Tilsyneladende har Letland sparet så meget på sundhed, fyret tilstrækkelig mange lærere og sænket lønningerne nok, at landet nu kan blive medlem af euroen.

I hvert fald er det en kendsgerning, at Letland ved årsskiftet med åbne arme bliver budt velkommen af euro-landene.

Jeg hader livet her i Letland.

Yeva, Riga-borger

Underskuddet på Letlands statsbudget er på 1,2 procent af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er under EU's grænse på tre procent. Udlandsgælden er på 41 procent af BNP. Her er grænsen 60 procent.

BNP udtrykker værdien af den samlede produktion i et land på årsbasis. 

Glæde

Begejstringen bobler blandt EU-lederne.

- Letlands erfaringer viser, at et land med succes kan overvinde selv voldsomme makroøkonomiske ubalancer og komme styrket ud af det, sagde EU's kommissær for økonomiske anliggender Olli Rehn tidligere i år ifølge netportalen euactiv.com.

Letlands økonomi blev i 2008-09 smadret og styrtdykkede med mere end 20 procent, men er steget gradvist i de allerseneste år. Sidste år med omkring fem procent, hvilket  gør landet til ”højdespringer” i EU for tiden.

EU’s stats- og regeringschefer gav på topmødet i Bruxelles i sidste uge grønt lys for Letlands euro-entré, selv om den endelige beslutning ligger på bordet ved ØKOFIN-mødet for landenes økonomi- og finansministre i senere på måneden.

Alle i Bruxelles og EU-landenes hovedstæder nikker anerkendende til, at Letland opfylder de formelle krav til at komme med i euroen: Lavt underskud på statsbudgettet, lav inflation, stabil valutakurs og rente på lån.

Også topledelsen i den internationale valutafond IMF gnider sig i hænderne. IMF har givet lån til Letland i milliardklassen mod at regeringen indførte en skrap nyliberal økonomisk politik.

- Vi er her for at fejre Letlands præstationer. I er en succeshistorie og inspiration for andre europæiske statsmænd, sagde IMF’s chef, Christine Lagarde ifølge New York Times efter et besøg i Letlands hovedstad Riga sidste år.

Skuffelse

På gaden i Riga er der dog langt imellem de rosende ord, erfarer det østrigske dagblad Standard, der har besøgt ”EU’s mønsterværksted".

- Jeg hader livet her i Letland (…) Jeg ønsker at tjene penge, ikke bare blive hængende her på et eksistensminimum, siger for eksempel 18-årige Yeva, der ønsker at flytte til Østrig efter endt skolegang.

Mindst 10 procent af letterne har allerede forladt landet siden Letland blev medlem af EU 2004.

Avisen kan berette, at der på en plakat i lufthavnen i Riga med sprittusch står skrevet, ”Den sidste lukker og slukker”.

Sparepolitik

Folkeflugten startede for alvor efter et totalt økonomisk sammenbrud i 2008-09 på grund af den økonomiske verdenskrise.

IMF kom straks landet til undsætning i 2009 med et lån på 7,5 milliarder euro, men IMF stillede strenge krav om nedskæringer og stram økonomisk politik. Premierminister, Valdis Dombrovskis fra det liberal-konservative parti Vienotība accepterede.

En tredjedel af lærerne i Letland blev umiddelbart efter fyret på gråt papir. Resten fik skåret lønnen med op til 40 procent, hvilket efterlod dem tæt på mindstelønnen, skriver det baltiske dagblad The Baltic Times. 

Samlet set så de fleste ansatte i det offentlige deres løn skåret med 30-50 procent.

Pensionister har set deres pension forringet med hele 70 procent, mens læger og politifolk måtte indse, at der blev trukket en femtedel af deres løn hver måned.

Det blev lukket omkring halvdelen af de i alt 56 hospitaler i landet, herunder Letlands største hospital, Prima Slimnca i Riga, med 650 senge.

Arvils Aseradens, rådgiver for socialministeren, forsvarer i dag nedskæringerne.

- Det var vores eneste mulighed i dén situation. Ellers kunne vi ikke klare os så godt, som vi gør i dag, siger han til det lettiske dagblad Diena.

Chock-terapi

Den lettiske regering har siden 2009 arbejdet tæt sammen med den svenske økonom Anders Aslund. I begyndelsen af 1990'erne var Aslund rådgiver for regeringerne i Rusland, Ukraine og Kirgisistan. Han er en selvudnævnt fortaler for den såkaldte chokterapi overfor kriseramte lande.

Resultatet er i dag, at letternes købekraft ligger på blot halvdelen af grækernes og kun lidt bedre end hviderussernes.

Den gennemsnitlige månedsløn ligger i øjeblikket på omkring 600 euro om måneden, og mindstelønnen er på blot 280 euro. Det østrigske dagblad Standard erfarer, at huslejer i hovedstaden Riga er fuldt ud sammenlignelige med dem, der eksisterer i de vesteuropæiske hovedstæder. Fødevarepriserne svarer til prisniveauet i Tyskland.

Mihails Hazan, professor i økonomi ved universitetet i Letland, modsiger den officielle forklaring om, at Letland har overvundet sine problemer ved at indføre skrap nedskæringspolitik.

- Der er absolut intet, vi kan være stolte af, når vi ser tilbage på den sociale udvikling i løbet af de seneste tre år. De økonomiske vækstrater synes ved første øjekast positive, men du er nødt til at huske på, at vi startede fra et meget lavt udgangspunkt, siger han til  Baltic Times.

Roligt folk

IMF's tvilling, Verdensbanken, roser Letland og dets baltiske naboer ved at placere dem højt på sin liste over "erhvervsvenlige" økonomier i verden.

Også New York Times journalist, Andrew Higgins, er begejstret.

”I Grækenland og Spanien har nedskæringer i lønninger, job og offentlig service sat sindene på kogepunktet med hyppige og vrede strejkeaktioner,"  skriver Higgins og fortsætter, at ”letterne tilsyneladende har slugt den bitre medicin”, og kalder derfor Letland ”et lille mirakel”.

I er en succeshistorie og inspiration.

Christine Lagarde, IMF

”Hvor premierministre i flere sydeuropæiske kriseramte lande er blevet skiftet ud de seneste år på grund af utilfredshed, er Valdis Dombrovskis til gengæld blevet genvalgt”, skriver Higgins.

Kritik

Letlands Socialistiske Parti (LSP) med tre medlemmer af parlamentet Saeimaen og ét mandat i EU-parlamentet er dog dybt kritisk overfor det umiddelbare billede af Letland, som udlændinge får præsenteret, og minder om, at 10.000 mennesker i 2009 protesterede mod sparemassakren i Riga og andre byer.

- Der bør ikke ske nogen yderligere reduktion i folks levevilkår og tab af social sikring. Landet bør ikke søge en vej ud af krisen gennem røveri mod befolkningen, siger partiets formand, Alfrēds Rubiks, på partiets hjemmeside.

Partiet blev dannet i 1994 som en efterfølger for Letlands Kommunistiske Parti, som blev forbudt i 1991. Alfrēds Rubiks blev i 1995 idømt fængsel for at have modsat sig Letlands løsrivelse fra Sovjetunionen, og han kan derfor i dag ikke stille op til valg i selve Letland.

Letland nægter i øvrigt lettisk statsborgerskab til næsten halvdelen af den russisktalende befolkning. Russerne udgør et flertal i landets næststørste by Daugavpils og over 40 procent af indbyggerne i hovedstaden Riga.

Alligevel får både Letland og Litauen hvert år den højeste score i kategorien, ”Frihed i Verden” af den amerikanske research-ngo, Freedom House.