I 20 ud af 32 europæiske lande er antallet af medlemmer i fagforeninger faldet med fire millioner fra 2000 til 2016.

Presset på lønnen har kostet fagforeningerne dyrt. Folk har ikke råd til at betale fagforenings-kontingent.
Carsten Strøby Jensen, arbejdsmarkedsforsker

Det viser en ny rapport med titlen "Poor Prospects: Mapping Trade Union Membership in Europe since 2000" fra European Union of Trade Union Institute (ETUI).

>> LÆS RAPPORTEN HER (engelsk)

Antal medlemmer af en fagforening i Europa er faldet fra 40,2 millioner i 2000 til 36,1 millioner i 2016. Det svarer til et tab på 700.000 medlemmer hvert år. Andelen af ​​organiserede er faldende i næsten alle europæiske lande, og det er gået ekstra stærkt i Central- og Østeuropa.

Rapporten fra ETUI har også undersøgt, hvornår medlemstallet er faldet mest. Det skete lige efter 2008, hvor den økonomiske krise brød allerkraftigst ud.

Carsten Strøby Jensen, lektor på Sociologisk Institut i København, påpeger, at presset på lønnen har kostet fagforeningerne dyrt:

– Folk har ikke råd til at betale fagforeningskontingent. Og krisen har i mange lande bevirket, at hvis en lønmodtager bliver arbejdsløs, mister man tilknytningen til fagforeningen. I Danmark og Norden er det anderledes, da A-kasserne er tilknyttet fagforeningerne, siger han til Arbejderen

Han er arbejdsmarkedsforsker med fokus på kollektive overenskomster og det europæiske arbejdsmarked.

Problemer i Østeuropa

Allernederst på skalaen i ETUI's undersøgelse ligger en række østeuropæiske lande. I Tjekkiet er faldet i organiseringen på 32,1 procentpoint, i Ungarn på 39,6 og Slovakiet på hele 43,7 procentpoint.

I det baltiske Estland er faldet på 43,0 procentpoint. Det betyder, at kun 4,2 procent af arbejderne er organiseret.

Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og leder FH's internationale afdeling, er klar over problemerne for fagbevægelsen i Østeuropa.

– Der har i de østeuropæiske lande været en modstand mod organisering. Blandt andet på baggrund af tidligere tiders oplevelser med det tvungne fagforeningsmedlemskaber. Desuden har neoliberalismen haft en betydning, hvor dyrkelsen af de individuelle muligheder har været i højsædet, frem for det kollektive og solidariske, siger hun til Arbejderen.

Knyttet til systemet

Jesper Nielsen, leder af fagforbundet 3F's internationale arbejde, nikker genkendende til problemerne, som fagforeningerne i Østeuropa har haft især efter Murens fald i 1989.

– Under det gamle system i Østeuropa var folk automatisk medlem af fagforeningerne. Fagforeningerne havde også service I form af rekreationscentre og så videre. Men de var meget knyttet til systemet. Efter Murens fald kunne især de unge ikke se, hvad de skulle bruge fagforeningerne til, siger Jesper Nielsen til Arbejderen.

I gamle dage havde jeg arbejde på en arbejds-plads, hvor alle var organiseret i en fagforening og havde ensartede forhold.
Jesper Nielsen, 3F

Men han understreger, at 3F har støttet – og støtter – fagforeninger i blandt andet Ukraine og andre østeuropæiske lande.

– Vi hjælper dem med at blive bedre og få flere unge på banen, tilføjer Jesper Nielsen fra 3F International.

Moderat nedgang i andre lande

ETUI-rapporten har undersøgt i alt 32 europæiske lande. Fagforeningerne taber medlemmer i 28 af dem.

Neoliberalismen haft en betydning, hvor dyrkelsen af de individuelle muligheder har været i højsædet. 
Bente Sorgenfrey, FH

Fordi flere af landene ikke har opgivet tal for hele perioden, har ETUI valgt at måle nedgangen i organisationsprocenten i 20 lande i Europa. På den måde kommer et mere korrekt tal og mindre misvisende tal, lyder det fra rapportens forfatter, Kurt Vandael fra Belgien.

De undersøgte lande er Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland,Tyskland, Irland, Italien, Malta, Holland, Norge, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

I Tyskland er faldet på 10,6 procentpoint siden 2000. En undtagelse er dog de tyske metalarbejdere, hvor fagforbundet IG Metall har satset stort på at sende "organizere" ud og få folk til at melde sig ind i fagforeningen.

Norden skiller sig ud

Ifølge rapporten fra ETUI er organisationsprocenten i Sverige faldet  med 2,2 procentpoint. I Danmark er faldt på 3,1 procent, så 67 procent af de danske lønmodtagere i dag er medlemmer af en fagforening.

– Vi har faktisk set et fald siden slutningen af 1980'erne. Før var fagforeningerne enormt stærke i industrierne. Nu er det i den offentlige sektor, hvor organiseringsgraden er stærkere. Men samlet set er der sket et fald, siger Carsten Strøby Jensen.

– Grunden til det lavere fald i Danmark, end i Østeuropa, er helt klart den danske aftalemodel. Fagbevægelsen har været med til at bære samfundsinstitutionerne, og de har været gode til at deltage i samfunddiskussionen, tilføjer han.

Bente Sorgenfrey mener, at de nordiske lande har en lang tradition for frivilligt medlemskab og overenskomster, der giver meget brede rettigheder.

– Det handler ikke kun om løn, ferie og så videre, men også fokus på arbejdsmiljø og uddannelse, hvilket har været svært at opnå i en del andre lande, som har mere lovfastsatte minimums-rettigheder, siger hun.

Jesper Nielsen fra 3F lægger vægt på, at de sociale ordninger og a-kasserne stadig er i hænderne på fagforeningerne.

– I Norge har man historisk gjort det anderledes, men de er på vej frem. Dét at komme over 50 procent i organisationsgrad er svært, hvis ikke fagforeningerne har sociale sikringsordninger at tilbyde medlemmerne. Det har jeg også set andre steder i verden, blandt andet i det sydamerikanske land Argentina, siger han til Arbejderen.

Succes i flere lande

Rapporten fra ETUI viser dog også nogle positive tendenser i flere lande. Øverst i tabellen ligger Island med over 90 procent organiseret i fagforeninger.

Bente Sorgenfrey kender udmærket de islandske forhold.

– De er et lille afgrænset land med en stærk tradition for samarbejde om kollektive løsninger. Det stærke samarbejde, blandt andet på grund af størrelsen og de fælles udfordringer, har styrket den islandske model. De har også tradition for aftaler, der dækker meget brede temaer – fra ligestilling, over uddannelse, til løn, siger hun.

Også Italien, Malta, Belgien, Island og Luxembourg har haft vækst i antallet af personer, der melder sig i fagforening, skriver den norske fagforening AVYO på sin hjemmeside om ETUI-rapporten.

I Norge har fagforeningerne flere medlemmer i dag end i år 2000, men fordi antallet af beskæftigede samtidig er øget, er de fagorganiserede som andel af hele den erhvervsaktive befolkningen alligevel på vej ned.

I Spanien og Frankrig ligger organiseringsgraden nogenlunde stabilt. Andelen af ​​organiserede er ifølge rapporten hverken faldet eller stigende. Men tallet er stadig lavt: I Frankrig er blot otte procent af lønmodtagerne i fagforening, og fagbevægelsen er opdelt i en række rivaliserende forbund, der konkurrerer om medlemmer.

De unge

I alle lande, der er undersøgt i rapporten, forsøger fagforeningerne at nå ud til de unge. Den gennemsnitlige alder stiger dog i næsten alle lande, og der er også en stigende andel, der aldrig har været medlem af en fagforening. ETUI har regnet ud, at gennemsnitsalderen for personer, der er medlem af en fagforening, er højere end gennemsnitsalderen for alle.

Årsagen er ifølge rapporten en "aldrende befolkning", men også at flere unge bruger længere tid på at tage en uddannelse, og derfor kommer senere ind på arbejdsmarkedet.

Men fagforeningerne i tre lande har øget andelen af medlemmer under 30 år – nemlig Norge, Østrig og Tyskland.

Grunden til det lavere fald i Danmark, end i Østeuropa, er helt klart den danske aftalemodel.
Carsten Strøby Jensen.

Ifølge rapporten skyldes fagbevægelsens svækkede greb om ungdommen ikke, at de unge er imod fagforeninger. Det skyldes primært "manglende viden og viden om fagbevægelsen", skriver rapportens forfatter.

Glade for fagforeninger

Det blev – i hvert fald med danske øjne – bekræftet i en måling fra starten af juli fra meningsmålingsinstituttet Eurobarometer. Her blev de unges forhold til fagforeninger i 2018 undersøgt. Spørgsmålet lød, "Føjer fagforeningerne noget til dit liv, der er positivt/negativt?"

I toppen over fagforeningsglade unge ligger Danmark med hele 82 procent og Sverige med 79 procent. I midten ligger Storbritannien med 54 procent og i bunden Frankrig med 47 procent og Grækenland allernederst med 37 procent.