13 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folketopmøde forsvarer Venezuela og Cuba

EU og Latinamerika

Folketopmøde forsvarer Venezuela og Cuba

Mens ledere fra EU og Latinamerika holdt topmøde i EU's hovedkvarter i Bruxelles, var 1500 personer fra 43 lande i Europa og Latinamerika samlet til Folkenes Topmøde i forsvar for Venezuela, Cuba og hele venstrebølgen i Latinamerika.

1500 repræsentanter fra organisationer i Europa og Latinamerika deltog den 10. juni i en march gennem Bruxelles for at synliggøre solidaritet med Venezuela og støtte til Latinamerikas fælles kamp for selvbestemmelse og social udvikling.
FOTO: Dagbladet Arbejderen
1500 repræsentanter fra organisationer i Europa og Latinamerika deltog den 10. juni i en march gennem Bruxelles for at synliggøre solidaritet med Venezuela og støtte til Latinamerikas fælles kamp for selvbestemmelse og social udvikling.
FOTO: Dagbladet Arbejderen

Det blev solidaritetens dag i Belgiens hovedstad Bruxelles, da en demonstration med cirka 1500 deltagere passerede forbi nogle af EU's bygninger i det centrale Bruxelles. Demonstrationens budskab var enkelt: Respekt for landene i Latinamerika! Ingen indblanding i de indre forhold i Venezuela og Cuba. Kolonitiden er forbi!

Folkenes Topmøde kræver, at de europæiske medier stopper deres had- og løgnekampagne om forholdene i Venezuela.

Demonstrationens budskab om "hænderne væk fra Latinamerika" skulle nå stats- og regeringsledere fra EU, der næsten samtidigt – denne 10. juni – indledte et topmøde med stats- og regeringsledere fra Latinamerika og Caribien.

Demonstrationen var samtidig et håndslag og et løfte om støtte og solidaritet til Venezuela, Cuba, Ecuador, Bolivia – til alle de lande, som er med i kampen for enhed, selvbestemmelse og social fremgang i Latinamerika.

Fra 24 lande i Europa

Deltagerne i demonstrationen kom fra mindst 24 lande i Europa samt mindre grupper fra Venezuela, Cuba, Ecuador, Argentina og mange andre lande.

Demonstranterne dannede en symbolsk, politisk forsvarskæde for især Venezuela, som oplever et voldsomt økonomisk og politisk pres fra udenlandske kræfter, der har allieret sig med højreoppositionen i landet med det formål at styrte den folkevalgte regering.

USA har indført sanktioner mod Venezuela med påstand om, at landets regering overtræder de demokratiske spilleregler og sætter politiske modstandere i fængsel. 

Også regeringer og politikere fra Europa optræder truende over for den lovligt valgte regering i Venezuela. Dagen før topmødet ankom Spaniens tidligere regeringsleder Felipe Gonzalez således til Venezuelas hovedstad Caracas på en mission for at kræve løsladelse af Leopoldo Lopez, som er en venezuelansk højrepolitiker, der sidder i fængsel.

Men Lopez er ikke fængslet på grund af sine politiske holdninger. Han er fængslet, fordi han har anstiftet vold, som har kostet 43 mennesker livet i Venezuela under uroligheder for et år siden, fastslog ordstyrer Carmen Borges og andre talere ved Folkenes Topmøde i Bruxelles efter demonstrationen.

Carmen Borges er medlem af parlamentet i Venezuela.

Et andet eksempel på presset på Venezuelas regering viste sig, da medlemmer af EU-parlamentet i ugen forud for topmødet mødtes med parlamentsmedlemmer fra Latinamerika. EU-parlamentarikerne insisterede på, at en fælles sluterklæring skulle udtrykke kritik af Venezuelas behandling af politiske modstandere. Det afviste parlamentsmedlemmerne fra de latinamerikanske lande. Derfor blev der ikke vedtaget nogen fælles sluterklæring fra mødet.

Stop løgnene

I erklæringen fra Folkenes Topmøde kræver de over 1000 deltagere fra 346 organisationer i 43 lande, at de europæiske medier stopper deres had- og løgnekampagne om forholdene i Venezuela og Latinamerika:

"Massemedierne er samlet i gigantiske selskaber. De er udtryk for den højeste grad af centralisering og koncentration af kapitalmagt... Disse medier er magtfulde våben til dæmonisering og destabilisering af progressiv udvikling i både Latinamerika og Europa", formuleres det i erklæringen.

Heri understreges det også udtrykkeligt, at Venezuela ikke er en trussel mod USA's sikkerhed, sådan som præsident Obama påstår i et nyligt dekret. Deltagerne i Folkenes Topmøde kræver, at Obama trækker dette dekret tilbage øjeblikkeligt.

Og Venezuela, Cuba og andre lande i Latinamerika overtræder ikke menneskerettighederne og demokratiet – tværtimod – udtaler deltagerne i Folkets Topmøde.

EU kunne lære noget

I Brasilien, Venezuela, Bolivia, Uruguay og mange andre lande er der i dag færre fattige, og langt færre mennesker sulter. Flere har tag over hovedet, og børn går nu i skole, mens de syge kommer til læge. Analfabetismen udryddes, og mennesker får mulighed for at deltage den demokratiske ledelse af landene samt løsningen af lokale opgaver.

ALBA kunne være inspiration til en ny type europæisk integration, som lægger vægten på økonomisk udvikling, sociale rettigheder og folkenes velfærd.

Venezuela, Cuba og hele Latinamerika er et håb for verdens folk om en bedre fremtid, lyder budskabet fra Folkenes Topmøde i Bruxelles, som i sit punkt 1 opfordrer europæerne til at tage ved lære af den politiske udvikling i Latinamerika:

"Vi byder velkommen og støtter integrationen i Latinamerika, der er en proces, som styrker folkenes selvbestemmelse. ALBA, UNASUR og CELAC har forstærket Latinamerikas enhed og kunne være en inspiration til en ny type europæisk integration, som lægger vægten på økonomisk udvikling, sociale rettigheder og folkenes velfærd."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jul. 2015 - 13:11   03. jul. 2015 - 13:20

Solidaritet

se@arbejderen.dk
ALBA, UNASUR og CELAC
  • ALBA omfatter 12 lande: Venezuela, Cuba, Bolivia, Nicaragua, Ecuador, Surinam, Dominica, St. Lucia, Antigua og Barbuda samt St. Vincent og Grenadinerne, St Kits y Nieves. Grenada. Flere andre lande deltager i dele af ALBA-samarbejdet. ALBA-samarbejdet gør op med nyliberalisme og konkurrence og bygger i stedet på et grundlag om samarbejde, solidaritet og gensidig fordel.
  • UNASUR samler alle lande i Sydamerika og handler blandt andet om at fremme energisamarbejde, UNASUR er i færd med at opbygge den fælles investeringsbank Bancosur, som er uafhængig af Den Internationale Valutafond. Desuden taler man om at samordne en række forsvarsinitiativer.
  • CELAC blev stiftet i Caracas ved årsskiftet 2011/2012 og samler alle 33 lande i Centralamerika, Caribien og Sydamerika, mnen og omfatter ikke de to imperialistiske magter USA og Canada.
Folkenes Topmøde

Over 1000 repræsentanter for 346 organisationer i 43 lande i Europa og Latinamerika deltog i Folkenes Topmøde den 10. og 11. juni 2015 i Bruxelles. Folkenes Topmøde besluttede:

  • At støtte integrationen i Latinamerika. EU bør tage ved lære af ALBA, UNASUR og CELAC.
  • Støtte Latinamerika og Caribien som en fredszone. Alle fremmede militærbaser skal nedlægges.
  • At klimaforandringerne er den største trussel mod menneskeheden. COP21 i Paris skal vedtage en klimaaftale, der holder temperaturstigningen under 1,5 grad. Alle lande skal bidrage. De rige industrilande skal betale deres historiske klimagæld.
  • Støtter den cubanske revolution, glæder sig over at "de 5" er løsladt fra fængslerne i USA, kræver USA's blokade ophævet og USA's base i Guantánamo lukket. 
  • Henstiller til EU om at ophæve sin "fælles holdning" til Cuba og indgå en aftale om handel og samarbejde uden politiske betingelser.
  • Støtter den bolivarianske revolution i Venezuela og kræver, at al udenlands indblanding i landets indre anliggender stopper.
  • Støtter Argentinas krav om, at Storbritannien stopper besættelsen af Las Malvinas øgruppen (Falklandsøerne).
  • Henstiller til Chile om at give Bolivia adgang til Stillehavet.
  • Vender sig mod den herskende nyliberale verdensorden og bekræfter fælles kamp mod den lange række af handels- og investeringsaftaler, som er trådt i kraft eller som forhandles: NAFTA, TTIP, TCP, TISA og TTP, fordi de er et angreb på folkenes selvbestemmelse samt på sociale og faglige rettigheder.
  • Støtter at staterne (i syd) forsvarer ejendomsretten til deres naturressourcer.
  • Støtter palæstinensernes nationale rettigheder og menneskerettigheder.
  • Afviser NATO's globale ekspansion og aggressive optræden i Østeuropa og Ukraine.
  • Siger nej til racisme og fremmedhad.
  • Anbefaler at folkene og demokratiske samfund tager kontrollen over massemedierne fra de gigantiske private mediemonopoler.
  • Aftaler at opbygge et stærkt globalt netværk af sociale bevægelser og kæmpe for en bedre verden.