Lørdag den 13. august fylder Cubas Fidel Castro 90 år. Han vil blive fejret af sine landsmænd og -kvinder, hvis liv og livsvilkår han har været med til at ændre med sin livslange kamp i spidsen for revolutionen i Cuba; som gav cubanerne arbejde, mad, uddannelse, sundhed, folkemagt og demokrati, national værdighed og international respekt.
Som søn af en rig jordejer i Cuba gik han på udvalgte privatskoler og blev uddannet jurist. Sporet var lagt til et liv i overklassen blandt udbyttere, diktatorer og torturbødler.
Fidel Castros centrale rolle som 'historisk leder af revolutionen' er fortsat til i dag, selvom han på grund af sygdom var nødt til at træde tilbage fra alle formelle ledelsesposter i 2006.
Fødselaren vil ikke kun blive fejret i Cuba. Der vil være fokus på hans runde dag i alle lande i hele verden. Medierne vil skrive om Fidel Castro – nogle med kærlighed og respekt, andre med distance, foragt og had.
Venner i verden
I de rige vestlige lande vil solidaritetsgrupper og venskabsforeninger fejre Fidel Castro for at hylde den socialistiske og humanistiske 'stormagt', som med lørdagens fødselar i spidsen er skabt i den lille caribiske østat, hvis areal og befolkningstal er cirka to gange Danmark.
I fattige lande vil både befolkningen og mange politiske ledere fejre Fidel Castros fødselsdag og sende fødselsdagstelegrammer til Havanna med et "tak"! Tak for læger og sygeplejersker, tak for lærere og alfabetiseringsprogrammer, tak for agronomer i landbruget og ingeniører i byggeri. Og ikke mindst tak for Fidel Castros og Cubas indsats for at forene og styrke 'den tredje verden' i kampen for fattige landes interesser i en globaliseret verden i finanskapitalens vold.
I dag har Cuba udsendt omkring 60.000 på humanistiske missioner til over 100 lande i verden. For blot at nævne en enkelt af de mange projekter: "Operacion Milagro", som betyder Operation Mirakel, blev sat i værk i 2006 af Fidel Castro og Venezuelas daværende præsident Hugo Chávez. De satte et mål om at levere gratis øjenoperationer til seks millioner blinde og svagtseende mennesker i Latinamerika. Sidste år rundede Operacion Milagro patient nummer 4.000.000. Disse fire millioner er helt sikkert blandt de mange, som ønsker fødselaren et stort til lykke!
I de mange interviews, som gennem tiderne er lavet med Fidel Castro, kommer han altid omkring nogle af de store spørgsmål i livet og i politik. I et interview i italiensk tv erklærede den cubanske leder, at han mener, mennesket og menneskeheden er nødt til at overvinde en del af sin egoistiske natur og opnå bevidsthed og vilje til at skabe det fremtidens socialistiske og kommunistiske samfund, som han har kæmpet, og som han stadig kæmper for.
Om ham selv kan man sige, at han har overvundet den sociale baggrund, som han blev født med den 13. august 1926.
Som søn af en rig jordejer i Cuba gik han på udvalgte privatskoler og blev uddannet jurist fra universitetet i Havanna. Sporet var lagt til et liv i overklassen blandt udbyttere, diktatorer og torturbødler.
Opgør med den sociale arv
Men allerede som godt 20-årig var han en militant studenterleder. Han gik ind i politik, men oplevede som 26-årig et militærkup, hvor officeren Batista tog magten, og Fidel Castro drog den konklusion, at det var nødvendigt med væbnet kamp for at befri Cuba fra diktaturet og USA's økonomiske kontrol med landet.
26. juli 1953 stod han i spidsen for en mislykket væbnet opstand, og han rundede sin 27-års fødselsdag i diktaturet fangekælder. Her skrev han sit eget forsvarsskrift til den efterfølgende retssag. Forsvarstalen er kendt som bogen "Historien vil frikende mig", hvori Fidel Castro fremlægger sit nationale og sociale program for et frit Cuba.
Bogens titel kommer af, at Fidel Castro afslutter sin forsvarstale ved at sige til dommerne: Døm mig blot, historien vil frikende mig.
Og det har den gjort. Den revolutionære bevægelse, som han ledte, sejrede, vandt magten, skabte et frit Cuba og satte nye standarder for socialisme og internationalisme.
Tak, Fidel – og til lykke!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278