Siden krisens start i 2008 har vi ikke oplevet fagbevægelsen i en samlet offensiv kamp for sine krav. 

Den billede vil initiativet Velfærdsalliancen-DK gerne ændre. Velfærdsalliancen arbejder på at opbygge en bred og aktiv bevægelse, der samler både fagforeninger fra det offentlige og det private område, sociale bevægelser, brugerorganisationer og kommunalpolitikere i en fælles kamp mod nedskæringer.

Lederne i fagbevægelsen skal skabe rammerne for den faglige aktivisme.
Tina Malene Hansen, LFS

Det konkrete krav, der samler bevægelsen, er nej til regeringens omprioriteringsbidrag.

Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne skal spare en procent på deres budgetter til og med 2019. 

I tirsdags samlede Velfærdsalliancen omkring 90 repræsentanter fra fagforeninger, arbejdspladser, sociale bevægelser og brugerorganisationer til et alternativt kommunalt topmøde i Odense. 

Her var stor enighed om, at den bevægelse, der er under opbygning nu, skal være åben og rumme alle, der vil kæmpe imod omprioriteringsbidraget. 

– Vi skal skabe en velfærdshær, hvor tillidsmænd og fagbevægelsens medlemmer er vigtige aktører, sagde Tina Malene Hansen fra Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), der er en afdeling under FOA.

Erfaringer med aktivisme

Sammen med Iben Andersen fra samme fagforening holdt hun på det alternative topmøde et oplæg om aktivisme.

LFS har arbejdet med aktivisme i mange år. Medlemmerne er med til at lave aktioner, happenings og demonstrationer i forbindelse med budgetforhandlinger, nedskæringer, faglige problemer, valg og så videre.

Opsummeringen fra de to aktive LFS-kvinder er klar: Aktivisme giver fællesskabsfølelse, gør fagforeningen handlekraftig, tiltrækker nye aktive kræfter og skaber resultater.

– Aktivisme giver også nye medlemmer, sagde Iben Andersen på mødet i Odense.

– Men det er nødvendigt, at lederne i fagbevægelsen har mod til at gå forrest og skabe rammerne for den faglige aktivisme, understregede Tina Malene Hansen.

De to kvinder pegede på et af de konkrete resultater, LFS har opnået gennem aktivisme. Sidste år satte fagforeningen fokus på social dumping i daginstitutionerne og kørte en konkret kampagne mod en børnepasningsordning, Tinytots, der ikke havde overenskomst.

En lille gruppe medlemmer stillede sig op foran Tinytots forskellige pasningsordninger og talte med ansatte og forældre, samtidig med at ledelsen i fagforeningen lagde pres på ejeren af Tinytots. Efter et stykke tid blev der tegnet overenskomst.

Der er nogle ting, man skal være opmærksomme på i arbejdet med faglig aktivisme, understregede Iben Andersen.

– I arbejdet med at få befolkningen til at forstå vores budskab er det en tommelfingerregel, at vi ikke skal slå på, at det er synd for os som offentligt ansatte, det er synd for den fælles, offentlige velfærd. Vi skal ikke klynke, men vise vindermentalitet, slog hun fast og fremhævede i øvrigt humor som et godt redskab til at få folk i tale.

De to aktivister fra LFS opfordrede til, at deres erfaringer med aktioner og happenings bliver brugt i opreklameringen af den landsdækkende aktionsdag, Velfærdsalliancen planlægger den 12. maj.

Kritik af fagbevægelsen

Den opfordring tog deltagerne i topmødet til sig. Flere repræsentanter fra sociale bevægelser udtrykte glæde over, at fagbevægelsen endelig kommer på banen i velfærdskampen.

– Det er dejligt at opdage, at fagbevægelsen stadig er derude. Os i græsrodsbevægelserne har ventet på jer i mange år. Vi glæder os til samarbejdet, sagde for eksempel en kvinde fra Folkebevægelsen for Social Retfærdighed.

Ulla Gram, formand for FOA Silkeborg-Skanderborg, tog kritikken til sig, men understregede også, at krisen har skabt en svær situation for fagbevægelsen.

– Det er fair, at I revser os i fagbevægelsen. Men det er ikke sådan, at vi bare lige kan knipse med fingrene, og så står medlemmerne der. Vi er ikke stærkere, end medlemmerne gør os. Men vi vil som faglige organisationer rigtig gerne være med i det her. Vi stiller op den 12. maj. Vi er med her, fordi vil vil en forandring, sagde Ulla Gram, der også er formand for Fagligt Fællesskab i Silkeborg.

Også i det aktivistiske LFS har man mærket krisen.

– Det har påvirket vores medlemmer, der har været bekymrede og bange, men stemningen er ved at vende nu, vurderede Iben Andersen.

– Fagbevægelsen er lidt rusten, men det her er vigtigt. Det handler om, hvor vidt velfærden kan overleve, sagde Tina Malene Hansen.