Demonstrationerne i Rusland, der har omfattet titusinder, har mere rod i social ulighed og økonomisk frustration end støtte til oppositionspolitikeren Alexej Navalnyj.

Der har været store protester i byer, hvor Navalnyjs bevægelse end ikke har et regionskontor.
Alexander Kynev, politisk analytiker

Det tyder flere medierapporter om protesterne på.

Alexej Navalnyj bliver ellers i de fleste vestlige medier kaldt en samlende figur i demonstrationerne mod præsident Putins korruption. USA's tidligere ambassadør i Rusland, Michael McFaul, kalder på sin Twitterprofil endda Alexej Navalnyj for en "Mandela- eller Ghandi-lignende figur".

>> LÆS OGSÅ: Hvem er den russiske politiker Alexej Navalnyj egentlig?

Alexej Navalnyj er en af Ruslands mest kendte kritikere af landets præsident Vladimir Putin og korrruption blandt Ruslands politiske elite på sin YouTube-kanal. Han blev anholdt den 17. januar, umiddelbart efter sin hjemkomst til Rusland fra Tyskland. Han anklager "Putins agenter" for sidste sommer at have forsøgt at forgifte ham.

Dybere årsager

Men omfanget af demonstrationer i over 20 byer i hele Rusland antyder, at det er andre grunde end støtte til Navalnyj, der får folk på gaden.

Flere Ruslands-eksperter understreger, at det ikke alene er Navalnyjs kampagne mod Putin, der udløser utilfredsheden.

– Ikke alle, der går på gaden, demonstrerer for Navalnyj. Et stort antal mennesker er frustrerede over økonomisk recession og politisk korruption, mener ruslandseksperten Gerhard Mangott fra universitetet i Innsbruck, Østrig, ifølge tysk radio, Deutche Welle.

Søndag blev flere end 4000 mennesker anholdt, melder nyhedsbureauet Reuters. Især i Moskva slog politiet hårdt ned på uanmeldte demonstrationer. Myndighederne i hovedstaden havde indsat hundredvis af urobetjente og havde blandt andet lukket dele af byen og metrosystemet ned.

Det er anden weekend i træk, at der er store demonstrationer.

– Der har været store protester i byer, hvor Navalnyjs bevægelse end ikke har et regionskontor, anfører den politiske analytiker Alexander Kynev til den franske TV-station France 24.

En meningsmåling antyder, at hele 42 procent af de demonstrerende i Moskva er gået på gaden "for første gang".

>> LÆS OGSÅ: Kina og Rusland i sigtekornet

Frustrerede og trætte

Professor i statskundskab Ekaterina Schulmann mener også, at protesterne har en dybere årsag.

– Vi har haft et års lockdown på grund af corona, folk er frustrerede og trætte af, at økonomien står stille, og indkomsterne falder, siger hun til den britiske TV-station BBC. Hun tilføjer, at støtten til præsident Vladimir Putin for første gang siden hans genvalg for to år siden er vigende.

Ekaterina Schulmann blev i oktober 2019 fyret som rådgiver i det Putin-venlige økonomiske råd, Russian Presidential Academy of National Economy and Public Administration.

Stor fattigdom 

Mange demonstranter er blevet oprørte over Nalvalnyjs seneste video om et stort palads, som ifølge Nalvalnyj skal tilhøre Vladimir Putin og være finansieret af omfattende korruption. Putin selv afviser at eje paladset, men 100 millioner har set videoen online.

De mener, at det er urimeligt, at rige russere vælter sig i penge, mens almindelige russere lever i fattigdom.

Uligheden er steget voldsomt i Rusland siden 1990, bekræfter den russiske økonom Aleksandr Buzgalin i en artikel i det marxistiske onlinemagasin mronline.org.

For eksempel er de flestes indkomster slet ikke vokset i takt med, at økonomien har styrket sig, Medianindkomsten er omkring 34.000 rubler om måneden. Det svarer til 2768 kroner. Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst.

Aleksandr Buzgalin skriver, at 20 millioner russere har indkomster, der ligger under eksistensminimummet på 12.000 rubler om måneden. Det svarer til 977 kroner.

Den disponible indkomst faldt i andet kvartal af 2019 mere det største fald i 20 år, viser tal fra Ruslands Statistiske Kontor, Rosstat.

Og i 2018 vedtog regeringen at lade pensionsalderen stige med fem år, tilføjer Aleksandr Buzgalin, der er økonomiprofessor på Moskvas Statsuniversitet.

De rige mæsker sig

Men for nogle russere går det godt. Ruslands rigeste mand, Vladimir Potanin, er god for 121 milliarder kroner, fremgår det af magasinet Forbes.

Rige personer har samlet set placeret tre gange så meget som hele Rusland i udenlandske banker, skriver de tre økonomer Filip Novokmet, Thomas Piketty og Gabriel Zucman i en rapport.

De tilføjer, at beløbet er i samme størrelsesorden som de samlede årlige gennemsnitlige indkomster i hele Rusland.