Ifølge vestlige medier og fremtrædende politikere i EU og USA er Alexej Navalnyj en moderne frihedskæmper, som leder kampen for frihed i Rusland, imod korruption og landets udemokratiske præsident Vladimir Putin.
Mens kaker-lakker kan dræbes med en tøffel, anbefaler jeg i dette tilfælde en pistol.
Alexey Navalnyj om folk fra Nordkaukasus, 2014
Han fik stor medieomtale, da han blev anholdt af russisk politi den 17. januar og har opfordret til demonstrationer i Rusland de seneste to weekender.
>> LÆS OGSÅ: Fattigdom og ulighed får demonstranter på gaden i Rusland
Tirsdag slog en dommer fast, at en betinget dom over Navalnyj bliver ændret til tre og et halvt års fængselsstraf.
Det har udløst skarp international fordømmelse, blandt andet fra USA’s nye præsident Joe Biden, som siger, at han vil indføre omfattende sanktioner mod 35 af Putins nærmeste allierede, hvis ikke Navalnyj og hans kolleger bliver frigivet. Også Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod har fordømt anholdelsen.
Juristen Navalnyj anklager den russiske efterretningstjeneste for at ville myrde ham med den dødbringende nervegift novichok i august sidste år, hvilket Rusland og præsident Putin afviser.
Mens mange russere fra hele det politiske spektrum støtter bloggeren og youtuberens krav om efterforskning af korruption i den russiske stat og erhvervsliv, har Navalnyj over tid vist knap så flatterende sider af sig selv.
Muslimer er kakerlakker
Også medier, der officielt hylder Navalnyj, må erkende, at han ikke altid har vist sig som en ærlig demokrat.
Navalnyj blev i 2007 smidt ud af det socialliberale parti Yabloko på grund af racistiske holdninger til især muslimer i Kaukasus.
Det britiske Financial Times omtaler en video fra 2014, hvor Navalnyj sammenligner muslimer fra Nordkaukasus med kakerlakker. "Mens kakerlakker kan dræbes med en tøffel, anbefaler jeg i dette tilfælde en pistol", siger Navalnyj i videoen. Videoen promoverer retten til at bære skydevåben i Rusland.
Senere beskrev Navalnyj kvinderne i Kaukasus på denne måde: "De er pakket ind i en burka og har 25 børn".
Taler for racister
Efter sit exit fra Yabloko talte Navalnyj ved det årlige nationalistiske træf, "Den Russiske March" – side om side med højreekstreme talere under parolen "Rusland for russerne".
I 2013 talte Navalnyj til demonstranter i forbindelse med raceoptøjer mod centralasiater i Biryulyovo og angreb "horderne af lovlige og ulovlige indvandrere", der "spreder sig ud i de omkringliggende kvarterer". Ifølge BBC råbte tilhørerne "Rusland for russerne!" og "Hvid magt!"
Han mener, at alle georgiere skal udvises af Rusland. I et blogindlæg opfordrede han Ruslands hær til at "affyre et krydsermissil" mod den georgiske generalstab.
To år tidligere citerede New York Times flere liberalt indstillede kilder i Moskva for deres "store forbehold overfor Navalnyj, især i forhold til hans åbne racisme". Det er samme avis, der i dag kalder Navalnyj en "helt".
Stipendiat i USA
Navalnyj blev i 2010 inviteret til fire måneders ophold på det prestigefyldte amerikanske universitet Yale på dets såkaldte World Fellows-program. Det underviser årligt 300 af "morgendagens globale, dynamiske, ambitiøse, kreative og brilliante ledere".
Rektor på World Fellow-programmet er Brooke Scherer, tidligere politisk rådgiver i Det Hvide Hus for udenrigsminister Hillary Clinton.
Blandt stipendiaterne, der deltog sammen med Navalnyj i 2010, er Maria Corina Machado, der i dag er en ledende person i Venezuelas højreopposition og ven med den i Vesten anerkendte præsident i Venezuela, Juan Guaidó.
Også Jake Sullivan, der i dag er Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, deltog på Yales første World Fellow-program i 2002.
Selv undlader Navalnyj at omtale sin deltagelse i Yales World Fellow-programmet i sit cv på sin officielle hjemmeside.
Populist
Navalnyj tiltrak store skarer ved demonstrationer forud for borgmestervalget i Moskva i 2013, hvor han blev nummer to.
Ifølge den statsfinansierede TV-station Russia Today begyndte Navalnyj at nedtone sit nationalistiske og racistiske image på samme tidspunkt for at blive taget alvorligt i Vesten og spiselig på den hjemlige politiske scene. Han henvendte sig til den utilfredse ungdom – hvoraf mange er venstreorienterede – for støtte.
Financial Times skriver, at "populisten" Navalnyj ofte forsøger at kapre venstreorienterede russeres støtte ved at fremføre krav om retten for statsansatte til at danne fagforeninger og til at hæve mindstelønnen. Men han rejser også krav som gratis lægehjælp og uddannelse, viser hans politiske platform forud for præsidentvalget i 2018, som han blev nægtet at deltage i på grund af en betinget dom for underslæb fra 2014.
Han ønsker, at Rusland ratificerer FN's konvention, der bekæmper korruption. Og mener i øvrigt at Krim tilhører Rusland og ikke Ukraine, så hér er han ikke på linje med vestlige politikere og mainstreammedier.
Han nægtede i øvrigt i interviews med det britiske dagblad The Guardian og det tyske Der Spiegel i henholdsvis 2017 og 2020 at have ændret på de højreekstreme holdninger, der fik ham smidt ud af Yabloko.
– Jeg har i dag de samme synspunkter, som jeg havde, da jeg gik ind i politik, sagde han til Der Spiegel og tilføjede, at han ikke så "modsætningen mellem at fremme fagforeningernes sag og samtidig rejse visumkrav for migranter fra Centralasien".
For kapitalisme
Økonomisk fastholder Navalnyj, at han er tilhænger af kapitalismen og liberale idéer. Efter Sovjetunionens fald arbejdede han selv inden for finansverdenen og kaldte sig selv "markedsfundamentalist".
Ifølge Aleksandr Buzgallin, professor i økonomi ved Moskva Statsuniversitet, begyndte Alexej Navalnyj som nationalist, der krævede begrænsning af indvandring, men transformerede sig selv til en nyliberal fighter imod korruption og et symbol for Ruslands højreorienterede opposition.
Buzgallin skriver på magasinet Morthly Review, at bag Navalnyj står dele af det russiske establishment, inklusive både kapitalejere, der virker inden for finans og aktiehandel, og marginaliserede tilhængere af globalisering i statsbureaukratiet.
Kun støtte fra få procent
I en samtale med det tyske dagblad junge Welt siger Sergei Udalzow, formand for den russiske Venstrefront, at vestlige medier fremstiller Navalny som den eneste leder af oppositionen mod Putin.
Men hvor stor er den virkelige støtte til Navalnyj?
– Den er meget overdrevet. Ifølge undersøgelser støtter omkring tre til fire procent af de stemmeberettigede ham i øjeblikket, især i de store byer. De vestlige og lokale liberale medier pådutter os Navalny som den eneste og ubestridte leder af oppositionen.
Sergei Udalzow tilføjer, at støtte til Navalnyj vil betyde en drastisk omfordeling af værdierne i samfundet til skade for flertallet af befolkningen.
– Vi respekterer de, der deltog i de nylige protester. De er virkelig rasende på grund af den uretfærdige sociale og politiske orden i Rusland. Men blot at erstatte den "dårlige" Putin med en anden "god og ærlig" borgerlig leder udsætter kun problemerne, slutter Sergei Udalzow.
Venstrefronten er en sammenlægning af udenomsparlamentariske organisationer i Rusland og individuelle tilhængere af socialistisk udvikling, der blandt andet har et godt samarbejde med det kommunistiske parti i parlamentet, Dumaen.
Den 1. marts klokken 19.00 kan interesserede høre mere om den russiske Venstrefront, når det amerikanske magasin Jacobinmag inviterer til onlinedebat med Alexej Sakhnin, koordinator for Venstrefronten og leder af protestbevægelsen i 2011-13. "Er Navalnyj en trussel mod Putin?" er overskriften for mødet.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278