Da ordet EU bliver nævnt, rykker palæstinenseren Faraj Zayoud frem på stolen. Dette ligger ham meget på sinde.
Associeringsaftalen mellem Israel og EU skal suspenderes. Det skal ikke være ustraffet for Israel at stjæle palæstinensisk jord.
Faraj Zayoud
– EU's mange resolutioner og fornemme taler, som kritiserer Israels bosættelser, vil ikke løse noget som helst. Det er som en yo-yo. EU bliver ved med at sige noget, men Israel bliver ved med at bygge huse i besatte områder.
Han kigger intenst frem for sig. Det palæstinensiske parti Fatah's repræsentant for Europa-kontorets såkaldte planlægningskomité er i Danmark for at ruske op i politikere og medier, der er alt for passive overfor "Israels brud på folkeretten", som han siger.
Suspender aftalen
– Associeringsaftalen mellem Israel og EU skal suspenderes. Hvert år handles der for 645 millioner dollars mellem parterne. En suspension er et effektivt middel for EU til at presse Israel til en fredelig løsning. Det skal nemlig ikke være ustraffet for Israel at blive ved med at stjæle palæstinensisk jord, vand og mineraler, mener Faraj Zayoud.
Associeringsaftalen mellem EU og Israel trådte i kraft den 1. juni 2000. Aftalen sikrer parterne "gensidig handelsbegunstigelse" og toldfrihed, og både EU og Israel har forstærket deres samarbejde betydeligt. Konkret betyder det, at Israel stort set er at betragte som del af EU's Indre Marked.
Israel eksporterer 27 procent af sine varer til EU og importerer 43 procent af sine varer fra EU.
Den udtrykte hensigt i EU’s handelsaftaler med partnere i Middelhavsområdet er at "støtte økonomisk og social udvikling, stabilitet og fred i hele området".
– Men Israel krænker systematisk menneskerettighederne i de besatte palæstinensiske territorier, siger Faraj Zayoud.
Fredsprocessen?
Hvis I ikke kan bruge EU positivt, hvad så Mellemøst-kvartetten med FN, USA, EU og Rusland. Kan de presse Israel?
– Nej. Jeg tror, USA begravede Kvartetten for år tilbage. De andre er i hvert fald blevet skubbet til side. USA har til gengæld styrket sin egen rolle. Men vi skal ud af den lukkede amerikanske boks, så vi har besluttet at gå til FN i stedet for, siger Faraj Zayoud, og retter på sine papirer på bordet i Arbejderens redaktionslokale på Nørrebro i København.
Ved siden af ham sidder Fadwa Alshaar Khawaja. Hun er også medlem af partiet Fatah og konsulent i det palæstinensiske indenrigsministerium for ngo-arbejde. Hun samarbejder altså med udenlandske græsrods-ngo'er, der arbejder i de besatte områder.
– Mellemøst-Kvartetten holder møder og udsender anbefalinger, men vi har ikke set noget til dem i de seneste otte måneder. Vi venter. Vi palæstinensere mener, at fredsforhandlinger med Israel er nyttesløse, mens de samtidigt bygger bosættelser. Imens plejer visse kræfter i Kvartetten deres bånd til Israel, alt imens konflikten forbliver uløst.
Momentum i FN
Det ser ud til, at palæstinenserne har fået fornyet momentum ved at gå til FN. Land efter land anerkender en palæstinensisk stat. Hvad er Jeres mål?
Faraj Zayoud løfter øjenbrynene.
– Ja. Vor strategi og langsigtede plan har siden 2009 været at internationalisere palæstinensernes sag og få flere og flere til at anerkende en palæstinensisk stat. Hvis vi i FN får en tidsfrist for et ophør af Israels besættelse og et stop for bosættelser, sætter vi os straks til forhandlingsbordet, siger Faraj Zayoud.
Fadwa Alshaar Khawaja bryder ind.
– Indtil da bliver vi medlem af Den Internationale Straffedomstol ICC fra den 1. april i år – det er om få uger, så Israel kan blive anklaget for krigsforbrydelser, siger hun.
Hvad kan den almindelige dansker bedst gøre, hvis hun vil presse Israel?
Fadwa Alshaar Khawaja mener at spørgsmålet skal besvares meget konkret.
– Hør her. Der er mange produkter fra israelske bosættelser på hylderne her i Europa. Det er en stor hjælp for os, hvis I lader disse varer ligge. På dén måde kan I ramme Israels økonomi, siger hun.
Enhedsregeringen
Hvad med palæstinensernes egen modstand mod Israels besættelse? Sidste vinter indgik Jeres eget parti Fatah og islamisterne i Hamas en palæstinensisk enhedsregering. Hvordan går det egentlig med den palæstinensiske enhed?
– Israel er fortørnet over, at palæstinenserne søger enhed, siger Faraj Zayoud og tilføjer.
– De straffede straks palæstinenserne i de besatte områder ved at chikanere dem yderligere ved checkpoints og øgede samtidig antallet af bosættelser.
I juni 2014 blev den palæstinensiske enhedsregering oprettet i Ramallah på Vestbredden. 17 teknokrater, der ikke var medlemmer af Hamas og Fatah, men godkendt af dem, blev valgt til regering.
13 palæstinensiske grupper fra alle spektre på den politiske palet støttede regeringen.
Præsident Mahmoud sagde i en tale, at begivenheden “markerede en afslutning på den palæstinensiske uenighed”. Hamas bød koalitionsregeringen velkommen som "et styre for alle palæstinensere".
Faraj Zayoud fortæller, at Israel i dag forhindrer ministres adgang til og fra Gaza, så regeringen ikke kan holde møder.
– Enhedsregeringen har været i Gaza to gange, men en effektiv enhedsregering bliver umuliggjort, fortæller han.
Fadwa Alshaar Khawaja mener, at hovedproblemet er "Israels sabotage", men at Hamas på den anden side "ikke hjælper til for at løse problemerne".
– I praksis virker enhedsregeringen ikke, men de gør deres bedste. Ifølge aftalen skulle der politifolk fra Vestbredden til Gaza for at bevogte grænsen dér, men det er ikke sket. Gaza drives fortsat af Hamas, siger hun.
Valg i Israel
Der er parlamentsvalg i Israel i næste uge. Hvad vil de forskellige valgresultater have af konsekvenser for palæstinenserne?
– Valget berører os. Israel har besat vort land, siger Fadwa Alshaar Khawaja.
– Valgresultatet kan betyde, at det går fra værre til værst. Hvis det israelske Arbejderparti vinder, vil vi kunne tale friere, men der er ikke stor forskel på de zionistiske partier Likud og Arbejderpartiet, der fører i valgkampen.
– Men selvfølgelig håber jeg, at de venstreorienterede styrker sig og især, at de arabiske partier i Israel får succes. De arabiske partier stiller denne gang op på en fælles liste, smiler Fadwa Alshaar Khawaja.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278