29 Aug 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Faglig kongres angrebet af fascister

Nyt brandattentat i Ukraine

Faglig kongres angrebet af fascister

Forrige uge blev en fagforeningskongres angrebet af fascistiske grupper i Kiev. Det er ikke første gang, at ukrainske fascister er gået direkte til angreb på landets fagforeninger.

Medlemmer af Right Sector angreb fagforeningsfolk. Her er de på gaden den 22. juni i Kijev.
FOTO: Sergei Supinsky/AFP/Scanpix
1 af 1

Da Ukraines Faglige Føderation holdt kongres den 26. juni i Ukraines hovedstad Kijev og skulle til at vælge ny ledelse, blev den afbrudt af et voldeligt angreb fra fascistiske grupper fra Pravy Sektor (Højre Sektor) og Den Sociale Nationale Forsamling.

Angriberne, som afbrændte flag, brugte peberspray mod deres modstandere, smadrede glasdøre og vinduer og antændte ild i én af bygningens korridorer, rapporterer den britiske solidaritetsorganisation med antifascisterne i Ukraine.

De smadrede glasdøre og vinduer og antændte ild i én af bygningens korridorer.

Fascisterne erklærede ledelsesvalget "illegitimt" og forlangte, at føderationen "udrensede" størstedelen af den tidligere ledelse, særligt medlemmer af Regionernes Parti.

Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj, som blev afsat i februar, tilhørte Regionernes parti. Partiet er nu forbudt i to af landets regioner, mens fascistiske og borgerlige-liberale partier i parlamentet forsøger at få partiet samt Ukraines Kommunstiske Parti forbudt på landsplan.

Flere veteraner fra Afghanistankrigen forsøgte ifølge Ukraine Antifascist Solidarity at forsvare konferencen på egen hånd. Politiet kom først, efter at angrebet var overstået. Ukraine Antifascist Solidarity blev stiftet den 2. juni. 

Det er ikke første gang, at højrenationale og fascistiske aktivister går direkte til angreb på fagligt aktive og fagforeninger i det kaos-hærgede Ukraine.

Den 2. maj massakrerede fascister 42 aktivister i en mordbrand mod et fagforeningshus i Odessa mens politiet holdt vagt uden for.

Også kommunister og andre venstreorienterede bliver udsat for brandattentater og andre overgreb.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jul. 2014 - 08:17   08. jul. 2014 - 16:11

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Højre Sector
  • Pravy Sektor ("Højre Sektor") er en fascistisk, ultranationalistisk organisation, anslået 5000-10,000 medlemmer.
  • Pravy Sektor stormede den 22. februar Ukraines parlament og præsidentbolig med våben.
  • Gruppen blev i marts indsluset i Ukraines nye staslige Nationalgarde med 20.000 medlemmer, der er indsat blandt andet i det østlige Ukraine.
  • Pravy Sektors leder er Dmitry Yarosh.
  • En af grundlæggerne af Right Sector er den fascistiske bevægelse, Ukraines Social Nationale Samling (SNU).
  • SNU's leder, Igor Krivoruchko, har sagt: "vi afviser demokrati og betragter det som en uacceptabel form for styreform i vort land". SNU er selvstændig enhed del af Right Sectors kampstyrker.

Kilder: The Nation, BBC, The Guardian.