisationen (WTO) om at lempe reglerne for TRIPS-aftalen, der er en lovpligtig aftale indgået af WTO's medlemmer. Formålet med TRIPS er blandt andet at opretholde patentbeskyttelse for vacciner, der ifølge aftalen ikke må kopieres.

Men Sydafrika og Indien vil have TRIPS-aftalen lempet, da begge lande har brug for hurtig adgang til en vaccine. Ifølge WHO har Sydafrika registreret over 765.000 smittede med covid-19, mens Indien har registreret over ni millioner tilfælde.

Klassekampen fortæller, at opfordringen fra Sydafrika og Indien har fået opbakning fra udviklingslande verden over – kun med undtagelse af Brasiliens højreradikale regering.

"Uhyggelige perspektiver"

Den 16. oktober rejste Sydafrika og Indien anmodningen om lempelse af patentrettighed for covid-19-vaccine i rådet for TRIPS, hvorefter forslaget kom til afstemning. Her stemte de fleste udviklingslande, WHO og Læger Uden Grænser (MSF) for forslaget.

Men opfordringen blev ikke budt velkommen af alle deltagere. EU, USA, Storbritannien, Norge og repræsentanter fra medicinalindustrien stemte nemlig imod forslaget.

– Jeg mangler ord. Det er groft, og perspektiverne er uhyggelige, siger forskeren Kenneth Haar til Arbejderen. Haar forsker hos Corporate Europe Observatory, en organisation som afslører, hvordan virksomheder opnår indflydelse gennem lobbyisme i EU.

Haar advarer mod, at kravet på patent kan få kritiske konsekvenser for borgere i de lande, der ikke har retten til at producere vaccinen selv.

– Det kan jo betyde, at de ikke får vaccinen, enten fordi de ikke har råd, eller fordi deres regering er i unåde hos patentindehaverne eller i EU's top eller i USA, siger Haar.

Han påpeger desuden risikoen for, at vaccinen kan ende med at blive ineffektiv, hvis der opstår mutationer i de lande, som ikke har adgang til vaccinen – "men det skal der en ekspert til at vurdere", tilføjer forskeren.

Haar peger på beregninger om, "at Pfizer kan producere til i alt 675 millioner mennesker fra i dag til slutningen af 2021. Nogle kommer til at mangle, hvis patenterne ikke suspenderes, eller reglerne ikke bliver ændret".

Profitabel pandemi

Selvom Kenneth Haar finder opretholdelsen af patentrettigheden for en fremtidig vaccine bekymrende, "så er jeg alligevel ikke overrasket", siger han og fortsætter:

– Forklaringen ligger jo lige for, det handler om at sikre en profitabel medicinalindustri. 

Pfizer behandler pandemien som "en kommerciel mulighed" ved at afvise forskningsfinansiering fra USA's regering, skriver journalisten Julia Kollewe i The Guardian.

USA's medicinalfirma Pfizer har afvist finansiering fra regeringen, fordi firmaet så vil være i stand til selv at regulere prisen på vaccinen.

Ifølge Kollewe planlægger Pfizer at sælge vaccinen i USA til en pris på 246 kroner for en dobbeltdosis. USA har bestilt 100 millioner doseringer, mens EU har bestilt 200 millioner.

– Pfizer står til at tjene i omegnen af 100 milliarder kroner på vaccinen, og det kan de jo, fordi patentet tillader dem at sætte prisen højt. Det sætter Pfizer i en kategori for sig selv på grådighedsskalaen, mener Haar.

"En grov industri"

Selv om Pfizer ifølge forskeren er ualmindelig grådig, understreger han, at firmaer, der producerer vacciner, generelt har værnet om patentrettigheder under pandemien.

– Samtlige vaccineproducenter stillede sig op ved patentkontorerne for længe siden. At Pfizer er særligt grov skal ikke få os til at tro, at AstraZeneca eller Moderna er meget bedre, siger Haar.

Foruden at være en profitsøgende industri viser en rapport fra nonprofitorganisationen Public Citizen, at firmaer i medicinalindustrien ofte er i konflikt med loven.

Mellem 1991 og 2017 har medicinalfirmaer fået bøder på en samlet værdi af 238 milliarder kroner for at begå lovbrud. Pfizer er det firma, der med 34 bøder er blevet dømt for at begå lovbrud flest gange i perioden.

Ifølge journalisten for BBC Senan Murray blev Pfizer i 2007 sagsøgt af Nigerias regering, efter at firmaet havde foretaget et medicinsk forsøg i landet. Eksperimentet endte med at dræbe 50 børn og udvikle mentale og fysiske misdannelser hos andre.

Desuden er Pfizer blevet kendt skyldig i at overtale læger til at udskrive ulovligt markedsført medicin, sælge defekte hjerteventiler, der førte til 500 menneskers død, og producere isoleringsprodukter, der indeholdt asbestose.

Drager paralleller til aids-pandemien

Selv om EU og USA gav repræsentanter fra medicinalindustrien medhold i opretholdelsen af patentrettigheder, mener Haar stadig, at det kan nå at ændre sig.

– Vi skal ikke tage de første udmeldinger fra EU og USA som de sidste ord. I sin tid var de to også faste i kødet i en sag om patenter på aids-medicin, fortæller forskeren.

I 1990'erne blev der udviklet effektiv medicin mod aids, en virus, som ifølge UNAIDS har dræbt omkring 32,7 millioner mennesker.

Men selv om især afrikanske lande oplevede høj dødelig som følge af aids i 90'erne, støttede EU og USA også dengang opretholdelsen af patentrettigheder for medicin mod virussen.

– Det blev de nødt til at justere på, da millioner af afrikanere var døde, og da der blev rejst en proteststorm også på hjemmebanen, siger Kenneth Haar.

Forskeren håber, at det med covid-19-pandemien vil gå hurtigere med at få lempet patentrettigheder. Han ser det som et positivt tegn, at FN's generalsekretær kræver "folkepatent" på vaccinen.

>> LÆS OGSÅ: Folkepatent på covid-vaccine

– Banen er kridtet tidligt op. Forhåbentlig går det anderledes denne gang end for 20 år siden, siger Haar.

Forbud på import af medicin

Men Kenneth Haar mener ikke, at kravet om patentrettigheder er det eneste problem i kampen mod covid-19.

– Det er vigtigt at fokusere på ikke bare retten til at producere vaccinen, men også at importere den, mener Haar og fortsætter:

– Hovedproblemet for de afrikanske lande under det værste af aids-epidemien var ikke, at de ikke kunne få lov til at producere vaccinen selv.

Haar forklarer, at der dengang ikke kun var et forbud mod at producere vaccinen, men også mod at importere generisk medicin, "det vil sige billig medicin fra Indien".

Ifølge Tidsskriftet for Det Internationale Aidssamfund (JIAS) var det billig generisk medicin fra Indien, som endte med at inddæmme aids-pandemien i Det Globale Syd.

"De intellektuelle ejendomsrammer, der positionerede Indien som "udviklingslandenes apotek", ændrer sig dog hurtigt", skriver JIAS. 

JIAS oplyser, at TRIPS-aftalen også er en "alvorlig begrænsning" for at levere medicin, "især for nye lægemidler".

Patentrettigheder er derfor ikke den eneste lovgivningsmæssige udfordring i kampen mod covid-19, da selv import af effektiv medicin historisk har vist sig at kunne forbydes gennem TRIPS-aftalen og WTO.