EU og Latinamerika omfatter 61 lande med over en milliard indbyggere. Den gensidige handel har en værdi af næsten 300 milliarder dollars og er voksende. 6,5 procent af EU's eksport går til Latinamerika, mens investorer fra EU satser milliarder på minedrift i Latinamerika.

De seneste to år har EU underskrevet nye handelsaftaler med landene i Centralamerika samt med Peru og Colombia i Sydamerika. 

Tidligere på måneden mødtes stats- og regeringsledere fra de to verdensdele til topmøde i Bruxelles. Det var i høj grad et topmøde mellem EU-lederne og statsledere fra lande med enorme energi- og mineralrigdomme i undergrunden.

De europæiske lande har travlt med at udvikle deres samhandel med Latinamerika og Caribien, som er en verdensdel i vækst, mens økonomien står i stampe i Europa.

Alene de seneste to år har EU underskrevet nye handelsaftaler med landene i Centralamerika samt med Peru og Colombia i Sydamerika. Og EU forhandler intensivt med de store lande i sammenslutningen MERCOSUR, der omfatter Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og Venezuela.

Men det er en ulige handel, påpeger de to forskere Julieta González og Evelina Urgolo, der arbejder i den europæiske organisation for solidaritet med Centralamerika, Act Alliance EU.

"Handelsforbindelserne har været og er stadig overvejende baseret på råvarer fra Latinamerika og dyre, forarbejdede industrivarer fra Europa. Dette bidrager til en øget asymetri i handelsforbindelsen", skriver de to på netavisen EUobserver.com.

Investering i miner

Minesektoren vokser hurtigt i Latinamerika og Caribien.

Ifølge den regionale økonomiske samarbejdsorganisation ECLAC er udvindingen af guld, molybdæn og kobber blevet fordoblet mellem 1990 og 2010. De tre råvarer bliver brugt til smykker, metallegeringer til industrien, og kobberet bruges i energisektoren og den moderne kommunikationsindustri.

"Europæiske firmaer er kommet stærkt og hurtigt på banen. Det seneste årti er 25 procent af disse firmaers samlede globale investeringer gået til minedrift i denne del af verden", skriver Julieta Gonzalez og Evelina Urgolo.

De tilføjer, at der også investeres stort i produktion af biobrændstof.

Og de to forskere advarer om, at denne udvikling skaber miljøproblemer og undergraver levevilkårene for regionens oprindelige folk:

"Vækst i storskala-landbrugsprojekter, særligt palmeolie og sukkerrør, vil øge presset på landbefolkningen og de oprindelige folk. Det vil forstærke afskovningen og medføre, at der dyrkes færre afgrøder – især mindre majs, som er basisfødevare i regionen".

På den baggrund undrer de to forskere sig over topmødets overskrift: "Samarbejde om en fælles fremtid i velstående og bæredygtige samfund med sammenhængskraft".

Færre fattige

Latinamerika og Caribien har de seneste 15 år mere end halveret andelen af mennesker, der sulter og lever i fattigdom. Fremskridtene har været særligt store i lande som Brasilien, Venezuela og Bolivia.

Analfabetismen er udryddet i både Venezuela og Bolivia, og millioner af mennesker har som noget nyt fået adgang til et sundhedsvæsen og lægehjælp.

Men Latinamerika og Caribien er stadig en af de regioner i verden med den største ulighed. 167 millioner ud af de godt 600 millioner indbyggere betegnes stadig som fattige.

De lande, der har iværksat statslige fødevare- og bistandsprogrammer, har nedbragt sult og fattigdom mest. Ud over Brasilien, Venezuela og Bolivia gælder det også Ecuador, Uruguay og Nicaragua.

EU støtter privat sektor

Men EU prioriterer at fremme den private sektor i sit samarbejde med Latinamerika, understregede EU-kommissær Neven Mimica i sin tale på topmødet:

EU har "et stærkt fokus på at arbejde gennem organisationer, som repræsenterer den private sektor", sagde Mimica.

EU har afsat nogle hundrede millioner euro til i de kommende år at fremme private investeringer.

Og uden at sætte landenavne på, lod Mimica forstå, at EU ikke har nogen sympati for de skridt mod statslige overtagelse af produktioner, som i disse år indledes i en række lande i Latinamerika:

– Når vi ser fremad, så er den rolle, som den private sektor spiller, helt afgørende. Den private sektor er hovedmotor, når vi taler investeringer, ressourcer og beskæftigelse, og den er den drivende kraft, som integrerer landene i produktive forsyningskæder i den globale økonomi", lød det fra EU-kommissæren.

EU har afsat nogle hundrede millioner euro til i de kommende år at fremme private investeringer i Latinamerika og Caribien. Neven Mimica oplyste i sin tale, at EU har bidraget med 266 millioner euro siden 2010, men at dette beløb har "faciliteret" private europæiske investeringer i Latinamerika og Caribien på over 6000 millioner euro.

Frugtbart topmøde

De 33 deltagende latinamerikanske lande er samlet i alliancen CELAC. I år er det Ecuador, der har formandskabet for CELAC, og Ecuadors præsident Rafael Correa talte derfor på CELAC's vegne ved et pressemøde efter topmødet:

– Det har været et frugtbart topmøde, som har bragt vores lande tættere på hinanden. Spørgsmålet om klimaforandringer vendte vi flere gange tilbage til, og vi blev enige om, at vi på mødet i Partis til december (COP21, red.) bør indgå en bindende aftale, som sikrer planeten, sagde Rafael Correa på pressemødet sammen med formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncher og rådsformand Donald Tusk fra Polen.

>>> SE VIDEO FRA PRESSEMØDET EFTER TOPMØDET HER (spansk)

Correa glædede sig over, at den fælles sluterklæring fra mødet også giver løfte om at støtte en ny global aftale, der skal efterfølge de såkaldte 2015-mål, som blev aftalt i FN i år 2000 og som har deadline i år. Det ventes, at FN's generalforsamling i dette efterår vil indgå en ny global aftale om social udvikling med særligt fokus på fattige lande.

Men Latinamerika er i dag i en anden situation end for 15 år siden. Regionen har gjort meget ved sult, fattigdom og analfabetisme:

– Regionen behøver ikke længere støtte til at bygge en lille skole, et sundhedscenter eller en vej på landet. Der er nu brug for videnskab og adgang til ny teknologi, sagde Ecuadors præsident ifølge den cubanske netradio Agramonte.

Venezuelas vicepræsident udtrykte vrede over den måde, hvorpå de europæiske medier beskriver situationen i Venezuela.

Topmødeerklæringen støtter fredsprocessen i Colombia, og EU lover at bidrage økonomisk til at gennemføre den fredsaftale, som Colombias regering forhandler med oprørshæren FARC.

Og topmødet udtrykker tilfredshed med den nye dialog mellem USA og Cuba.

Ecuadors præsident Rafael Correa lagde på pressemødet vægt på, at Cuba ikke har givet køb på sine principper. Den nye tilnærmelse er "et resultat af det cubanske folks kamp for sin suverænitet og selvbestemmelse." Nu handler det om, at USA må ophæve sin blokade mod Cuba og trække sig ud af militærbasen Guantánamo i det sydlige Cuba, påpegede Correa.

Rådsformand Donald Tusk tilføjede, at EU "er tæt på at indgå en bilateral aftale med Cuba og håber på at normalisere forholdet", og at EU "støtter moderniseringen af Cuba".

Venezuela skiller parterne

Situationen i Venezuela var muligvis det punkt på topmødet, som skilte parterne mest.

Venezuelas præsident Nicolas Maduro deltog ikke i topmødet på grund af sygdom. I stedet var det vicepræsident Jorge Arreaza, der talte på Venezuelas vegne i Bruxelles.

Arreaza kritiserede udlandets indblanding i Venezuelas indre forhold. Han afviste USA's påstand om, at politiske modstandere bliver forfulgt i Venezuela. De politikere, der er fængslet i Venezuela, bliver retsforfulgt, fordi de har anstiftet uro og vold. 43 mennesker – herunder en række politifolk – har mistet livet på grund af højrefløjens vold.

Jorge Arreaza udtrykte vrede over den måde, hvorpå de europæiske og internationale medier beskriver situationen i Venezuela:

– Det er usandt og uden nogen som helst forbindelse med virkeligheden i mit land, sagde vicepræsidenten i sin tale, der kan ses på Youtube.

>>> HØR JORGE ARREAZAS TALE HER (spansk).

På det sfsluttende pressemøde valgte Ecuadors præsident Rafael Correa at understrege, at Latinamerika står samlet i sin støtte til Venezuelas lovlige regering og præsident:

– Vi kræver, at præsident Obamas dekret om, at Venezuela angiveligt udgør en trussel mod USA's og den regionale sikkerhed, trækkes tilbage, og at de ensidige sanktioner [som USA har indført mod Venezuela&#93 ophæves, sagde Correa.

Den politiske erklæring fra topmødet understreger udtrykkeligt, at parterne holder sig til FN-pagtens principper: "Vi bekræfter vores støtte til at forsvare den suveræne lighed mellem alle stater, at respektere landenes territoriale integritet og politiske uafhængighed, at uenigheder skal løses med fredelige midler i overensstemmelse med international lov", lyder det i punkt 3. I punkt 4 fastslår den fælles resolution fra topmødet mellem EU og CELAC, at "Latinamerika og Caribien er erklæret for en fredszone af alle landene i regionen".

Frem til næste topmøde skal ministre fra de 61 lande mødes for at omsætte en handlingsplan til virkelighed. Handlingsplanens hovedpunkter drejer sig om klima, energi og bæredygtighed, om videnskab, forskning og teknologi, om pas- og migrationsaftaler, om samarbejde mod narkotikahandel og om investeringer.